- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
67

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen, Jacob Julius - Petersen, Jens Vilhelm - Petersen, Johan Erik Christian - Petersen, Johanne Kirstine Vilhelmine - Petersen, Johannes - Petersen, Julius Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forelæsninger; 1889 blev han imidlertid Docent, og
1893 oprettedes der et personligt Professorat for
ham. — Naar P.’s Virksomhed fik en saa
indgribende Bet., som Tilfældet virkelig var, skyldes
det ingenlunde, at han var Talsmand for et
hidtil maaske lidet paaagtet Fag. Den med.-hist.
Interesse havde allerede paa Th. Bartholin’s
Tid sat sig litterære Spor, og fra 1802 under
I. Cl. Tode havde Faget været doceret
regelmæssigt, om end med Afbrydelser. Det skyldtes
snarere, at hans litterære Produktion, i hvilken
der kan paapeges en national og en
international Retning, altid var fremragende og bragte
hans Navn langt ud over Landets Grænser. Af
hans nationale Arbejder er den store Rk.
Biografier over danske Læger, som han skrev i
Biografisk Leksikon, og som samlede fylder
mere end et Bd af dette store Værk, væsentligst.
De viser hans elegante Stil, hans Undersøgelsers
Alsidighed og bringer en Fylde af Oplysninger,
man forgæves søger andet Steds. Til disse
slutter sig Afh. og Bøger omhandlende den danske
Medicins Storhedstid og Perioden 1700—1750 og
dens ledende Personer. Ogsaa naar P. arbejdede
med den internationale Medicin, forstod han at
indpasse de danske Forhold i Systemerne, og
hans Bøger, der beskedent kaldte sig
»Hovedmomenter«, der ikke tilstræbte noget helt
generelt, blev derfor, om man vil, Haandbøger. De
indførtes da ogsaa som Lærebøger ved tyske
Univ. Ingen har som P. formaaet at skildre de
med. Systemer og deres Udvikling og
Rækkefølge, ligesom han ogsaa i Biografierne lægger
stor Vægt paa den enkelte Persons Forhold til
sin Tidsalder. I det hele er P. en af de meget
faa, der har kunnet skrive større med.-hist.
Oversigter paa Basis af de alm. hist. Forhold.
Udenlands nød han stor Anseelse og indvalgtes
i Redaktionen af det internationale Tidsskrift
»Janus«, da dette stiftedes 1896; han stod i
Venskabsforhold til mange udenlandske Lærde
(Pagel, Daniëls o. fl.), var Medlem af fl.
udenlandske Selskaber og holdt Forelæsninger i de
nordiske Hovedstæder. Uden egl. at have
dannet Skole havde han dog saa mange Elever, at
dei kunde Overrækkes ham et Festskrift paa
hans 70 Aars Fødselsdag 1910, det første, nogen
dansk Læge har faaet. Af hans Bøger og Afh.
er flg. de væsentligste: »Hovedmomenter i den
med. Lægekunsts hist. Udvikling« (1876, tysk
Udg. 1877), »Hovedmomenter i den med. Kliniks
ældre Historie« (1889, tysk Udg. 1890), »Om
Lægen Christian Johann Berger« (1891),
»Koppeinokulationen i det 18, Aarh. særlig i
Danmark-Norge« (1891), »Koleraepidemierne med særligt
Hensyn til Danmark« (1892), »Den danske
Lægevidenskab 1700—1750« (1893), »Kopper og
Koppeindpodning« (1896), »Bartholinerne og Kredsen
om dem« (1898). En Bibliografi findes i »Janus«
1912, skrevet af Johnsson.
J. S. J.

