- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
37

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perturbation - Pertusaria - Pertussis - Pertyrline - Pertz, Georg Heinrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Solsystem, hvor Planeternes Masser er smaa i
Forhold til Solens. Man kan betragte i første
Tilnærmelse en Planets Bevægelse om Solen,
som om den og Solen alene udgør
Solsystemet. Paa samme Vis vil Planetmaanernes
Bevægelse om deres Planet i det hovedsageligste
bestemmes af Planeten, idet Solen, som her er
det perturberende Legeme, vil have liden
Indvirkning, da Maanerne er Planeten nærmere end
Solen. Bevægelsen vil foregaa meget nær efter
To-Legemers-Problemet, Banen altsaa være et
Keglesnit. Nu bestemmes Bevægelsen i dette
Problem af visse saakaldte Elementer
(Konstanter). Man kan da opfatte den
perturberede Bevægelse fremdeles som en Kepler’sk
Bevægelse (Keglesnit), men med Elementer, som
ikke er Konstanter, men varierer
(Konstanternes Variation), og disse Variationer i
Elementerne kaldes
Elementperturbationer. Man har derfor P. i Banens store
Halvakse, Excentricitet, Periheliets Længde,
Inklination, Knudelængden og Epoken. Men
foruden denne Maade at tænke sig P., kunde man
ogsaa med de konstante Elementer beregne den
perturberende Klodes Koordinater efter det
binære Systems Formler, og saa til disse
Koordinater anbringe de Korrektioner, som hidrører
fra det perturberende Legeme. Disse
Koordinatpertubationer er P. i
Radiusvektor, i Bredde og i Længde. Teorien for de
sidstnævnte P. er udledet af Laplace, for de
førstnævnte af Lagrange, men begge Slags
hænger paa det nærmeste sammen med hinanden; i
Hansen’s Perturbationsteori er denne
Forbindelse stærikt fremtrædende, og denne Teori er
paa en Vis en Mellemting mellem begge.

Det matematiske Udtryk for en Planets P.
udledes i Form af en uendelig Række af Led,
som stiger efter Potenser af Banens
Excentricitet og Inklination. De fleste af disse Led er af
den perturberende Masses Størrelses Orden
eller lavere Orden og af periodisk Natur med
Periode af samme Størrelses Orden som Planetens
Omløbstid eller endnu lavere. Man kalder disse
P. periodiske. Slige periodiske P. er i
Maaneteorien, Evektionen, Variationen og den
aarlige Ligning. Undtagelsesvis faar nogle
periodiske P. en forholdsvis lang Periode derved, at
to Kloders Omløbstider er nær
kommensurable, ɔ: forholder sig til hinanden meget nær
som to hele Tal. Af saadanne kan nævnes den
store Ujævnhed i Jupiter’s og Saturn’s
Bevægelse, hvis Periode er mere end 900 Aar. En
lignende, men langt mindre Ujævnhed finder
Sted ved Jorden og Venus med en Periode af 8
Aar. Under den matematiske Analyse af
Perturbationsproblemet kan der efter visse Metoder
faas foruden de periodiske Udtryk
Perturbationsled, som vokser proportionalt med Tiden;
mian kalder disse P. sekulære, men i
Virkeligheden kan de, gennem eksaktere
matematisk at behandle Problemet, tilbageføres til
periodiske Udtryk.

Man inddeler P. i almindelige og
specielle og tager herved Hensyn til Maaden at
beregne P. paa. I første Tilfælde faas
Beregningsresultatet gennem en fuldstændig analytisk
Udvikling af Formlerne med derpaa følgende
Indsætning af Størrelsens numeriske Værdi
(med Undtagelse af Tiden t eller tilsvarende
variabel), i andet Fald gennem en rent
numerisk og successiv Beregning for et Antal
Tidsmomenter, fordelte inden for et begrænset
Tidsomraade. Uagtet de specielle P. saaledes efter
Sagens Natur har den Svaghed, at de alene
gælder for et begrænset Tidsrum, har de megen
Anvendelse i Astronomien i spc. Tilfælde, f. Eks.
naar det gælder at beregne P. for Kometer,
hvilke udledes af den alm. Perturbationsteori
— som giver for alle Tider gyldige Resultater
— men p. Gr. a. Kometbanernes store
Excentricitet for Tiden det ikke skulde være mulig
praktisk at beregne. For Asteroiderne kunde P.
P. Gr. a. den store Planet Jupiter blive ret
betydelige. Man har derfor hovedsagelig p. Gr. a.
deres store Tal udarbejdet Metoder, som gaar
ud paa at beregne en væsentlig Del af
Perturbationsregningen fælles for hele Grupper af smaa
Planeter (Gruppe-P.). Specielt er den af
Bohlin (s. d.) udarbejdede Metode bleven meget
benyttet og anvendt i det store i det af Brendel
(1913) i Frankfurt a/M grundede
Planeteninstitut.

Det analytiske Udtryk, som fremstiller P.,
kan man tænke sig ordnet efter Potenser af de
perturberende Masser. De Led, som ere
multiplicerede med første Potens af de
perturberende Masser, kaldtes P. af første Orden, de Led,
der indeholder som Faktorer Kvadraterne ell.
Produkterne to og to af de perturberende
Masser, kaldes P. af anden Orden, o. s. v. I de
fleste Tilfælde vil det være tilstrækkeligt at tage
Hensyn til P. af første Orden, se
Tre-Legemers-Problemet. (Litt.: Tisserand,
Mécanique Céleste, I—IV [Paris 1889—96];
Poincaré, Les méthodes nouvelles de la
mécanique celeste
, I—III [Paris 1892—97];
Oppolzer, »Lehrbuch zur Bahnbestimmung der
Planeten und Kometen«, II [Leipzig 1880]).
J. Fr. S.

Pertusaria DC., Slægt af Kernesvamplaver
med skorpeformet Løv. Inden for Løvets
fremstaaende Vorter findes Frugterne, der helt
indesluttes af Løvet, saa Sporelejet først ses
ved Gennemskæring af Frugten; de store,
ægformede Sporer kommer ud gennem Porer i
Spidsen af Perithecierne. Arterne vokser paa
Barken af Træer, sjældnere paa Sten. P.
communis
DC. (Priklav) har et meget
foranderligt, blaagraat ell. gulgrønt Løv, der ofte
begrænses af en sort Linie, og som er rigelig
besat med hvidlige Knopkorn. Meget alm. i
Danmark, især paa Bøgestammer.
A. M.

Pertussis, se Kighoste.

Pertyrline (Søv.), et Tov eller en Kæde,
hvori Ankeret hænger, med sin øverste Ende
(Ankerbøjlen ell. Røringen) under Kranbjælken,
naar det er gjort klart til at falde. P. er
forsynet med et Slippeapparat, ved hvis Udløsning
Ankeret falder. P. anvendes ikke ved moderne
Ankerkonstruktioner.
C. B-h.

Pertz [pærts), Georg Heinrich, tysk
Historiker, (1795—1876), P. var Hannoveraner
og ansattes 1823 i Arkivet i Hannover. Tidlig
blev den preussiske Minister v. Stein’s
Opmærksomhed henledt paa ham, og denne gav ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free