- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
948

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pasta, Giuditta - Pastaza - Pastelfarver - Pastelmaleri - Pasternak, Leonid Ossipovitch - Pasteur, Louis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og London og vakte nu stor Begejstring,
navnlig ved sit lidenskabelige og udtryksfulde
Foredrag, sin prægtige sceniske Skikkelse og sine
fremragende dramatiske Evner. Bellini skrev
»Søvngængersken« og »Norma« for hende.
S. L.

Pastaza [pa’stasa], Biflod til Rio Marañón,
udspringer paa Østcordilleren i Ecuador og er
sejlbar for Dampere til Andoas.
M. V.

Pastelfarver er meget bløde Farvestifter,
der let afgiver deres Farve. De bestaar af et
blødt, meget fint malet Mineral som Kaolin,
Gips, Talk ell. Ler, der er blandet med det
fornødne Farvestof og netop saa meget af et ell.
andet Bindemiddel, som er nødvendigt for at
holde de pulverformige Stoffer sammen til et
Hele.
K. M.

Pastelmaleri (ital. pastello af pasta, Dejg),
Maleri ell. rettere Tegning med tørre
Farvestifter (se Pastelfarver) paa Pergament,
ru Papir ell. præpareret Lærred. Da
Farveafskygningerne ikke her som ved Olie- og
Akvarelmaleriet kan frembringes ved en Blanding
af selve Farverne, maa hver Farvestift saa at
sige repræsentere sin Nuance (man har
adskillige Hundrede saadanne, haarde, halvhaarde
og bløde). Ved at »fordrive«, udjævne,
Farverne, naar de er satte paa Underlaget, enten med
Fingrene ell. med Kork, Stomp o. l. opnaar man
den fine Sammensmeltning af Farverne, som i
Forbindelse med disses egen Friskhed og
Skønhed giver P. dets bløde Ynde og Farvernes
fløjlslinde Overflade. Denne er stærkt
modtagelig for ydre Paavirkning og maa derfor skærmes
(ogsaa for Sollys, Støv og Fugtighed) ved Glas.
P., som man vil føre tilbage til 15. og 16. Aarh. (i
hvilken Tid der dog væsentlig kun er Tale om
Tegninger med forskelligfarvet Kridt), kom
stærkt frem i 18. Aarh., Rokokokunstnerne
manøvrerede dets Teknik med megen Gratie. Fra
1737 udstillede La Tour i Frankrig sine
fortrinlige Pastelportrætter, der hurtig kom paa
Moden, om end Akademiet 1747 afslog at optage
flere Pastelmalere som Medlemmer (La Tour
var allerede 1746 bleven det). Andre berømte
Pastelkunstnere paa den Tid: Liotard, Vivien,
Chardin, i Italien Ros. Carriera, i Tyskland R.
Mengs, i England J. Russell, i Sverige Lundberg.
Dresden-Galleriet har en fortræffelig Samling
Pasteller fra denne Periode. Efter at P. dernæst
i længere Tid havde ligget saa temmelig brak,
er det atter i nyere Tid kommet stærkt paa
Mode. I Paris var det især Italieneren de
Nittis, der igen bragte P. til Anseelse; størst blev
Degas i P.; i England har bl. a. Whistler, i
Tyskland Liebermann udmærket sig. Af nyere
danske Kunstnere, der har dyrket P., kan rent
eksempelvis nævnes Krøyer, Anna Ancher, Niss
og Fru Wandel, af norske Görbitz, Fr. Thaulow
og Asta Nørregaard. (Litt.: C. Robert, Le
pastel
[2. Opl. 1890]).
A. Hk.

Pasternak [pasti’rnak], Leonid
Ossipovitch
, russ. Maler, f. 1862. P. er især kendt
som Tolstoi-Fortolker: Illustrationer til hans
Værker og Portrætter af ham. I Petrograd-Gall.
»Tolstoi i sit Hjem«, i Luxembourg-Mus. i
Paris La veille de l’Examen.
A. Hk.

Pasteur [pa’stö.r], Louis, fr. Kemiker og
Fysiker, ved sine Studier over Gæring og over
smitsomme Sygdomme tillige en af Verdens
betydeligste Gæringsfysiologer og
Infektionspatologer, f. 27. Decbr 1822 i Dôle i Dept Jura, hvor
Faderen var Garver, d. 28. Septbr 1895. Et
lykkeligt Sammentræf af
Omstændigheder gjorde
P. til en af de
betydeligste
Mænd,
Frankrig har fostret i
19. Aarh.
Barndomshjemmet,
som P.
bestandig nævner som
den egl. Skaber
af sit Held, var
i al sin
Smaaborgerlighed
levende aandelig
interesseret, og
hele det Milieu,
hvori P. har
levet sit Liv fra
den tidlige
Ungdom, indtil Alderen indhentede ham før Tiden,
har i særlig Grad været gunstigt for hans Evners
fulde Udfoldelse. Ved Siden af, at han er Typen
paa »den gode Borger«, er han den Enkelte,
den Udvalgte, Geniet, hvem det lykkedes at
skaffe Klarhed i meget Mørke og praktisk at
angive Metoder, der har faaet den største Bet. for
Kemien, Hygiejnen, Lægevidenskaben,
Veterinærpatologien og for en Række Industrigrene,
der kan sammenfattes under Betegnelsen
Gæringsindustri (Vin, Øl, Mejeri, Agerbrug).
Desuden har hans Undersøgelser været frugtbare
for den teoretiske Forstaaelse af
mangfoldige Fænomener, der omfattes af
Naturvidenskaberne.

1842 optoges han som Elev i École normale i
Paris. Hans Interesse fangedes hurtigt af Kemi
og Fysik; allerede 1846 fik han Stilling som
Præparator ved Skolen, 1847 Doktorgraden ved
et Arbejde over Arsensyren. De Lærere, der har
haft særlig Indflydelse paa ham, er Balard, J.
B. Dumas
og Biot. 1848 offentliggjorde han,
26 Aar gl., sit første klassiske Arbejde over »den
molekylære Dissymmetri«. Det lykkedes ham her
at kaste Lys over Sammenhængen mellem
Krystalform, kem. Sammensætning og Evne til at
dreje det saakaldte polariserede Lys.
Udgaaende fra et Arbejde af den tyske Kemiker og
Krystallograf Mitscherlich lykkedes det P. at
opklare, hvorfor de to Stoffer Vinsyre og
Druesyre, der ligner hinanden meget, og i hvis
Molekyler Atomerne maa antages at være
sammensatte i samme Rækkefølge, forholder sig
forskelligt m. H. t. Drejningsevne over for det
polariserede Lys’ Svingningsplan. Det var kendt,
at Vinsyren drejer Lyset til højre, medens
Druesyren er optisk uvirksom. Visse Salte af de to
Syrer krystalliserer tilsyneladende i samme
Form, men Opløsning af Krystallerne viser
samme Forskel over for Lyset som de frie Syrer.
Dette havde hidtil været en uløst Gaade. P.
fandt, at de tilsyneladende ens Krystaller i
Virkeligheden ikke var ens; Druesyrens Salt

L. Pasteur.
L. Pasteur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0998.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free