Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pegamoid - Peganum - Pegasos - Pegasus (se Sødrage) - Pegasus (Stjernebillede) - Pegau - Pegli - Pegmatit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
London og bestaaende af de fra Celluloid kendte
Bestanddele: Nitrocellulose, Alkohol og Kamfer
med Tilsætning af Stoffer, der skal gøre det
vandtæt, bøjeligt og uantændeligt. P. anvendtes
opr. til Overtræk paa Plakater, men kan i
meget tynde Lag paaføres Pap, Papir, Tøj (som
Regel bomuldsvævede Stoffer) og Læder og
sidder meget fast paa dem. Det er fuldstændig
uigennemtrængeligt for Vand og vandige
Opløsninger, ligeledes for Fedt o. l. Stoffer, skal
endog kunne taale at udsættes for strømmende
Vanddamp. Pletter kan derfor let fjernes ved
Afvaskning, om fornødent med Sæbe, Soda ell.
desinficerende Stoffer. Fra England gik
Fabrikationen af P. først til Frankrig; 1897 stiftedes
dernæst »Deutsche Pegamoid-Gesellschaft«, og
senere optoges Fabrikationen i andre Lande.
Det anføres, at navnlig Bomuldstøjer
overtrukne med P. og derefter indpressede et
Narvmønster — i en Kalander mellem en Papirvalse og
en ophedet Staalvalse — har Bet. og knap kan
skelnes fra Læder ved udpolstrede Møbler,
Madrasser, Tapeter, Sadler etc. Brødposer,
Teltduge, Presenninger, Overtræk til
sammenlæggelige Baade er ogsaa udførte af P. Det
fremstilles i alle Farver, og sorte Genstande af P. skal
skuffende ligne lakeret Læder. Med
gennemsigtigt P. overtrækkes Kort o. l.; P. skulde
navnlig have Bet. til milit. Brug og for Hospitaler.
(F. W.). D. H. B.
Peganum L., Slægt af Zygophyllaceæ,
fleraarige Urter med spredte og fjersnitdelte Blade
og store 4—5-tallige Blomster i Kvaster;
Støvtraadene er udvidede forneden. 2—3 Frugtblade
med en 2- ell. 3-kølet Griffel. Frugten er en
Kapsel ell. et Bær. P. Harmala L. bliver 30—50
cm høj; dens store og hvide Blomster sidder
lige for Bladene. Den vokser paa Stepper og i
Ørkener i den gl. Verden, i Sydrusland,
Nordafrika og Spanien. Frøene giver et rødt
Farvestof (Tyrkisk Rødt). Den benyttes ogsaa
til Krydderi.
A. M.
Pegasos, gr., den vingede Hest, var efter
oldgræske, først i Hesiodos’ Theogoni fortalte
Sagn avlet af Poseidon og Medusa og fremsprang
ligesom Uhyret Chrysaor af Medusa’s Legeme,
da Perseus havde afhugget hendes Hoved. P.
svang sig til Olympen og bærer derefter Zeus’
Lyn og Tordenkile. Efter andre Beretninger
kom den til at tilhøre Eos. Det lykkedes
Bellerofon at fange den, da den engang drak af en
Kilde (ell. han tæmmede den ved Athena’s ell.
Poseidon’s Hjælp), og den bar ham derefter til
Sejr over Chimaira samt over Amazonerne og
Solymerne (Pindar). Men da han ved dens
Hjælp vilde stige til Olympen, kastede P. ham
af (ell. han ramtes af Zeus’ Lyn), og han
styrtede til Jorden, medens Vingehesten fortsatte
sin Flugt. Ogsaa nævnes P. i Forbindelse med
Muserne. Da Bjerget Helikon ved Musernes Sang
kom i begejstret Bevægelse, standsedes det ved
et Slag af P.’s Hov, hvorved tillige fremsprang
Kilden Hippokrene (Hestekilden). Ogsaa en
Kilde af samme Navn ved Troizen og Peirene ved
Korinth skulde skyldes P.’s Hovslag.
I Billedkunsten er P. ret ofte fremstillet.
