- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
949

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pasteur, Louis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

krystalliserede nemlig i to Slags, samtidig
tilstedeværende Krystaller, der ganske vist var kantede
i nøjagtigt de samme Facetter, men den ene
Slags var som Spejlbilledet af den anden Slags.
Vinsyresaltets Krystaller var derimod alle ens.
Ved nu at sortere de to Slags Krystaller fra
Druesyren hver for sig og fremstille
Opløsninger af hver Slags viste P., at Opløsningen af den
ene Slags Krystaller drejede Lyset lige saa
meget til venstre, som Opløsningen af den anden
Slags drejede det til højre. Opløsning af begge
(i lige store Mængder) drejede det slet ikke, idet
de to modsat virkende Drejningsretninger
ophævede hinanden. P. drog heraf vigtige
Slutninger ang. Atomernes Anbringelse inden for
Molekylet. Det er saaledes ikke ligegyldigt for
Stoffets Egenskaber, om Atomerne inden for et
usymmetrisk sammensat Molekyle, er lejrede
paa en given Maade ell. paa den hermed
symmetriske (Spejlbilledet). P. er saaledes Forløber
for den c. 1870 opblomstrende Stereokemi. 1848
ansattes P. som Lærer i Fysik ved Latinskolen i
Dijon, en Art Pligttjeneste som Vederlag for
Opholdet paa Normalskolen. Han maatte derved
afbryde sine videnskabelige Studier. Allerede
1849 udnævntes P., hvis Arbejde over
Dissymmetrien havde vakt megen Interesse, til Prof. i
Kemi ved Univ. i Strasbourg; her forblev han
til 1854, hvorefter han flyttedes til Lille som
ledende Prof. Her paabegyndtes de berømte
Gæringsundersøgelser, for en Del
foranledigede af de hyppigt indtrædende Uheld med
Fremstillingen af Øl og Alkohol i Brænderierne.
Hvad Gæring var, herskede der paa det givne
Tidspunkt megen Uklarhed over. Man havde vel
tidligere (Schwann, Cagniard-Latour 1837)
fundet, at Gæren bestod af smaa Legemer, men om
deres Natur og Bet. var der langtfra Enighed.
Den tyske Kemiker Liebig’s Anskuelser over
Gæringens Mekanisme var raadende i den lærde
Verden. Gæringen skulde herefter være
uafhængig af levende mikroskopiske Væseners
Livsprocesser, og de i Gæren fundne Smaalegemer
betragtedes som betydningsløse, »tilfældige«
Skabninger, for saa vidt som de overhovedet ansaas
for levende. I øvrigt skulde Gæringen skyldes et
»Ferment«, en organisk Substans, der var meget
paavirkelig og let dekomponeredes ved Tilgang
af Luftens Ilt, hvorved Dekompositionen
(Spaltningen) fortsatte sig over paa den fermentable
Substans’ Molekyler; saaledes skulde da f. Eks.
Alkohol, Eddikesyre o. s. v. spaltes ud af det
mere sammensatte Sukkermolekyle, der jo i
forsk. Form (Kulhydrater) er Modersubstansen
for Gæringsproduikterne. P.’s Opdagelse bestod
i: 1) Al Gæring skyldes levende, mikroskopiske
Væseners Virksomhed, og 2) Hver Art af Gæring
skyldes en specifik Mikrob (Gærsvamp).
Gæringen blev m. a. O. Udtryk for Mikrobers Behov
for Næringssubstans. Ved deres Livsvirksomhed
og for deres egen Ernærings Skyld sønderdelte
de sammensatte Molekyler og optog i sig selv
en Del af Spaltningsprodukterne, medens andre
lodes urørte. Dersom Mikroberne ikke fandtes i
ren Kultur, men var blandet med Mikrober af
anden Slags, maatte Spaltningen forløbe paa en
anden Maade, og saaledes forklaredes de i
Brænderierne hyppigt forekommende Uheld,
hvorved f. Eks. Øllet ikke blev det ønskede Produkt,
men fik Tilblanding af ildesmagende Stoffer e. l.,
all foraarsaget ved, at »fremmede«, »vilde«
Svampe var kommet ind i Gæren.

