Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pas de Calais (Dept.) - Pasdeloup, Jules Étienne - Pas de quaire - Pasdrejning - Pasek, Jan Chryzostomo - paseo - Pasewalk - Pasgang - Pasha - Pašić, Nikola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
km2. P. d. C. er udmærket Ager- og Græsland.
Skoven har kun ringe Udstrækning, og det
samme gælder Hedelandet. Agerbruget staar højt.
I første Række kommer Majs og Hvede, i anden
Byg og Rug, i tredie Kartofler, Bælgsæd,
Sukkerroer, Hør, Olieplanter og Tobak. Der
udføres en Del Korn; men ogsaa Kvægavlen er af
megen Bet. Køerne tilhører en god Malkerace,
og Hestene er kraftige Trækdyr. Bestanden af
Svin og Fjerkræ er meget talrig. Hertil kommer
Jordens Rigdom paa Mineralskatte.
Stenkulslejerne leverer c. 2/5 af Landets Kulproduktion.
Tillige udvindes Tørv, Jernmalm, Fosforit og
Byggesten. Industrien er meget omfattende.
Metalindustrien beskæftiger sig særlig med Rensning
og Forarbejdning af Jern og Staal. Roesukker
forarbejdes i talrige Fabrikker. Væverierne
tilvirker Varer af Faareuld, Bomuld og Hør,
hertil knytter sig ogsaa Tilvirkningen af Tyl,
Kniplinger og Possementvarer. Handelen lettes ved
Jernbanerne og de talrige Kanaler. De vigtigste
Søhavne er Calais og Boulogne. Departementet
deles i 6 Arrondissementer: Arras, Boulogne,
Saint-Omer, Béthune, Saint-Pol og Montreuil.
Arras er Dept.’s Hovedstad. P. d. C. var i
Verdenskrigen (1914—18) delvis besat af Tyskerne
og har lidt meget i denne Tid. Bapaume og
Doullens blev fuldstændig og Arras delvis
ødelagt. Den østlige Del var Skuepladsen for de 3
store Artois-Slag.
(M. Kr.). E. St.
Pasdeloup [pa’dlu], Jules Étienne, fr.
Musiker og Dirigent, f. i Paris 15. Septbr 1819,
d. i Fontainebleau 13. Aug. 1889, gennemgik
Konservatoriet, hvor han senere blev ansat som
Lærer, stiftede 1851 Société des jeunes artistes
du conservatoire, der gav klassiske
Symfonikoncerter i Salle Herz og blev Udgangspunktet for
hans Hovedbedrift, Grundlæggelsen af Concerts
populaires de musique classique (1861), billige
Symfonikoncerter, der fandt Sted i Cirque
d’Hiver, og ved hvilke han gav Pariserne Lejlighed
til at stifte Bekendtskab med god og forskelligartet
Orkestermusik, klassisk og moderne (den unge
fr. Skole), inden- og udenlandsk, og derved
bidrog væsentlig til at hæve det musikalske
Niveau bl. de brede Lag. 1868—60 var han Leder
af Théâtre lyrique, men tilsatte her hele sin
vundne Formue; som Beundrer af Wagner
havde han her benyttet Lejligheden til at
fremføre dennes »Rienzi«. En Tid lang var P. ogsaa
Dirigent for de samlede Mandssangforeninger
(Orphéons) i Paris.
S. L.
Pas de quaire [’pa-t-’katr], se Pas.
Pasdrejning, se Drejemaskine og
Drejning.
Pasek [’pasæk], Jan Chryzostomo,
polsk Memoireforfatter, f. c. 1630 i en adelig
Slægt, d. c. 1702. Fra Ungdommen tog P. Del i
Republikkens politiske Kampe og Krige og
udviklede sig til en dygtig og tapper Fører,
kæmpede mod Moskva og Sverige og var med det
polske Hjælpekorps i Danmark 1658—59. Hans
Vid og klare Forstand gjorde ham til Ven med
Polens Konger og Store. 1666 forlod han
Krigstjenesten og levede frisk og virksom paa sit
Gods til sin Død. Her nedskrev P. sine vittige
og malende Minder fra Krig og Fred. De slutter
med Aaret 1688 og er et af de værdifuldeste
Tidsbilleder, polsk Litteratur ejer (af de mange
Udgaver skal nævnes den 11., godt tilrettelagte
»Pamiętniki J. C. Paska« ved; Dr. Węclewski
(Lwów 1877). Paa Dansk har St.
