Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parthenon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bredden 30,89 m. Bygningsforholdene er afvejede
paa en saadan Maade, at de virker forunderlig
levende, og næppe nogen Bygning er opført med
større Omhu og tekn. Kunnen. Den rige,
plastiske Udsmykning var udført under Feidias’
Ledelse og utvivlsomt delvis ved hans egen
Haand (92 Metoper i Højrelief, de bevarede
med Fremstillinger af Kampe mellem
Kentaurer og Lapither, Øst- og Vestgavlens mægtige,
fritstaaende Grupper: Athena’s Fødsel og
Kampen om Attike mellem Athena og Poseidon, samt
endelig den lange (egl. til den ioniske Stilart
hørende) Frise om Cellen, 159,42 m lang, med
Fremstilling af Panathenæeroptoget, Basrelief af
sjælden Skønhed; særlig Fremstillingerne af de
unge Ryttere er beundrede. Templet indeholdt,
foruden Forhal (Pronaos) og Baghal, hver
med 6 Søjler foran, med Jerngitre mellem
Søjlerne og bestemte til at rumme Votivgaver, især
to Hovedrum, Cellen, der var c. 100 Fod
lang, og hvortil nu Navnet Hekatompedos
overførtes, og Skatkammeret (jfr Fig. 1).
Cellen havde Indgang fra Øst og modtog alene Lys
fra den brede Dør; den var ved to Rækker
Søjler delt i tre Skibe. Loftet var formentlig af
Træ og med Kassetter. Rummets
Hovedudsmykning var Feidias’ chryselefantine, 12 m høje
Statue af Athena. Det kun omtr. halvt saa store
Skatkammer havde Indgang fra Vest; dets Loft
bares af 4 Søjler, og her opbevaredes i hvert
Fald Tempelskatten, mulig ogsaa andre
Kostbarheder. Det bar specielt Navnet P.
Marmoret har i det mindste delvis været
behandlet med Farver, hvoraf Spor endnu er
tilbage. I den ældste Tid bruges Navnet P. ikke.
Bygningen kaldes Templet ell. det store Tempel.
Først fra Demosthenes’ Tid træffes Ordet P.
(Jomfrubur); Parthenos var opr. et Tilnavn til
Athena, men brugtes senere specielt i
Forbindelse med Feidias’ chryselefantine Statue af
Gudinden. P. blev imidlertid snart Athena’s
prægtige Hovedtempel, med særlig Betoning af
Gudinden som Athens Forkæmperinde, og det
udsmykkedes med mangfoldige Votivgaver. Nær
det stod bl. a. Feidias’ to andre berømte
Athena-Statuer, Athena Promachos af Bronze og en
mindre Figur, den saakaldte Athena Lemnia.
Med Athens Nedgang fulgte ogsaa for
Templet vekslende Skæbner. 304 maatte det saaledes
afgive Bolig for Demetrios Poliorketes; ved
denne Lejlighed mistede Tempelbilledet sit
Guld. Naar selve Billedet forsvandt, vides ikke.
Mulig kan det være sket ved et alm. kejserligt
Edikt i kristelig Retning mod Gudebillederne,
og da snarest 435 e. Kr. Senere (5.—6. Aarh.)
blev P. som saa mange andre hedenske
Gudshuse gjort til en kristen Kirke, vistnok viet til
vor Frue, efter en gl Tradition var det snarere
til den hellige Visdom (Sofia). I det Indre blev
Bygningen en Del ændret. Indgangen lagdes
mod Vest, og fra det gl Skatkammerrum brødes
Døre igennem til Cella’en. Apsis byggedes ind
i Forhallen, og Cella’en
fik Hvælv. En Del af
Cellefrisen borttoges,
ligesom Midtfigurerne i
Gavlene erstattedes med
Helgener. 1204 fik P.
rom. Ritus, 1460 blev
den tyrk. Moské og fik
mod V. en Minaret,
opført af Rester af en anden
antik Bygning. I
Enkelthederne taber Sporene
sig ellers fra Justinian’s
Tid. Dog har det gennem
østromersk og tyrkisk
Herredømme staaet
væsentlig urørt i det ydre.
Allerede i den senere
Oldtid var P. blevet et
Valfartssted som Minde
om den svundne
Stortid. Lgn. Bevæggrunde
var det, som 1674
bevægede den fr. Sendemand i Konstantinopel,
Nointel, til at rejse til Athen og lade Jacques
Carrey udføre en Række store Tegninger af de
vigtigste Dele (Gavlene, 32 Metoper fra
Sydsiden, en stor Del af Cellefrisen). Lykkeligvis
skete dette faa Aar, før Ulykkerne ret kom. 26.
Septbr 1687 kom den største Katastrofe;
Sprængningen af et Krudtkammer, der af Tyrkerne var
anbragt i Bygningen, og som under
Venetianernes Belejring ramtes af en Granat, borttog et
stor Midtparti, og da snart efter den
venetianske General Morosini vilde borttage Athena’s
Heste m. m. fra Østgavlen, styrtede de ned og
knustes. Endelig fik Lord Elgin c. 1800 Ferman
paa at maatte borttage »nogle løse Stenblokke
med Indskrifter og Figurer«, hvorved han
forstod næsten hele den figurlige Udsmykning,
som han med en Bekostning af 36000 £ lod føre
til England. Siden 1816 findes de i British
Museum. To Hoveder fra en Metope, m. m., findes
i Antiksamlingen i Kbhvn. — Siden er P. bleven
renset for alt det senere tilsatte og fredes og
værnes nu paa bedste Maade af den gr. Regering.
Som allerede i Oldtiden er P. ogsaa nu til
Dags et Hovedvalfartssted for alle Yndere af
gr. Oldtidskultur. Plutarch’s Ord om
Bygningerne paa Akropolis: »Tiden har ikke skæmmet
dem. Der hviler over dem en Duft af Friskhed,
 |
| Fig. 2. Parthenon, set fra Propylæerne. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
