- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
926

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parthien - Parti - partial - Partialobligationer - Participant - Participium - Partick - partiel - partielle Differentialligninger - Partigænger - Partikel - Partikel - Partikularisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

romersk Lenshøjhed (63), hvorefter Freden
vedvarede i en længere Aarrække. Først under
Chosroes I (d. 121) kom P. igen i Krig med
Romerne, som under Trajan’s Førelse erobrede
en stor Del af Landet; Armenien, Mesopotamien
og Assyrien blev rom. Provinser, og
Arsakidernes gyldne Trone førtes fra Ktesifon til Rom
(116). Men allerede Hadrian rømmede de
erobrede Lande, og under den parthiske Konge
Vologeses II (d. omtr. 150) var Forholdet
fredeligt. Derimod gik Vologeses III (d.
192) atter angrebsvis til Værks og trængte ind
i Syrien, men den romerske Feltherre Avidius
Cassius erobrede atter Ktesifon og trængte
endog ind i Medien; dog nøjedes Romerne med at
beholde en Del af Mesopotamien. Men under
Vologeses IV besatte Romerne atter hele
Mesopotamien, og Kejser Septimius Severus
erobrede for tredie Gang Ktesifon (198). Den
sidste Partherkonge Artabanos IV slog den
romerske Kejser Macrinus ved Nisibis (218), men
maatte dog lade Romerne beholde
Mesopotamien. Imidlertid havde der i Persien rejst sig
en stærk national Bevægelse rettet imod de
herskende Partnere, som ikke regnedes for
ægte Persere, og mod Arsakidernes Dynasti,
som havde svækket Riget og sig selv ved
stadige indbyrdes Tronstridigheder. Sassaniden
Artaxerxes styrtede Artabanos, som faldt i
et Slag (226), og paa Ruinerne af Partherriget
hævede sig det mægtige nypersiske Rige.
H. H. R.

Parti (fr.), Del, en Gruppe Personer
sammenknyttede ved fælles Anskuelser i politisk,
religiøs ell. anden Henseende, ell. forbundne ved et
ell. andet fælles Foretagende (Jagtparti,
Spilleparti); Varepost (et P. Klæde); i Musikken:
Stemme, den for et Instrument bestemte Del af
et Partitur; Rolle; Giftermaal (»godt P.«).

partial (nylat.) (fr. partiél), delvis (p.
Solformørkelse).

Partialobligationer, paa Andele af et større
Beløb lydende og med fortløbende Numre
forsynede Obligationer for Modtagelse af et
Laan. Hvor Laan stiftes af Kommuner, tilstaas
der ofte ved Lov Stempelfrihed for P.’s Vedk.,
imod at der for Laanet udstedes en behørig
stemplet Hovedobligation, ligesom ogsaa
Transport af de paa Navn lydende P. i samme
Tilfælde i Reglen tillades uden Brug af Stempel.
K. B.

Participant (lat.), Deltager, Fælle.

Participium, paa Dansk alm. gengivet som
Tillægsform ell. Tillægsmaade, i
Grammatikken Benævnelse for saadanne
Former som bærende, baaret, kommendo,
kommen af Verberne bære, komme. Det lat. Navn
angiver, at disse Ord »tager Del« i Verbets
saavel som i Adjektivets Natur; de ældste
Grammatikere regnede dem for en selvstændig
Ordklasse, medens man nu betragter dem som
Former af Verbet. Medens nogle Sprog, f. Eks.
Græsk, har mange P. for de forsk. Tider i
Aktiv, Medium og Passiv, har Dansk og de
dermed nærmest beslægtede Sprog kun to; det
første (som ender paa -ende) kaldes sædvanlig
Nutids P., skønt det egl. slet ikke angiver nogen
Tid (smlgn. »han kom kørende«, »den
kommende Tid«); det er altid ell. næsten altid aktivt;
det andet (som ender paa -en ell. -et) kaldes
sædvanlig Fortids P., hvad der heller ikke er
rammende (smlgn. »en agtet Medborger«); det
er i Reglen passivt, men bruges i Forbandelse
med har til at danne Perfektum (Førnutid) i
Aktiv: »han har baaret«.
O. Jsp.

Partick [’pa.ətik], skotsk By, Forstad til
Glasgow, ved Clyde, med store Skibsværfter og
Maskinfabrikker samt Tapetindfustri. P.’s Historie
gaar tilbage til 136, P. var dog en Landsby til
det 19. Aarh., men har nu (1921) 69652 Indb.
<i>G. G.<i>

partiel, se partial.

partielle Differentialligninger (mat.)
indeholder et Antal uafhængige variable, nogle
ubekendte Funktioner af disse variable samt
partielle Differentialkvotienter (se
Differentialregning) af Funktionerne. En alm.
Løsning af p. D. fremtræder som Ligninger
mellem de uafhængige variable og de ubekendte
Funktioner, der definerer disse sidste saaledes,
at de indsatte i de p. D. gør dem identiske; i
Ligningerne indgaar desuden nogle »arbitrære«
Funktioner, der kan vælges fuldstændig
vilkaarlig. Saaledes vil den almindelige Ligning for
Omdrejningsflader med en given Akse, i hvilken
Ligning der indgaar en arbitrær Funktion, der
retter sig efter Meridiankurvens Beskaffenhed,
være alm. Løsning af en p. D., som udtrykker
den for alle de nævnte Omdrejningsflader fælles
Egenskab, at deres Normaler skærer Aksen.
Paa lgn. Maade svarer til hver Klasse Flader
en p. D. Mangfoldige af den mat. Fysiks
Problemer fører til lineære p. D., ɔ: saadanne, der
er af første Grad m. H. t. de ubekendte
Funktioner og deres Differentialkvotienter, og man
er derved bleven ledet til Undersøgelser af
Funktioner definerede som saadanne
Differentialligningers Integraler. De fleste af de sidste
Aarh.’s store Matematikere har ydet Bidrag til
de p. D.’s Teori; for Nordens Vedk. maa her
nævnes Lie.
Chr. C.

Partigænger. Opr. Betegnelse saavel for
Føreren som Medlemmerne af en bevæbnet
Skatre, der under Krig sluttede sig til et af de
kæmpende Partier: senere blev Navnet i Alm.
kun brugt om Føreren. Denne opererede efter
Instrux fra den højstbefalende; Opgaverne, der
hørte til den saakaldte »lille Krig«, var gerne
mindre Foretagender i Fjendens Flanke og Ryg
o. l. Nu anvendes Betegnelsen ikke mere; den
sidste P. i Europa var Garibaldi.
E. C.

Partikel (lat. particula, lille Del), en
overordentlig lille Del. Smaadele af et Stof.

Partikel (lat., egl. Smaadel) er i
Grammatikken Benævnelsen paa de ubøjelige Ord, i Reglen
af mindre Omfang, som vanskeligt lader sig
anbringe i de vigtigste Ordklasser (Substantiver,
Adjektiver o. s. v.). Afgrænsningen af Begrebet
P. bliver efter Sagens Natur noget ubestemt;
hos nogle bruges Navnet om alle de Ord, der
sædvanlig regnes til de fire adskilte Ordklasser
Adverbier, Præpositioner, Konjunktioner og
Interjektioner. Ved en uheldig Sprogbrug bruges
Navnet P. undertiden om uselvstændige
Orddele som Præfikset u- og Suffikset -skab i et
Ord som Ukendskab.
O. Jsp.

Partikularisme (nylat.), Selvhævdelse,
Hævden af de stedlige Interesser paa Enhedens
Bekostning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:35:10 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0976.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free