- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
47

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pest (Sygdomme)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

10000 daglig. Anden Gang 1346—52 (Den sorte
Død
) bredte P. sig fra Asien til en uhyre
Pandemi, der var karakteriseret ved hurtig
Udbredelse i Kystlandene, men langsom
Fremtrængen i Landenes Indre. Epidemien rasede
4—6 Maaneder paa hvert Sted, Blev Byer
smittede ved Vintertid optraadte P. som Lungepest,
for at slaa om i Byldepest, naar Foraaret
indtraadte, et Forhold ogsaa senere Epidemier har
vist. Pandemien strakte sig over store Dele af
Asien og hele Europa, hvor den i Syden gav
Anledning til Jødeforfølgelser og
Flagellantprocessioner. Dødeligheden var saa enorm, at
omtrent den halve Folkemængde i Europa, blev
bortrevet og store Landsdele var ganske
mennesketomme. P. var nu indført i Europa og den
var indtil 1666 Standsot, idet der stadig var
Epidemier et ell. andet Sted, ofte udgaaet fra
Havne stederne ell. opstaaet fra skjulte
Arnesteder. Enkelte af disse Epidemier var meget
voldsomme, saaledes Epidemien 1563, der
hærgede Ægypten, Syd- og Vesteuropa og
Pandemien 1575—78, der, udgaaet fra Asien, bredte
sig over største Delen af vor Verdensdel og
som i Italien er kendt under Navnet la peste
di San Carlo
, efter Carl Borromeo, der under
Epidemien udfoldede en uhyre Virksomhed som
Organisator af den offentlige Forsorg og det
sanitære Tilsyn. Dødeligheden var i Milano
indtil 300 daglig. Samtidig med denne Epidemi i
Syden bredte en Gren sig fra Asien gennem
Rusland til Mellemeuropa og videre til
England, hvor der var en fortsat Rk. Epidemier
1577—82. Den tredje Pestpandemi i Europa var
en Udløber fra den voldsomme Epidemi i
Indien 1611—1624. Den rasede 1628—31 i
Spanien og Sydfrankrig og i Italien 1630—31, hvor
»den lombardiske Pest« er skildret af
Manzoni i Romanen I promessi sposi. Ved
Lejetropperne fra den mantuanske Arvefølgekrig
spredtes Pesten ud over hele Europa og
bragtest med 30 Aars Krigens Hærtog fra Land til
Land, saaledes at snart et, snart et andet havde
sin ofte meget dødelige Epidemi. Hertil kom at
Italien paany inficeredes fra Levanten med en
Epidemi, der 1656 begyndte i Landets sydlige
Del og vandrede mod N. til Tyskland og
Holland. Europas sidste Pestepidemi 1663—84
bragtes ind fra Asien med Skibe til Holland og til
England 1664—66, hvor der i London alene var
68, 596 Dødsfald i 1665 paa en Totalmortalitet
af 97306. Samtidig 1665—70 vandrede P. gennem
Rhinlandene og Schweiz og hærgede Østerrig
1678—81. Efter dette Tidspunkt har Europa
været forskaanet for Pandemier, men P. har
dog gentagne Gange vist sig, navnlig i Rusland
og paa Balkanhalvøen. Enkelte Gange har der
rejst sig store Epidemier udgaaende fra
Havnestæder, f. Eks. Pesten i Provence
1720—21, der udgik fra Marseille og som
foranledigede 87666 Dødsfald bl. 247869 Indbyggere.
Svære Epidemier rasede i Kaukasus 1802—19,
i Noja 1815—16, i Tyrkiet 1828—30 og i
Ægypten 1834—40. Udgaaede fra Pestfoci i Yunnan,
Himalaja, Arabien og Centralafrika har fra
1840—96 vældige Epidemier raset i Asien og Afrika
med lejlighedsvise Udsaaninigsepidemier i
Europa. Mest kendt er P. i Bombay 1896—98, der
foranledigede Nedsættelsen af
Pestkommissionerne, hvis Formaal var at studere
Sygdommenes Oprindelse og Aarsag, og endelig den
manchuriske P. 1911. — I Danmark har P.,
bortset fra den sorte Død (s. d.), raset mange Gange,
i 15. Aarh. saaledes rundt hvert tyvende Aar
fra 1405, og Smaaepidemier fortsatte sig det
næste Aarhundrede igennem, 1536 og 1583 var
Malmø og Kbhvn angrebne, 1546 Hovedstaden
alene, hvor der ogsaa var P. 1601. Det 17.
Aarh.’s Epidemier var ret svære. Der døde
14000 paa Sjælland 1619 og Hovedstaden
hjemsøgtes ideligt, saaledes 1625—26, 1629—30,
1636—37 og 1654—55, hvor Epidemien, der er
beskrevet af Th. Bartholin, bortrev 15000
Mennesker. Denne Epidemi og Epidemien 1629 bredte
sig til Norge. Sidste Gang P. hærgede Kbhvn
var 1710—11, da der døde c. 23000 Mennesker.
(Litt.: Sticker, »Die P.« [1908];
Thaarup, »P. og Quarantainevæsen« [1820]; F.
Mansa
, »P. i Helsingør og Kiøbenhavn
1710—11« [1842]; Kohl, »P. i Kbhvn 1711—12«
[Hist. Medd. om Kbhvn], 1912. Sudhoff,
»Pestschriften aus den ersten 150 Jahren nach
der Epid. des »schwarzen Todes« 1348 [Arch. f.
Gesch. d. Medd. 1911 og ff.; Blatter, »Die
P. in Indien in ihrer Beziehung zu Ratten und
Flöhen« [Natur und Offenbarung, Bd 56, 1910]).
J. S. J.

