- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
1045

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pelamis - Pelargomorphæ - Pelargonie - Pelargonium - Pelargonsyre - Pelasger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bugen og Siderne, der er gule (se i øvrigt
Giftsnoge).
R. H. S.

Pelargomorphæ, et Navn brugt af Huxley
for den Fuglegruppe, der omfatter Storke,
Hejrer og Ibis’er.
O. H.

Pelargonie, se Pelargonium.

Pelargonium L’Hérit. (Pelargonie), Slægt
af Storkenæbsfamilien, Urter ell. Buske af ret
forsk. Ydre med hele ell. delte Blade, der ofte
er kirtelhaarede. Blomsterne har fra det
bageste Bægerblad en sporeformet Forlængelse, der
er sammenvokset med Stilken, 5 uens Kronblade
og 10 Støvdragere, af hvilke 2—7 bærer
Knapper. Frugten er en Spaltefrugt (som hos
Tranehals). C. 175 Arter, der hører hjemme i
Sydafrika. Talrige Arter er i Kultur som
Prydplanter, og der gives mange Varieteter og
Bastarder, hos hvilke Uregelmæssigheden i Kronen er
forsvunden. Blomsternes stærke Duft hos
enkelte Arter gør deri anvendelig til
Parfumefabrikation (Sydfrankrig). Se i øvrigt nedenfor.
A. M.

P. er Koldhusplanter, hovedsagelig fra
Sydafrika. Enkelte af Arterne, som P. graveolens
og P. Radula, dyrkedes i gl. Dage under
Navnet Geranier, og var meget yndede som
Stueplanter, mere p. Gr. a. de vellugtende Blade
end for de mindre anselige Blomsters Skyld. En
Hybrid, Rosengeranien, var særlig kendt. De nu
mest dyrkede P., der nedstammer fra andre
Arter, deles i tre Grupper. 1)
Storblomstrede P., ogsaa kaldet engelske P., der
antages hovedsagelig at nedstamme fra P.
angulosum
, P. cucullatum og P. grandiflorum. Af
disse P. er der efterhaanden frembragt en
Mængde Sorter, højere ell. lavere voksende, med
store ofte halvfyldte Blomster i Farver fra rent
hvidt til forsk. Afskygninger i rødt og violet,
oig oftest med større ell. mindre Pletter i
mørkere Farve. I de sidste Aartier er Udviklingen
navnlig gaaet i Retning af lave, rigtblomstrende
Sorter. iDe formeres ved Stiklinger i Juli paa
en kold Bænk; de paa den Tid afblomstrede gl.
Planter skæres stærkt tilbage, og man faar
derved rigeligt Materiale til Stiklinger. Stiklingerne,
der ikke maa være for træagtige, tilskæres paa
2—3 Led efter Ledstykkernes Længde og
anbringes hver i sin Stiklingpotte. Jordblandingen
bør være lige Dele Sphagnum ell. Bladjord og
Markjord samt 1/4 skarpt Sand og noget
Trækul, og Jorden maa trykkes fast om Stiklingen.
Efter en Overbrusning af Planterne dækkes
Bænken med Vinduer, og der holdes indesluttet
Luft, indtil Roddannelsen har fundet Sted. Saa
vidt muligt maa man undgaa Vanding, og
Bænken maa skygges i Solskin. Efterhaanden som
Stilklingerne begynder Væksten, flyttes de til et
andet Vindu, hvor der kun skygges lidt, men
gives rigelig Luft, indtil de efterhaanden
vænnes til at kunne undvære Vinduerne om Dagen.
De største Planter omplantes i lidt større
Potter. Sidst i Septbr indflyttes de i et Koldhus,
hvor de anbringes paa Forhylderne nær Glasset,
og i Løbet af Vinteren gives der saa rigelig
Luft og saa lidt Vanding, som Forholdene
tillader. I Februar kan man forhøje Varmegraden
i Huset til 7—8°, og man begynder
Omplantningen af de kraftigste Planter i en
Jordblanding af 3 Dele Markjord, 1 Del velforraadnet
Gødning og Sand. De vandes sparsomt i den
første Tid, men gives rigelig Plads mellem
Planterne, ligesom der luftes, saa meget Vejret
tillader, og Luften holdes lidt mere fugtig ved
Overvanding, men Sprøjtning af Planterne maa
ikke finde Sted. Blomstringen finder Sted i Maj
og Juni, og naar denne er til Ende, indstudses
Planterne stærkt. Derefter henstilles de paa en
luftig Pladte, hvor de er beskyttede for Regn
og stærk Sol, og holdes tørre. Naar de begynder
at skyde, omplantes de i mindre Potter og
gives en lettere Jordblanding. De holdes i den
første Tid i indesluttet Luft, men naar Væksten
er begyndt, behandles de i det væsentlige som
nys angivet for Stiklingerne. Om Foraaret
omplantest de i lidt større Potter.

