Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Picou, Pierre Henri - Picpus-Foreningen - Picquart, Marie George - Picrasma - Picris - Picter - Pictet, Adolphe - Pictet, François Jules P. de la Rive - Pictet, Raoul - Pictor - Pictor, Marius - Pictou - Picumnus - Picus (se Spætte) - Picus (Træpikker)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Picou [pi’ku], Pierre Henri, fr. Maler
fra Nantes (1824—95), uddannet under
Delaroche og Gleyre, dyrkede især det antikke
Interiørbillede i smaa elegant tegnede og graciøse
Malerier med megen Vægt paa Udstyrets
arkæologiske Korrekthed. Kendte Værker:
»Kleopatra og Antonius« (Mus. i Aix), »Kleopatra og
Oct. Cæsar« (1853, Mus. i Amiens), »Styx« (Mus.
i Nantes); fra senere Tid »Fristelsen« og Le
guêpier (»Hvepsereden«, 1894). Ogsaa
Portrætter og dekorative Malerier i Kirker i Nantes.
A. Hk.
Picpus-Foreningen [pik’pys-] ell. Jesu og
Marias helligste Hjerters
Kongregation, en romersk-katolsk Forening, er
stiftet 1805 af Coudrin og blev stadfæstet af Paven
1817. Navnet P. stammer fra, at Moderhuset
ligger i Gaden Picpus i Paris. P. arbejder for
Hedningemissionen, bl. a. i Australien.
A. Th. J.
Picquart [pi’ka.r], Marie George, fr.
General, f. 1854 i Strasbourg, d. 1914 i Paris.
P. blev 1883 ansat i Krigsministeriet og 1895
som Oberstløjtnant Chef for
Efterretningsvæsenet. Som saadan opdagede han, der opr. ikke
havde været Dreyfus gunstig stemt, 1896 det
Falskneri, hvorved Major Esterhazy havde
styrtet Dreyfus i Ulykke (se Dreyfus). Da han
ikke vilde tie stille med sin Kundskab, blev han
forflyttet til Tunis, men fik dog herfra
Lejlighed til at give Dreyfus’ Venner Meddelelse om
sin Opdagelse og satte dem derved i Stand til
at rejse Sagen paany. Febr 1898 blev han
afskediget for sine Vidneudsagn og Juli s. A. endog
fængslet under Beskyldning for formentlig
Falskneri, samt først frigiven Juni 1899. Men da
Sandheden endelig blev helt opklaret, blev han
Juli 1906 genindsat i Hæren og forfremmet til
Brigadegeneral, og derefter i Oktbr s. A.
Krigsminister under Clemenceau indtil Juli 1909.
Febr 1910 udnævntes han til Chef for et
Armékorps. P. var en meget sympatisk og dygtig
Officer, hvis Død vakte stor Sorg i Hæren.
(E. E.). E. C.
Picrasma Blume, Slægt af Simarubaceæ,
Træer med spredte og ulige finnede Blade, der
er tæt samlede i Spidsen af Grenene, og smaa
grømgule Blomster i Top; i Bæger, Krone og
Støvdragerkreds er Tallet 4 ell. 5. Stenfrugt.
8 Arter, alle med en yderst bitter Bark og
bittert Ved. Af P. excelsa (Sw.) Planen.
(Jamaica, Martinique o. a. vestindiske Øer) gaar
Veddet i Handelen under Navn af Lignum
Quassiæ Jamaicensis. Af P. quassioides (Ham.)
Benn. (Ostindien) benyttes Barken mod Feber.
A. M.
Picris, se Bittermælk.
Picter kaldtes siden 4. Aarh. e. Kr.
Indbyggerne af det nordlige Britannien. P. Gr. a.
deres i Kilderne fremhævede lyse Haarfarve
har nogle nægtet, at de var Kelter, og regnet
dem for en nordisk ell. tysk Koloni, men sikkert
med Urette. Ikke heller bør man i P. se
Forfædrene til de nuv. Højskotter; P. nedstammede
maaske fra de førkeltiske Urindbyggere, men
var i hist. Tid keltiserede og talte nærmest
samme Sprog som Sydbritterne, de nuv.