Ingen tvivler mere om, at P. er en ægte
Infektionssygdom. Den skyldes en lille Bacil, der
1893—94 under den store Pestepidemi i
Honkong blev fundet samtidig af Japaneren
Kitasato og Franskmanden Yersin. Pestbacillen
hører til den saakaldte hæmorrhagiske
Septikæmis Bakterier, ogsaa kaldet Pasteurellagruppen
(Lignières). Pestbacillen er en kort, ret plump,
i begge Ender afrundet lille Stav, der af mange
Farvevædsker farves stærkest i Enderne
(Polfarvning); i øvrigt kan Formen variere meget
efter Næringssubstratets Art. I Bouillon vokser
den ofte i lange Kæder med korte Led, næsten
lignende Streptococcer. Ganske uregelmæssige,
ofte ejendommeligt opsvulmede Former
iagttages paa Næringssubstrater med høj
Saltkoncentration (f. Eks. 3 % Natriumklorid), saakaldte
Involutionsformer, der dog fuldt ud har bevaret
Formeringsevnen. Den farves ikke efter Gram,
er ubevægelig (mangler Svingtraade), danner
ikke Sporer. Vokser bedst ved 25—30° C, bedst
ved neutral ell. ganske svag alkalisk Reaktion.
Er streng aërob, smelter ikke Gelatine,
danner Syre af Glykose, ikke af Laktose ell. Dulcit,
danner aldrig Luft. Levetiden uden for
Menneskers ell. Dyrs Legemer er afhængig af
tilstedeværende Næringsstof, andre Bakterier og
Temp. Jo større Antallet af saprofytiske
Bakterier er og jo højere Temperatur, desto
kortere er Levetiden. Indtørring taales højest 5—6
Dage, dog kan Bakterier, indtørret i Slim,
Pus o. l. holde sig i indtil 4 Uger. Indtørret
i Støv gaar de derimod hurtig til Grunde.
Overføring af Smitte gennem Luftens Støv har
derfor ingen epidemiologisk Bet. Derimod kan
de overføres gennem ganske fine Slimdraaber
fra den Syges Svælg, Næse, Bronchier
(»Draabeinfektion«). Bakterien er meget følsom over
for Sollys; lav Temp. taales godt (i frosne Lig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free