2) Rundbladede P. nedstammer navnlig
fra Arterne P. inquinans Ait. og P. zonale Willd.
Foruden til Dekoration i Koldhuset og Stuer
finder de tillige udstrakt Anvendelse til
Udplantning i Bede paa Friland. Af denne Gruppe
findes baade enkelte og mere ell. mindre
fyldtblomstrede Sorter og i forsk. Farver fra hvidt
til mørkerødt; endelig er der ogsaa
brogetbladede Sorter. De formeres i August ved
Stiklinger, som efter at være tilskaarne maa ligge
nogle Timer, for at Snitfladen kan tørres. De
stikkes i en afbrugt Bænk enten i Potte ell. frit
ud i Bænken; der skygges og Luften holdes
indesluttet i de første Dage. Denne Formering
er beregnet for tidlig Blomstring om Foraaret.
Til senere Brug kan stikkes om Foraaret. Under
Overvintringen behandles de som Engelske P.,
og er det Planter bestemte til Pottekultur,
omplantes disse i Marts. Man giver dem en lys
Plads i Huset og forhøjer Temperaturen til
6—8°. Blomstringen kan vare fra Maj til Novbr.

3) Vedbendbladede P. nedstammer fra
Pelargonium peltatum Ait; der findes af disse,
Sorter med fyldte og enkelte Blomster, hvide
og varierende fra rosa til karmoisin og
mørkerøde. De anvendes dels som Potteplanter og
maa da opbindes ell. espalieres, dels og navnlig
som Hængeplanter til Balkonkasser. De dyrkes
som de rundbladede P., men holdes dog helst
lidt varmere om Vinteren. — Mellem denne
Gruppe og den foreg. er der i de senere Aar
ved Krydsning opstaaet en ny Form,
Achievement (Zittau) o. fl. Sorter, der er opretvoksende,
men ellers har bevaret en Del af P. peltatums
Ejendommelighed. Ogsaa denne er velegnet til
Balkonbeplantning.
(L. H.). P. F.

Pelargonsyre, C8H17COOH, Normal
Nonylsyre
, hører til de fede Syrers Rk. og
findes i den flygtige Olie af Bladene af
Pelargonium roseum; den opstaar ved Iltning af
Oliesyre ell. Stearolsyre med Salpetersyre ell.
Kromsyre. I større Mængder faas den ved
Smeltning af Undecylensyre, C11H20O2, med
Kaliumhydroxyd og Sønderdeling af Produktet med
Saltsyre. P. smelter ved 12,5° og koger ved
254°.
(O. C.). R. K.

Pelasger hed en ældgammel Folkestamme
i Thessalien. Den omtales flere Steder i de
homeriske Digte, hvor ogsaa Betegnelsen
»pelasgisk« bruges om Zeus, som dyrkedes i
Dodone i Epeiros; endvidere omtales der ogsaa
P. paa Kreta, hvorhen man maa antage, at de
er komne paa Søtog fra Thessalien, som sikkert
er deres egentlige Hjemstavn; endnu i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/1095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free