- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
902

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris - Paris. Historie - Paris, Navn paa fl. Byer i U. S. A. - Paris, se Firblad - Paris ell. Alexandros, Søn af Kong Priamos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bertha«), ved hvilken Lejlighed bl. a. Kirken St
Gervais blev ramt Langfredag (29. Marts) under
Gudstjeneste, hvorved 88 Personer blev dræbt.
I Juli var Tyskerne atter drevet tilbage. 14.
Juli 1919 holdt de allierede Tropper deres
Indtog i P. — passerende gennem Triumfbuen.
Under og efter Verdenskrigen har P. flere
Gange været Sædet for interallierede Konferencer.
(Litt.: Maxime du Champ. P., ses
organes, ses fonctions et sa vie
etc., I—VI
[1874—75, ny Udgave 1905] og P. bien faisant [1888];
Henri de Pontich, Administration de la
ville de P.
[1884]; Georges Artigues, Du
régime municipal de P.
[1898]; Colin, P., sa
topographie, son hygiène, ses maladies
[1885];
Bournon, P., histoire, monuments,
administration
[1887]; Bougard, La vie de P. [1891];
L. Barron, Les environs de P. [1886];
Hellwald, »P. und Umgebung« [Leipzig 1889];
Auguste Vitu, »P.« [overs. af E. Skram, 1892];
Mélanie Borring, »P., dets
Seværdigheder og Omegn« [1880]; Henrik Cavling,
»P., Skildringer fra det moderne Frankrig«
[1898—99]; Max Nordau, »P. og Pariserne«
[1879]; Rich. Kaufmann, »Pariserliv i
Firserne« [1885], »P. under Masken« [1887] og »P.
under Eiffeltaarnet« [1889]. — P.’s Historie.
Histoire générale de la ville de P. [31 Bd,
1874—94]; Arago, Histoire de P. moderne, I—II
[1867]; Denifle et Chatelain,
Chartularium universitatis Parisiensis [siden 1889];
Paris pittoresque 1800—1900; La vie, les mœurs,
les plaisirs
[1910]; G. Lenotre, P.
revolutionaire, Vieilles maisons, vieux papiers
[1900—10];
H. Bazin, Les monuments de P. [1905]; R.
Facque
, Les halles et marchés alimentaires
de P.
[1912]; P. Petit, Le rôle de P. dans la
vie économique
[i L’Expansion économique,
1920]; A. Demangeon, The Port of Paris [i
Geographical Review, 1920]; samme, L’étude
de la vie urbaine et la vie de P.
[i Annales de
Géographie
, 1920]; L. Gallois, The origin and
growth of P.
[i Geographical Review, 1923];
M. Poële, Une vie de cité: P. de sa naissance à
nos jours
[1924]. Rejsebøger som Bädeker,
Guides Bleus o. a. Stat. Oplysninger findes i
Annuaire statistique de la ville de P., Bulletin
municipal officiel de la ville de P.
, Journal de la
société de Statistique de P.
og Bulletin de la
Statistique générale de la France
. — Kilder
findes endvidere angivne under de forsk. Art. om
Frankrigs Historie, den fr.-tyske Krig og
Kommunen, i Vivien de Saint-Martin et
Louis Rousselet
, Nouveau dictionnaire de
géographie universelle
under Art. P. og i
Lacombe, Bibliographie parisienne samt i
Bibliotheca geographica).
(M. Kr.). E. St.

Paris [’päris], Navn paa fl. Byer i U. S. A.
1) P. i Illinois, ligger i en frugtbar Egn, er
Jernbaneknudepunkt og har betydelig Handel.
(1910) 7664 Indb. 2) P. i det nordøstlige Texas,
har Bomuldsrenserier og Handel med Bomuld
(1918) 12469 Indb.
G. Ht.

Paris, se Firblad.

Paris ell. Alexandros (gr. Πάρις,
Ἀλέξανδρος), Søn af Kong Priamos i Troja og
Hekabe, Broder til Hektor og flere. Sagnene
om ham er udformede dels i de homeriske Digte,
især Iliaden, dels i Euripides’ og Sofokles’
Tragedier, og senere atter og atter behandlede
i de fleste Landes Digtning. — Da hans Moder
kort før P.’s Fødsel havde drømt, at hun fødte
en Brand, som bredte sag over hele Troja, og
Drømmen udtydedes saaledes, at Barnet skulde
volde Troja’s Undergang, blev han straks efter
Fødselen overgivet til en Hyrde, Agelos, og af
ham udsat paa Ida-Bjerget. En Hunbjørn
ammede her Barnet, og da Hyrden 5 Dage senere
kom igen og fandt Drengen uskadt, tog han ham
med til sit Hus, kaldte ham P. og opdrog ham
sammen med sin egen Søn. Som voksen blev
han udmærket tapper og hædredes blandt de
andre Hyrder med Navnet Alexandros
(»Mandværner«); i et senere Sagn berettes, at
han ægtede Flodguden Kebren’s Datter,
Bjergnymfen Oinone. Sagnet om, hvorledes han
blev Anledning til den trojanske Krig, fortælles
i Alm. saaledes: Ved Peleus’es Bryllup opstod
der blandt Gudinderne Hera, Athena og
Afrodite Strid om, hvem der var den skønneste
(efter senere Sagn drejede Striden sig om Eris’
gyldne Æble med Paaskriften: til den
skønneste). Gudinderne blev da af Zeus henvist til at
søge Striden afgjort hos en jordisk Dommer, og
Hermes førte dem til P., hvem de traf paa
Gargaron, en af Ida-Bjergets to Toppe, hvor
han vogtede sin Hjord. Gudinderne lovede ham
nu skønne Gaver for at tilkende dem Prisen;
Hera lovede ham Herredømmet over Asien,
Athena Sejr og Berømmelse i Krig, Afrodite, at
den skønneste Kvinde paa Jorden skulde blive
hans Hustru. Han dømte da, at Prisen tilkom
Afrodite. Snart efter førte P. et Offerdyr til
Troja, og under en Strid med en af
Kongesønnerne blev han her genkendt af Kassandra og
derefter af Priamos anerkendt som hans Søn.
Efter Afrodite’s Anvisning drager han nu, trods
Oinone’s Advarsel over Havet, og opsøger Kong
Menelaois i Sparta, af hvem han bliver gæstfrit

Paris (siddende), Hermes og de tre Gudinder.<b(Vase i Antiksamlingen i Kjøbenhavn).
Paris (siddende), Hermes og de tre Gudinder.

(Vase i Antiksamlingen i Kjøbenhavn).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0952.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free