Roszniecki oversat et Udtog (særlig hvad Danmark
angaar) med oplysende Noter [Kbhvn 1895]).
(A. M. B.). A. K.
paseo [pa’sæå], se Alameda.
Pasewalk [’pa.zəvalk], By i preuss. Prov.
Pommern ved Ucker og Jernbanelinierne
Stettin—Hamburg og Berlin—Stralsund, har (1919)
11041 Indb., Jernstøberi, Tobaksfabrikation,
Mølledrift, Jernbaneværksteder. P. er en af de
ældste Byer i Pommern, fik Stadsret i Slutn. af
12. Aarh. og stod 1648—1720 under Sverige.
(Joh. F.). O. K.
Pasgang kaldes den urigtige
Bevægelsesmaade, hvorved en Hest samtidig flytter samme
Sides For- og Bagben i St. f. i Skridt at lade høre
4 ved regelmæssige Mellemrum adskilte
Hovslag og i Trav at flytte de diagonalt stillede
Ben samtidig.
(C. G. B.). O. P.
Pasha [’pa∫a] (tyrk.), Ærestitel til militære
og civile Embedsmænd i Tyrkiet. I ældre Tid,
da Titelen var udelukkende militær, skelnedes
mellem P. af een, to ell. tre Hestehaler, alt efter
det Antal af tyrkiske Felttegn (oprindelig
Halen af den centralasiatiske Yakokse), som vedk.
havde Ret til at have opplantet uden for sit
Telt. Ved Sultan Mahmud II’s Hærreform af
1829 forsvandt Hestehalerne som saa mange
andre oldtyrkiske Skikke, og Titelen P. blev
tilgængelig ogsaa for Civilembedsmænd. Titelen er
rent personlig, ikke arvelig, og heller ikke
knyttet til nogen bestemt Embedsrangfølge; en
Minister ell. Provinsguvernør kan være blot
Efendi, medens hans Departementschef eller
Underguvernør er P. Indehavere af Titelen P.
benævnes »Ekscellence«; Generaler og
Admiraler er altid P., derimod ingen gejstlig
Embedsmand, ikke en Gang den fornemste,
Shejk-ul-Islam, som dog havde Ret til at benævnes
»Højhed« ligesom Storveziren. Sønner af en P.
kaldes i Reglen Bey, men dette er for disses
Vedk. kun en af en høflig Sprogbrug, ikke ved
et officielt Dekret hjemlet Benævnelse.
J. Ø.
Pašić [’pa∫it∫], Nikola, serb. Statsmand,
er f. 1846, uddannedes 1865—72 i Zürich til
Ingeniør og gik med i Krigen mod Tyrkerne
1876—78. Han valgtes derefter til
Nationalforsamlingen og var allerede 1881 en af Lederne for det
radikale, russisksindede Parti. For Deltagelse i
Opstanden 1883 blev han dødsdømt og maatte
flygte til Udlandet, men benaadedes 1889 ved
den almindelige Udsoning mellem Partierne,
kom tilbage og blev Borgmester i Belgrad samt
Formand for Nationalforsamlingen. Febr
1891—Aug. 1892 var han Førsteminister og 1893—94
Sendemand i Rusland; 1899 deltog han i
Forsøget paa at fortrænge Kong Milan fra
Styrelsen, blev paany dømt, men benaadet efter
Opfordring fra den russiske Regering. Under Kong
Peter blev han Febr 1904 Udenrigs- og Decbr
s. A. tillige Førsteminister indtil Maj 1905, samt
paa ny Første- og Udenrigsminister Juni
1906—Juli 1908 og Oktbr 1909—Juli 1911. Under
Balkankrigen 1912 var han atter Førsteminister og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