Kymrer. I deres afsides Bjergegne mod N. holdt P.
sig paa et raat Barbartrin; de lod sig ikke
underkue af Romerne, og under Romervældets
Opløsning optog de en til den germanske
Folkevandring svarende Fremrykning mod deres af
Romerne tæmmede Frænder. En medvirkende
Grund var den skotske Folkevandring, der
udgik fra Irland og ramte P. i Ryggen. I 5.-6.
Aarh. mødtes P.’s Fremtrængen mod S. af et
Modstød, da Angelsachserne naaede did, og fra
nu af var de klemte fra begge Sider. Aar 839
gjorde Skotterne Ende paa det pictiske Rige, og
selv om P. endnu i 12. Aarh. nævnes som
særskilt Stamme, forsvandt de dog snart
fuldstændig. En Del gik op i Højskotterne, men største
Delen er nu angliseret. Af Navnet P. afledes
Pentland Firth, oldn. Petlandsfjorðr. Fra
Folkenavnet P. som Personnavn stammer Stednavne
som jysk Pjedsted og sydsvensk Pjetteryd.
G. S-e.
Pictet [pik’tæ], Adolphe, schweiz.
Sproggransker (1799—1875). Efter Studier i Paris,
Tyskland og Skotland kastede han sig særlig
over Sprogstudier og udgav 1837 De l’affinité
des langues celtiques avec le sanscrit, der
prisbelønnedes af det fr. Institut. Fra 1838 holdt
han Forelæsninger over Æstetik ved Akademiet
i Genève og udgav 1856: Du beau dans la nature,
l’art et la poésie. Hans ligeledes prisbelønnede
Hovedværk Origines indo-européennes et les
Aryas primitifs; essai de paléontologie
linguistique udkom 1859—63 (i 2 Bd). P. var ogsaa
Matematiker, Artilleriofficer og Militærforfatter.
V. S.
Pictet [pik’tæ], François Jules P. de
la Rive, schweizisk Zoolog og Palæontolog, f.
27. Septbr 1809 i Genève, d. 15. Maj 1872, var
Prof. i Zoologi og Anatomi i sin Fødeby og skrev
bl. a. Histoire naturelle des insectes névroptères
(2 Bd, 1841—45), Traité de paléontologie (4 Bd,
1844—46), Description des mollusques fossiles,
qui se trouvent dans les grès verts des environs
de Genève (2 Bd, 1847—54), Description de
quelques poissons fossiles du Mont Liban (1850),
Mélanges paléontologiques (1863).
(J. C.). R. H. S.
Pictet [pik’tæ], Raoul, schweizisk Fysiker
og Tekniker, f. i Genève 4. April 1842. Efter at
have været Prof. i sin Fødeby flyttede han til
Berlin, hvor han udførte Forsøg over Luftarters
Fortætning 1877—78. Senere har han arbejdet
meget med Fremstillingen af Kuldemaskiner,
men har ogsaa skrevet om naturfilosofiske
Emner.
(K. S. K.). E. S. J.
Pictor, se Maleren.
Pictor, Marius (Mario de Maria), italiensk
Maler, f. 1852 i Bologna, blev med sin
mangeartede, farvemættede Kunst en af Italiens
fremragende Kolorister.
A. Hk.
Pictou [’piktou], By i Dominion of Canada,
Prov. New Scotland, ligger 138 km NNØ. f.
Halifax i en Egn, der er rig paa Kul, og har
en god Havn, Jernindustri og Tømmereksport.
(1921) 3237 Indb.
G. Ht.
Picumnus, se Pilumnus.
Picus, se Spætte.
Picus var opr. Navnet paa Træpikkeren,
opfattet som Mars’ hellige Fugl. Dog kaldes P.
ogsaa Kriger og fremtræder i andre ital.
Traditioner som Mars’ Profet. I de senere Folkesagn
bliver P. en halvt eventyrlig Dæmon i Lighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
