- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
989

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paul I Petrovitsch - Paul, Adolf Georg - Paul, Bruno - Paul, Hermann - Paul, Oskar - Paulanere - Paulding, James Kirke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indlod P. sig dog først paa, da han 1798 gav efter
for Østerrigs og Englands Opfordringer og
deltog i 2. Koalition. En stor russ. Hær (over
100000 Mand) blev i to Afdelinger sendt til
Nederlandene og Schweiz-Italien for at forene sig
med Englænderne og Østerrigerne, men trods
Russernes afgørende Bet. for de Allieredes
Tilbageerobring af Italien blev det endelige
Resultat (Septbr 1799) dog uheldigt, i Nederlandene
p. Gr. a. de eng. og russ. Føreres Uenighed, i
Schweiz, fordi Suvarov kom for sent til at
undsætte Korsakov ved Zürich, og i Vinteren s. A.
maatte Tilbagetoget til Rusland tiltrædes.
Bittert skuffet i sine stolte Forventninger om sine
Troppers Uovervindelighed vendte han sin
Vrede mod sine Forbundsfæller, hvis Egennytte
han ikke uden Grund gav Skylden for Ulykken,
og da Napoleon vidste at benytte sig heraf til
at vinde ham ved sin tilsyneladende
Højmodighed, indtraf et saadant Omslag i Tsarens
Stemning over for Frankrig, at han faktisk opgav
Koalitionens Sag, befalede Ludvig XVIII og
Emigranterne at forlade Rusland og endog indlod
sig i venskabelig Korrespondance med Napoleon,
medens han rigtignok samtidig erklærede
dennes Allierede, den sp. Konge, Krig, blot fordi
Karl IV ikke vilde erkende ham for
Malteserordenens Stormester. Som saadan forlangte han
nu Malta udleveret; men da Englænderne
nægtede dette, kom han i det heftigste Sindsoprør
og besluttede til Napoleon’s Glæde at rette et
føleligt Slag mod sin hidtidige Forbundsfælle.
Neutralitetsforbund sluttedes med Sverige,
Danmark-Norge og Preussen (Decbr 1800), eng.
Skibe beslaglagdes, og Rustninger sattes i Gang,
men Krigen kom ikke til Udbrud, da P.
forinden havde lidt en voldsom Død. Misfornøjelsen
med hans planløse og kortsynede Politik og
Frygten for den ophidsede Kejsers uberegnelige
Luner, der, hvad Øjeblik det skulde være,
kunde styrte enhver uden Persons Anseelse i
Ulykke, bragte nemlig en Del højtstaaende Mænd,
omtr. 30 i Antal (Hovedmændene var
Generalerne Pahlen og Bennigsen samt Brødrene Subov)
til at danne en Sammensværgelse med det
Formaal at aftvinge P. en Tronfrasigelse, og denne
Plan blev, da Kejseren havde kastet sin Vrede
paa sine to ældste Sønner, Alexander og
Konstantin, hvem han vilde lade arrestere, og
havde ladet sig forlyde med, at han vilde udnævne
sin Ægtefælles Brodersøn, Prins Eugen af
Württemberg, til Tronfølger, billiget af Alexander,
dog paa den Betingelse, at der ikke øvedes Vold
mod Faderen. Henad Midnat 23. Marts 1801
trængte de Sammensvorne ind i P.’s Soveværelse
(i det Michailov’ske Palads) og forelagde ham
en Tronfrasigelse, men da han ikke vilde
underskrive Dokumentet, blev han efter en
fortvivlet Modstand kvalt med sit eget Skærf.

P. var første Gang gift med Vilhelmine af
Hessen Darmstadt (1773), anden Gang med
Sofie Dorthea af Württemberg (1776), med hvem
han havde 10 Børn, derimellem Sønnerne
Alexander (Alexander I), Konstantin, Nikolai
(Nikolai I) og Michael; blandt Døtrene blev
Katherina Dronning af Württemberg, Anna
Dronning af Nederlandene. (Litt.: Kobeko Paul
Petrovitsch
[tysk Overs., Berlin 1886];
Golovkin, La cour et le règne de P. I [Paris 1905];
Morane, P. I de Russie avant l’avénement
[Paris 1907]; Waliszewski, P. I. Sa vie,
son règne et sa mort
[Paris 1912].
(C. F.). C. A. T.

