- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
134

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pickering, Edward Charles - Pickering, William Henry - Pickles - picknick - Pickuncher - Pico (en af Azorerne) - Pico (Maal) - Pico, Giovanni - Picoliner - Picón, Jacinto Octavio - Picot - Picot, Auguste Émile - Picot, François Édouard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fra lærde Selskaber fik han ogsaa Paaskønnelse
og var Medlem af en Rk. af disse saavel i den
ny som den gl. Verden.
J. Fr. S.

Pickering [’pikəriŋ], William Henry,
amer. Astronom, f. 15. Febr 1858 i Boston. P. er
ansat ved Harvard College Observatory i
Cambridge og var en Tid beskæftiget ved dets Filial
i Arequipa (Peru) og er siden 1913 ansat ved
dets Filial i Mandeville, Jamaica. P. bar saavel
visuelt som fotografisk studeret Maanens
Topografi og samlet sine Fotografier i det første
fuldstændige fotografiske Maaneatlas (A
photographic atlas of the moon
[1903]); ad fotografisk
Vej fandt han 16. Aug. 1898 den 9. Saturnsatellit
(Phoebe) og den 10. (Themis), men denne er
kun set paa de fotografiske Plader taget 10.
April 1900 og 16. April 1904. Af andre Arbejder
kan nævnes hans Søgen efter en Planet uden for
Neptun (A search for a planet beyond Neptune
[1909]), hans Studier af Mars’ Overflade,
publiceret i Fagtidsskrifter, foruden Afhandlingen:
A statistical investigation of cometary orbits
[1911]).
J. Fr. S.

Pickles [’pik£z], se Mixed pickles.

picknick (eng.), selskabelig Sammenkomst,
hvor hver af Gæsterne medbringer sit Bidrag til
Maaltidet.

Pickuncher [pi’kunt∫ər], se Araukaner.

Pico [’piku], en af Azorerne, 447 km2, som
de landre af Gruppens Øer af vulkansk
Oprindelse med et 2320 m højt, kegleformet Bjerg,
Pico Alto, fra hvis Krater der stadig
udstrømmer hede Luftarter. Paa Nordkysten ligger
Havnepladsen Caes do Pico, som udfører
Vin.
M. V.

Pico [’pikå], Maal for tørre Varer paa
Filippinerne à 30 Gantas = 90,078 l, og Vægt = 10
Chinantas = 1 Pikol = 63,263 kg.
H. J. N.

Pico [’piko], Giovanni, Greve af
Mirandola, Humanist, f. 24. Febr 1463, d. 17. Novbr
1494, spillede en stor Rolle i Renaissancetiden.
Han studerede i Bologna, Padova og Paris, drog
derefter til Firenze og videre til Rom, hvor han
1486 udgav 900 Theser fra alle Videnskaber med
Tilbud om offentlig at forsvare dem. Da disse
Theser indeholdt forsk., som Kirken ikke kunde
billige, satte Inkvisitionen sig i Bevægelse efter
ham, men Lorenzo af Medici skred ind og
reddede ham. Han trak sig nu tilbage til et
Landsted ved Firenze og fordybede sig i Studier af
Platon, Aristoteles og Kabbala. Han søgte især
at forlige Religion og Filosofi. 1496 udkom hans
»Opera« i Bologna. Hans Nevø Giovanni
Francesco P.
(d. 1533) skildrede hans Liv
og var i det hele ogsaa en ret frugtbar Forf.,
blandt andet paa det mystiske Omraade.
A. Th. J.

Picoliner, Metylpyridiner, C5H4(CH )N.
De tre isomere P. findes baade i Stenkulstjære
og i Bentjære og kan tilbge fremstilles syntetisk.
De er opløselige i Vand, reduceres ved
Indvirkning af Natrium til Metylpiperidiner og
iltes af Kaliumpermanganat til
Pyridinkarbonsyre. α-P. koger ved 133,5° og giver ved
Iltning Picolinsyre C5H4(COOH)N; β-P.
koger ved 143° og giver ved Iltning
Nikotinsyre, medens γ-P. koger ved 144° og ved
Iltning giver Isonicotinsyre.
(O. C.). R. K.

