Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perpetuum mobile - Perpignan - perpleks - per procura - Perraud, Jean Joseph - Perrault, Claude - Perrault, Charles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturvirksomhed (Varme, Elektricitet,
Magnetisme) kan et P. m. dannes.
Foruden det egl. P. m. taler man i Fysikken
om et P. m. af anden Art, hvorved forstaas en
periodisk virkende Maskine, som skulde være
i Stand til vedvarende at modtage Varme fra
en enkelt Varmebeholder og omdanne den
til mekanisk Energi. En saadan Maskine, der
ikke vilde stride mod Energiloven, vilde, om
den kunde realiseres, være praktisk talt lige saa
nyttig som et egl. P. m., idet den f. Eks. vilde
kunne udnytte den uhyre Varmeenergi, der
findes i Verdenshavene. Iflg. Varmeteoriens
anden Hovedsætning er imidlertid ogsaa denne
anden Art af P. m. en Umulighed. Skal Varme
vedvarende kunne omsættes til mekanisk Energi,
maa der samtidig ske en Overgang af Varme
fra en højere til en lavere Temperatur, saa at
Maskinen maa vekselvirke med mindst to
Varmebeholdere med forsk. Temperaturer, som for
Dampmaskinens Vedkommende er Kedlen og
Fortætteren (se Carnots Princip).
P. m. maa skelnes fra en Maskine, som skal
kunne holdes i Gang og arbejde, til Slid gør
den ubrugelig, ved Paavirkninger udefra, der
foregaar uden vor Medvirkning. En Maskine af
denne Art er ingen Umulighed. Man kan godt
faa et Ur til at gaa i Aarevis uden Optrækning,
f. Eks. ved at sætte Værket i Forbindelse med
Kvægsølvet i den aabne Gren af et vidt
Barometer; Atmosfærens skiftende Tryk kan da
besørge Optrækningen. Ogsaa
Temperaturforandringer kan benyttes hertil. Men en saadan
Indretning er ikke væsensforskellig fra Vindmøller,
Vandmøller o. a. Maskiner, der holdes i Gang
ved givne Naturvirksomheder. (Litt.:
»Opfindelsernes Bog«, 4. Udg., Bd I [1923]; Fr.
Ichak, »Das P. m.« [1914]).
(K. S. K.). E. S. J.
Perpignan [pærpi’njã], By i Frankrig,
Hovedstad i Dept Pyrénées-Orientales, 11 km
fra Middelhavet ved højre Bred af Floden Têt,
hvorover der fører en Stenbro. 39000 Indb. P.
er Knudepunkt paa Sydbanen og Fæstning af
første Klasse. Bl. dens Bygninger udmærker sig
Katedralen St Jean (14.—16. Aarh.) ved sine
Gravmæler, smukke Højalter og fritstaaende
Klokketaarn; den lille romanske Kirkebygning
St. Jean le Vieux (11. Aarh.) er kendt fra
Inkvisitionens Historie. Kastellet, der nu er
indrettet til Fængsel, er en maurisk Bygning fra
1368, og den gl. Klædebørs (fr.: Loge, sp.:
Lonja) fra 1396 er en Samblanden af maurisk
og gotisk Bygningskunst. Fra en senere Tid
stammer den tidligere Universitetsbygning,
Raadhuset, det ny Justitspalads og
Præfekturbygningen. Paa en Høj uden for Byen ligger
Citadellet, der omslutter Greverne af
Rousillon’s gl. Slot og et Kapel med en smuk maurisk
Portal. Befolkningen beskæftiger sig med
Dyrkning af Vin, Frugt og Grønsager, Fabrikation
af Klæde, Korkpropper, Papir, Chokolade og
Jernstøbning, men dog navnlig med Handel med
Rousillon-Vine, Frugt, Kork, Uld, Olie m. m. En
Varebørs, et Handelskammer og en Filial af
den fr. Bank virker til Handelens Fremme. Af
Læreanstalter har Byen et Collège, et
Præsteseminarium, et Lærer- og
Lærerindeseminarium samt et Bibliotek paa 35000 Bd og et
Museum med naturvidenskabelige, kunstneriske og
antikvariske Samlinger. Desuden findes et
meteorologisk Observatorium, en botanisk Have og
flere videnskabelige og almennyttige
Foreninger. Foruden Departementspræfekten og en
Biskop har Byen en Rets- og Assisedomstol og en
Handelsret. 5 km Ø. f. Byen ligger Château
Rousillon, et Slot med fritstaaende Taarne, paa
det gl. Ruscino’s Plads, og ved Middelhavet
Badebyen Canet med gamle Fæstningsværker
og c. 1100 Indb. — I Middelalderen var P.