P.’s Opfattelse af Gærens Virksomhed var en
rent vitalistisk, han tænkte sig ikke Gæring
mulig uden som direkte Følge af Gærcellernes Liv.
Det har siden vist sig, at Gæring skyldes et af
Gærcellerne produceret, livløst, Ferment ell.
Enzym, som foraarsager Spaltningen, og at Gæring
altsaa kan foregaa ogsaa naar dette Enzym —
helt skilt fra de levende Celler — sættes til det
forgærbare Produkt. Saaledes nærmes paa en
Maade Sagen igen til Liebig’s Synspunkt, men
naturligvis i stærkt modificeret Tilstand.
Konsekvenserne af P.’s Gæringsforsøg maatte blive en
fuldkommen Omlægning af al Gæringsindustri
(Vin, Øl, Eddike). Arbejdet maatte blive langt
mere maalbevidst og dermed ogsaa sikrere i sit
Resultat. Herhjemme indførte Kaptajn J. G.
Jacobsen
, der i 1847 havde grundlagt
Bryggeriet Gamle Carlsberg, Reformer grundet paa P.’s
Undersøgelser, men først da det lykkedes den
danske Forsker Emil Chr. Hansen at
angive Metoder til sikker Rendyrkning (fra een
enkelt Gærcelle), opnaaedes det helt ønskelige
Resultat. Til Mælkesyre-, Smørsyre- og
Eddikesyregæring kræves ligeledes specifikke
Mikrober, og, naturligt nok, førtes P. dermed ind paa
ogsaa at betragte Forraadnelsesprocessen og —
foreløbig muligvis — forsk. Sygdomme hos
Mennesker, Dyr og Planter som foraarsaget af
Mikrobers Livsvirksomhed. P. fandt i øvrigt
herunder, at nogle Mikrober kræver Adgang af
Luftens fri Ilt (de aërobe), andre trives derimod
kun, hvor fri Ilt ikke er til Stede (de anaërobe).
Kendskab til dette Forhold har siden faaet stor
Bet. for Dyrkningen af mange, ogsaa hos
Mennesket, sygdomsvækkende Mikrober. I nær
Forbindelse med disse Studier er P.’s
Undersøgelgelser over den saakaldte Selvdannelse (la
génération dite spontanée
). Endnu paa P.’s Tid var
den alm. Opfattelse den, at Mikrober kunde
dannes »af sig selv« i dertil egnede Substrater, d.
v. s. at selve det livløse Stof paa egen Haand
kunde organiseres til levende Kim. P. viste
uimodsigeligt, at alle hidtil førte »Beviser«
herfor glippede, naar man gik ud fra sikkert
sterilt (mikrobfrit) Materiale og hindrede Mikrober
i at komme til Substratet i den flg. Tid. Overalt,
hvor »Selvdannelse« havde fundet Sted, drejede
det sig i Virkeligheden om forud
tilstedeværende ell. senere udefra (fra Luft etc.) tilkomne
Kim, der havde formeret sig. At levende Kim
kunde spalte sammensatte Stofmolekyler, optage
en Del af Spaltningsprodukterne som
Næringsstof i sig, herved vokse og dele (formere) sig,
tvivlede P. naturligvis ikke paa, men det døde
Stofs Omdannelse til levende beroede jo her
paa allerede tilstedeværende levende Væseners
Virksomhed. P. viste, at selv de lettest
forraadnelige Stoffer kunde opbevares uforandret i
ubegrænset Tid, naar Opbevaringen skete under
saadanne Forhold, at udefra kommende
Mikrober sikkert var udelukkede. Hermed er
Principperne givne for al Konservesfremstilling,
»Henkogning« etc.

1857 var P. atter vendt tilbage til Paris som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:00 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0999.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free