Paul, Adolf Georg, tysk-svensk Forf. f.
i Bromö 6. Jan. 1863, kom som niaarig til
Finland, studerede først Landvæsen, derpaa Musik,
har siden 1889 levet i Tyskland, især i Berlin.
Han begyndte sit Forfatterskab paa Svensk (f.
Eks. »En Bok om et menniska« [1890]), uroen
begyndte snart at skrive paa Tysk, og den
sidste Snes Aar er hans Bøger udkomne i
Tyskland. Nævnes kan Romanerne »Madonna mit
dem Rosenbusch« og »Die Tänzerin Barbarina«,
der er udkommet i sv. Overs. (1924). En Række
Komedier og Skuespil: »Heroische Komödien«,
»Teufelskirche«, »Helle Bobbe« (1906), »Der
Triumph der Pompadour«, »Blauer Dunst«,
»Die Sprache der Vögel« (1911), er med
vekslende Held blevne opførte paa tyske Teatre. P.
er en original og energisk stræbende Skribent.
C. B-s.

Paul, Bruno, tysk Tegner, f. 1874. P. har
især vundet Navn ved sine vittige og sikkert
formede Tegninger til Simplicissimus. Han har
ogsaa udført kunstindustrielle Arbejder.
A. Hk.

Paul, Hermann, tysk Gernmnist, f. i Salbke
ved Magdeburg 1846, blev 1874 ekstraord. Prof.
i tysk Filologi i Freiburg i Br., 1893 ord. Prof.
i München. Han har udg. »Principien der
Sprachgeschichte« (2. Opl. 1886),
»Mittelhochdeutsche Grammatik« (4. Opl. 1894), sammen
med W. Braune Tidsskriftet: »Beiträge zur
Geschichte der deutschen Sprache und Litteratur«
(1874—91), »Deutsches Wörterbuch« (især
etymologisk, 1897), samt forestaaet Udgivelsen af
den store Haandbog »Grundriss der
germanischen Philologie« (3 Bd, 1889—93, udkommer i
4. Opl. siden 1916), af hvilken større Dele
skyldes ham selv.
G. S-e.

Paul, Oskar, tysk Musikforfatter (1836—98),
var bl. a. Elev af Richter og Hauptmann,
hvilken sidste særlig øvede Indflydelse paa P.
Denne tog 1860 Doktorgraden i Leipzig, blev Lærer
ved Konservatoriet der og fra 1872
overordentlig Prof. i Musik ved Univ. P. har udg.
teoretiske og hist. Skr: »Lehrbuch der Harmonik«
(1880), »Geschichte des Klaviers« (1869),
»Handlexikon der Tonkunst« (1873) m. m.
W. B.

Paulanere, se Barnabitter.

Paulding [’på.£diŋ], James Kirke, amer.
Forf. (1779—1860), var i lang Tid knyttet til
Marinestyrelsen og var 1837—41 Marineminister,
men trak sig derefter tilbage fra det offentlige
Liv. Allerede 1807 begyndte han sin litterære
Løbebane med Art. i det af ham og Brødrene
Irving udgivne Tidsskrift »Salmagundi«.
1819—20 udgav han alene en Fortsættelse deraf. De
Angreb, som Amerika var Genstand for i de eng.
Blade under og efter Krigen 1812—14,
fremkaldte fra P. en Rk. Satirer: Lag of a Scotch Fiddle
(1813), en Parodi paa The day of the last
minstrel, The United States and England
(1814),
The Diverting Historg of John Bull and
Brother Jonathan
(1816), der udmærker sig ved
livlig Humor, men ringe Kunst. Af P.’s mange
andre Arbejder kan nævnes: Letters from the

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/1039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free