Hovedstad i Grevskabet Rousillon og kom 1172
til Aragonien. Peter af Aragonien oprettede 1349
et Univ., der bestod indtil den store Revolution.
Byen blev 1475 erobret af Franskmændene og
1493 tagen tilbage af Spanierne og siden
befæstet. For anden Gang blev den 1642 erobret
af fr. Tropper og ved Pyrenæer-Freden afstaaet
til Frankrig. — Arrondissementet P. har 123000
Indb.
(M. Kr.). E. St.
perpleks (lat.), bestyrtet, forbavset, befippet.
per procura (lat.), iflg. Fuldmagt (som
Prokurist). Det skrives gerne »p. p.« og sættes
foran Firmanavnet, hvorhos Prokuristens eget
Navn sættes under Firmanavnet (se
Prokura).
E. T.
Perraud [pæ’ro], Jean Joseph, fr.
Billedhugger (1819—76), Elev i Paris af Ramey d.
Yngre, A. Rumont og École d. b. arts, slutter
sig væsentlig til den Ramey’ske Retning. Han
er en udmærket Tekniker og raader over megen
Elegance i Foredraget. Til hans bedste Værker
hører de to i Louvre: Gruppen »Racchus’
Barndom« (1859) og »Fortvivlelsen« (1869, en ædelt
formet Mandsskikkelse, stirrende frem for sig).
Han bar udført mange Værker af dekorativ
Karakter, med den antikke Stil som Rettesnor:
Genoveva, Retfærdigheden, d. lyriske Drama
(Piaris’ store Opera), Statuen af General Clers
(Lonis-le-Saulnier), Statuen af Portalés
(Santiago i Chile) etc.
A. Hk.
Perrault [pæ’ro], Claude, fr. Arkitekt, f.
i Paris 1613, d. smst. 1688, uddannedes først
som Læge, men helligede sig senere Studiet af
Matematik og Bygningskunst. I Konkurrencen
om Ludvig XIV’s Ombygning af Louvres Østfløj
besejrede han 1667 Leveau og Bernini, og hans
Hovedværk blev Louvres berømte
Kolonnade-Façade (Billede XV, S. 1071). Desuden har han
opført det senere udvidede Observatorium i
Paris. Foruden naturvidenskabelige og
matematiske Afh. har han udg. en fr. Oversættelse af
Vitruvius og Ordonnance des cinq espèces de
colonnes selon la méthode des anciens (Paris
1676).
C. A. J.
Perrault [pæ’ro], Charles, fr. Forf., f. 12.
Jan. 1628 i Paris, d. 16. Maj 1703. Efter at have
været Advokat og Fuldmægtig hos sin Broder,
der var Generalskatteopkræver, fik han 1664 af
Colbert overdraget Opsynet med de kgl.
Bygninger, deltog i Bestemmelsen af de offentlige
Indskrifter, hvorved Grunden lagdes til
Académie des inscriptions et belles-lettres, og blev
1671 Medlem af Akademiet. Her fejrede han
1687 Ludvig XIV’s Helbredelse med
Forelæsningen af et meget middelmaadigt Digt Le
siècle de Louis le Grand, der ikke des mindre
blev Stødet til en langvarig Krig mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
