- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
77

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petit de Julleville, Louis - Petite-Pierre - Petitesse - Petitgrainolie - Petition - petitio principii - Petit Journal - petit-maître - petit-mal - Petitorieklage - Petitot, Émile - Petitot, Jean og Jean Louis - Petit-Quevilly - petits-fours - Petitum - Petjeneger - Peto, Samuel Morton

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det gammelfranske Teaters Udvikling: Histoire
du théâtre en France
(5 Bd, 1880—86) og Le
théâtre en France
(1889) samt redigerede en
stor Histoire de la langue et de la littérature
française
i 8 Bd (1896—99).
S. Ms.

Petite-Pierre [pö’tit-’piæ.r], se
Lützelstein.

Petitesse [-’tæsə] (fr.), Ubetydelighed,
Bagatel; Smaalighed.

Petitgrainolie [peti’græŋ-], en i Parfumeriet
benyttet æterisk Olie, der faas af Blade, Grene
og unge Frugter af den bitre Pomerans, Citrus
vulgaris
, ved Destillation med Vand, og som
navnlig fremstilles i Sydfrankrig og Paraguay.
Det er en gullig Olie, hvis Lugt minder om
Neroliolie, men ikke er saa fin som denne; den
indeholder Limonen, Geraniol og Linalylacetat.
Smagen er aromatisk og bitter, Vægtfylden =
0,887—0,900. P. forfalskes ofte med Pomeransolie,
Citronolie og Terpentinolie.
K. M.

Petition (af lat. petitio), Begæring ell.
Andragende. I de monarkiske Forfatningers
Barndomstid havde Parlamenterne opr. intet
Lovinitiativ, men havde kun at behandle de af
Monarken forelagte Forslag. Ønskede de selv
Ændringer i den gældende Ret, var de
henviste til i Underdanighed at andrage Kongen
om at foretage visse Ændringer. Saaledes
kunde i England Underhuset i lang Tid kun
selvstændigt fremkalde Lovreformer gennem
en P. til Kongen, og først i Løbet af 15. Aarh.
afløstes Andragendeformen af en bill, d. v. s.
af et fuldstændigt udarbejdet Lovforslag, som
Kongen maatte stadfæste som et Hele ell.
forkaste. Efter at Kamrene nu næsten overalt har
faaet selvstændigt Lovinitiativ, er
Petitionsretten fra Kamrenes Side alene blevet tilbage
som en Ret til at indgive politiske Adresser til
Kongen (se Adresse). Ogsaa Andragender
fra Borgerne til Regeringen ell. Parlamentet
har spillet og spiller endnu en betydelig Rolle.
For at forhindre Misbrug fastsætter mange
Forfatninger visse Indskrænkninger i Retten til at
indgive Andragender til Parlamentet, deriblandt
navnlig den, at det altid skal ske gennem et
Medlem (se Andragende).

Petition of rights, den berømte gl. eng.
Forfatningsakt af 1628, hvori Karl I paa Andragende
fra sit Parlament gav Tilsagn om bedre
Overholdelse af Landets gl. Love og Friheder.
K. B.

petitio principii (lat.) betegner en stiltiende,
ubevidst Forudsætning tal en Sætning, som
endnu ikke er bevist, men som bruges som Bevis
for en Paastand.
W. N.

Petit Journal [pö’ti-зur’nal], et lille, 1863
af Bankier Millaud stiftet, parisisk Dagblad. Ved
sin billige Pris opnaaede det stor Udbredelse.

petit-maître [pö’ti-’mæ.tr] (fr.),
»Smaaherre«, Spradebasse; Pedant; i Kunsten d. s. s.
tysk »Kleinmeister«. Tilhængere af Fronden
kaldtes petits maîtres.

petit-mal [pö’ti-’mal], se Epilepsi.

Petitorieklage, en Klage, et Søgsmaal, der
angaar selve Rettigheden, ikke blot
Besiddelsesforholdet (possessorisk Klage) ell. en enkelt
Udøvelse af Rettigheden.
E. T.