Picón [pi’kån], Jacinto Octavio, sp.
Forf., f. 1851. Har virket som Kritiker ved forsk.
Tidsskrifter og navnlig skrevet om bildende
Kunst. En Frugt af disse Kunststudier er Vida
y obras de don Diego Velázquez
(1899). Han
blev da ogsaa Medlem af Academia de Bellas
Artes
i Madrid, forudeni at han 1900 indvalgtes
i Academia Española. Som Prosafortæller vandt
P. betydelig Yndest ved en Rk. Arbejder, der
udmærker sig ved omhyggelig, omend ikke
særlig dybtgaaende Iagttagelse af det borgerlige
Samfund og god, omend temmelig kølig
Sprogtone. Til de bedste af hans Fortællinger
bører Juan Vulgar (1885), Dulce y sabrosa
(1891) og især Juanita Tenorio (1910). Hans
Obras completas udgaves 1909—18 (6 Bd).
Endnu kan nævnes, at P. 1912 besørgede en Udgave
af den gl. Historiker Melos’ Guerra de
Cataluña
.
E. G.

Picot [pi’ko] (fr.). P. kaldes de smaa
Løkker, der i Kniplinger og i forsk. hvide
Broderier anvendes til Udsmykning dels af selve
Mønsteret, dels af de Tremmer (brides), der
forbinder de forsk. Dele heraf.
R. H.

Picot [pi’ko], Auguste Émile, fr. Lærd,
f. i Paris 23. Septbr 1844, d. 24. Septbr 1918.
Han havde to Specialiteter: Rumænsk og
Bibliografi. Efter først at have været
Kabinetssekretær hos daværende Fyrst Carol af Rumænien
(1866—67) fik han Stillingen som fr. Vicekonsul
i Temeswar (1869—72), derpaa blev han Docent
i Rumænsk ved École des Langues orientales i
Paris. Til P.’s Skr ang. hans rum. Studier
henhører: Les Serbes de Hongrie (1873—74),
Alexandre le Bon, prince de Moldavie (1882,
sammen med Bengesco), Chants populaires des
Roumains de Serbie
(1889). Af hans værdifulde
bibliografiske Arbejder er at nævne: Kataloger
over Baron James de Rothschild’s Bibliotek (2
Bd, 1885—87) og over Biblioteket paa Slottet
Chantilly (1890), Bibliographie cornélienne
(1875); endvidere Documents pour servir à
l’histoire de l’ancien théâtre français
(fl. Bd, 1876
ff.). Sammen med Kr. Nyrop udgav han, som
en Del af de nævnte Documents, Nouveau
recueil de farces françaises des XV et XVI siècles

(Paris 1880), efter det eneste bevarede
Eksemplar, hvilket findes i det kgl. Bibliotek i Kbhvn.
E. G.

Picot [pi’ko], François Édouard, fr.
Maler, f. 1786 i Paris, d. 1868 smst. P., Elev af
Vincent, fortsatte med større Talent end de
fleste samtidige sin Lærers og David’s Retning.
Han dyrkede især mytologiske Emner, med
vindende Naturlighed og dog med Evne for det
storstilede; i sin Kolorit søgte han delvis at
lempe sig efter nyere Smagsretninger. Størst
og stor Bet. har han som Lærer. Hans »Amor
og Psyche« gjorde betydelig Lykke paa
Salonen 1819, til Louvre kom »Orest og Elektra«,
til Museet i Bryssel »Aineas og Venus« (1815),
til Versailles adskillige gode Portrætter. Han
udsmykkede fl. Lofter i Louvre, Hemicyklen i
N. Dame de Lorette i Paris (Madonna og
Apostlene), Kirken St Vincent de Paul (kolossal
Christus-Skikkelse [i byz. Mønster] med Profeterne)
etc. P. har ogsaa litograferet: »Barnemordet«
(efter Cogniet), »Dafnis og Chloe« m. m.
A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free