Saaledes er dens Fødsel gengivet paa en af
Metoperne fra Selinus; paa et bekendt smukt
hellenistisk Relief (i Palazzo Spada, Rom) ses
Bellerofontes med P., som drikker af en Kilde (Afb.,
se Bellerofontes). Vinget er P. allerede
hos Pindar. Forestillingen om, at den er
Digternes Vingehest, er derimod ikke græsk, men er
opstaaet i Middelalderen (Bojardo [død 1494],
Orlando Innamorato) ved en Sammenstilling af
Sagnene om Bellerofon og Hippokrene.
H. A. K.
Pegasus, se Sødrage.
Pegasus (Hest), et stort Stjernebillede paa
den nordlige Himmel mellem Andromeda og
Vandmanden, indeholdende efter Backhouse 241
for det blotte Øje synlige Stjerner, hvoraf
2 af 2. Størrelse: α og ε og 2: γ (Algenib)
og η af 3. Størrelse. Af de mange
Dobbeltstjerner i P. skal nævnes κ af 4. og 11.
Størrelse i 11″ Afstand. Hovedstjernen blev 1880
opløst af Burnham i to af 4. og 5. Størrelse, og
denne har en Omløbstid af 11 Aar; 37 af 6.
og 7. Størrelse med en Omløbstid af c. 118 Aar
og 85 af 6. og 9. Størrelse med en Omløbstid
af 26 Aar samt en aarlig Egenbevægelse af 1,3″
i sydøstlig Retning. η, ι og κ er
spektroskopiske Dobbeltstjerner med en Periode af
henholdsvis 818, 10 og 6 Dage. Af
Stjernehobene nævnes en NV. f. ε liggende lysstærk,
stor og opløselig Stjernehob. Mange af
Stjernetaagerne er meget svage. Af foranderlige
Stjerner kendes hidtil (1924) 60, der alle er
teleskopiske.
J. Fr. S.
Pegau [’pe.ga^u], By i Fristaten Sachsen i
Kreishauptmannschaft Leipzig ved Elster, har
(1910) 5786 Indb., Fabrikation af Filtvarer,
Skotøj, Laase og Landbrugsmaskiner.
(Joh. F.). O. K.
Pegli [’pelji], By i det nordvestlige Italien,
Prov. Genova, ligger 7 km V. f. Genua ved
Middelhavet og har stærkt besøgt Kursted med
Søbade samt talrige Villaer, bl. hvilke Villa
Pallavicini med en pragtfuld Park. (1911) 10525
Indb.
C. A.
Pegmatit kaldes de storkornede
Kvarts-Feldspatmasser, som findes meget hyppig i
Granit og Gnejs. Som Regel har disse Masser Form
af Gange (P.-gange) med uregelmæssigt
Forløb og en Bredde fra 1 cm til over 50 m;
Bredden kan variere stærkt inden for hver enkelt
Gang. Gangene fortsættes undertiden ud i de
Granitten omgivende Stenarter. De enkelte
Kvarts- og Feldspatkorn i P. kan naa
forbavsende Dimensioner (over 1 m); ikke sjælden er
de to Mineraler sammenvoksede paa
ejendommelig Maade, idet Feldspaten er ligesom
gennemvævet med (indbyrdes parallelt stillede)
Kvartsstængler, hvis kantede Tværsnit
fremtræder paa Feldspatens Spalteflader som Figurer,
der minder om hebraiske Skrifttegn (saakaldt
Skriftgranit ell. lapis hebraicus).
Glimmer i store Tavler findes hyppig i P.; det
samme gælder adskillige bor- og fluorholdige
Mineraler (f. Eks. Turmalin, Topas og visse
Forbindelser af sjældne Metaller, Ortit, Gadolinit,
Tantalit o. m. a.), saa at P.-gange hører til de
allervigtigste Findesteder for sjældne Mineraler. P.
antages at have sin Oprindelse fra det samme
Magma, som leverede den omgivende Granit,
og at skylde sin ejendommelige Struktur og
Indhold til pneumalytiske Virkninger, stammende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