Petitot [pöti’to], Émile, fr. Abbed.
Missionær i Kanada, især omkr. og N. f. Polarcirklen,
dristig og fortræffelig Forsker af disse Egne, f.
3. Decbr 1838. P. opholdt sig i Kanada fra 1862
til 1883; han berejste og undersøgte de tidligere
saa godt som ukendte Egne mellem Slavesø og
Bjørnesø samt Omegnen af Mackenzie Flod og
Anderson Flod lige til Nordhavet. P. har ved
sine Rejser meget væsentlig udvidet vort
Kendskab til disse Egne. Han færdedes mellem de
der boende forsk. Stammer af Tinné-Indianerne
og Eskimoerne og studerede deres Sprog,
Skikke og Sagn. Af hans mange Skr skal her kun
nævnes: Géographie de l’Athabasca-Macenzie
(1875), Vocabulaire Français-Esquimau, Dialecte
des Tchiglit
(1876), Dictionnaire des dialectes
Dènè-Dindjié
(1876), Les grands Esquimaux
(1887).
G. F. H.

Petitot [pöti’to], 1) Jean, Schweizer
(1607—91), berømt Emailmaler, der virkede i
Frankrig, London (her under v. Dyck’s Vejledning)
under Hoffets Beskyttelse, senere atter i Paris,
hvor han indgik Arbejdsfællesskab med Email-
og Miniaturmaleren J. Bordier og stod i høj
Gunst hos Hoffet (begge blev de peintres de sa
Majesté
), indtil Ophævelsen af det nantiske
Edikt fordrev ham til Vevey, hvor han døde. Af
hans Miniaturportrætter findes mange i Louvre
(udg. 1862 af Blaisot), i Chantilly, Victoria a,
Albert Mus., Windsor, udmærkede Miniaturer i
Rosenborg-Samlingen (Ludvig XIV m. fl.). 2)
Jean Louis P., foreg.’s Søn og Elev, virkede
ogsaa som anset Emailmaler dels i Paris, dels i
London, hvor han lærte under S. Cooper, og
hvor han atter tilbragte sine senere Aar.
Miniaturportrætter af Karl II, Peter den Store etc.
(Litt.: E. Stroehlin, J. P. et J. Bordier
[Genève 1905]; jfr. E. Lund, »Miniaturmaleri i
Rosenborg«, I, S. 126 ff. [Kjøbenhavn 1912]).
A. Hk.

Petit-Quevilly [pö’ti-kövi’ji], By i det
nordlige Frankrig, Dept. Seine-Inférieure, paa
Sydvestsiden af Rouen, ved venstre Seine-Bred og
Vestbanen, 16700 Indb. P.-Q. har et gl Kapel,
Bomuldsfabrikker, Produktion af Kemikalier,
Kautsjukvarer, Sæbe og Maskiner. Noget
længere mod Sydvest ligger Grand-Quevilly,
2200 Indb. (1920), med et Slot og Produktion af
Bomuldsvarer og Fernis.
(M. Kr.). E. St.

petits-fours [pö’ti-’fu.r] (fr.), smaa fine Kager,
der navnlig anvendtes til Desserter, men som
dog ogsaa kan serveres til Kaffe ell. The.
R. H.

Petitum (lat.), Ansøgning.

Petjeneger, tyrk. Nomadestamme, der af
Grækerne kaldtes Patzinakitai og af
Ungarerne Bisseni, og som først træffes i
Egnene ved Volgas mellemste Løb og ved
Ural-Floden. Henimod Slutn. af 9. Aarh. blev P. efter
mange Kampe besejrede af deres Naboer
Kazarerne, hvorefter en Del af dem gik over Don og
angreb de derboende Magyarer, der fortrængtes
til Pannonien. P. satte sig fast mellem Don og
Donau og blev meget frygtede af deres Naboer,
Russerne, Bulgarerne og Grækerne; men omkr.
Udgangen af 13. Aarh. forsvinder P. af Historien
og taber deres Sprog og Nationalitet. (Litt.:
Neumann, »Die Völker des südlichen
Russlands in ihrer geschichtlichen Entwicklung«
[Leipzig 1855]).
(H. P. S.). K. B-S.

Peto [’pi.tou], Samuel Morton, Sir, eng.
Jernbaneentreprenør og Politiker, f. 4. Aug. 1809,
d. 13. Novbr 1889 i Blackhurst. Efter 1830—46

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free