Petersen, Jens Vilhelm, dansk
Arkitekt, f. i Odense 9. Jan. 1851, uddannet som
Tømrersvend og gennemgik Kunstakademiet,
hvorfra han 1875 fik Afgangsbevis, 1879 den
Neuhausen’ske Præmie og 1881 den lille
Guldmedaille. Han er Elev af Hans J. Holm,
foretog 1877—78 en Studierejse til Udlandet og
bosatte sig 1881 i sin Fødeby, hvor han virker
som udøvende Arkitekt og fra 1889 som konst.
Bygningsinspektør for Fyn og det sydlige
Jylland. Han har i Odense opført: Missionshuset
1883, Ane Margrethe Petersen’s Stiftelse 1885,
Vandtaarnet 1888, Katedralskolen 1894,
Toldkammerbygningen 1900; desuden Herregaarden
Skovsgaard paa Langeland 1889,
Garnisonssygehuset i Fredericia 1891, Toldkammerbygningen
i Rudkjøbing 1891, Postbygningerne i Herning
1892 og i Vejle 1898, Kvindeseminariet i Vejle
1893, Sparekassen i Kjerteminde 1895,
Toldkammerbygningerne i Esbjerg 1897 og i
Svendborg 1901, Amtmandsboligen i Vejle 1900,
Ravnebjerg Kirke 1902 og forsk. Privatbygninger
og dekorative Arbejder, for Eksempel
Kongestolen i Skt Knud’s Kirke i Odense.
(E. S.). C. B-r.

Petersen, Johan (John) Erik
Christian
, dansk-amer. Sømaler, f. 3. Apr. 1839 i
Kbhvn, d. 19. Marts 1874 i Boston. P. studerede
i Kbhvn under C. Dahl og paa Akad., udstillede
fra 1861 ret upaaagtede Søstykker, deltog i
Krigen 1864 og rejste n. A. til Amerika. Her gjorde
han betydelig Lykke ved sine Mariner. I
Kunsthistorien ses han nu gerne opført som en af
Førerne for amer. Sømaleri. Et af P.’s kendteste
Værker er »Den flyvende Hollænder« (1869).
A. Hk.

Petersen, Johanne Kirstine
Vilhelmine
, Abnormpædagog, f. i Kbhvn 23. Septbr
1847, d. smst 24. Marts 1922. Under et
Sygeophold paa Diakonissestiftelsen lærte hun
Stifteren af Klinikken for vanføre og lemlæstede,
Præsten Hans Knudsen at kende, og paa hans
Opfordring overtog hun 1874 Ledelsen af en til
Klinikken knyttet Haandgerningsskole. Dette
medførte Oprettelsen af en Mængde nødvendige
Appendiks til denne: Hjemmet for Eleverne,
Aftenskolen, Børnehjemmet, Barneskolen,
Sanatoriet, som hun for en stor Del grundlagde paa
egen Haand for senere at knytte dem fast til
Grundinstitutionen. Hun var i Pastor Knudsen’s
Tid hans højre Haand, og efter hans Bortgang
den bærende og skabende Kraft i Samfundet og
Hjemmet for vanføre. Herhjemme hædredes
hun med Fortjenstmedaillen i Guld, og hendes
Navn er kendt som Foregangsbillede langt ud
over Danmark.
F. B.

Petersen, Johannes, dansk Matematiker,
se Hjelmslev.

Petersen, Julius Christian, dansk
Kemiker, f. i Odense 26. Febr 1865, blev cand.
polyt. 1889, s. A. Assistent ved den polytekniske
Læreanstalts kem. Laboratorium, tog
Doktorgraden 1899, efter at han i Forvejen 1897 havde
faaet Videnskabernes Selskabs Guldmedaille for
Besvarelsen af en Prisopgave i Kemi om
Elektrolysen af organiske Syrer. 1902 blev han
Docent i Kemi ved Univ. og docerede fra 1903
Elektrokemi ved polytekn. Læreanstalt, ved hvis
kem. Laboratorium han vedblivende var ansat,
indtil han 1908 blev udnævnt til Prof. i Kemi
ved Univ. P. har udført en Rk. fortjenstfulde
Arbejder, særlig vedrørende Elektrolysen af
organiske Syrers Alkalisalte og paa den
analytiske Kemis Omraade. Han har tillige udgivet
nogle fortrinlige kem. Lærebøger til Skolebrug.
(O. C.). R. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free