Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pithiviers - Pithom - Pithos - Pithou, Pierre - Pitigliano - Pitman, Isaac - Pitoni, Giuseppe Ottavio - Pitprops - Pitrè, Giuseppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pithiviers [piti’vie], By i det indre
Frankrig, Dept Loiret, ved Oeuf (Biflod til Essonne)
og Orléans-Banen, 6560 Indb. P. har en Kirke
fra 12. Aarh. og Mindesmærker for
Matematikeren Poisson og Botanikeren du Monceau. P.
har Safrandyrkning, tilvirker Lærkepostejer og
Mandelkager, driver Biavl, Hampspinderi og
Sukkerfabrikation. Byen var tidligere befæstet
og er bleven erobret 1428 af Englænderne, 1562
og 1567 af Prinsen af Condé og 1589 af Henrik
IV. Arrond. P. (5 Kantoner og 98 Kommuner)
har (1921) 55130 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Pithom nævnes i Bibelen (2. Mos. 1, 11)
sammen med Byen Ramses som et af de St., hvor
Israelitterne under deres Ophold i Ægypten
maatte gøre Pligtarbejde ved at stryge Tegl til
Opførelsen af Bygninger. Hos Herodot (II, 158)
nævnes en By Pathumos, som laa ved den
Kanal, der fra Nilen førte ud mod det røde Hav. I
den koptiske Bibeloversættelse er Mødet mellem
den til Ægypten dragende Jakob og hans Søn
Josef henført til Patum, d. e. til Byen P., og til
Egnen om Heroopolis. Man kan af alt dette se,
at P. maa have ligget i den østligste Del af
Nedreægypten; men da der i denne Egn findes
mange Ruinhøje, var det længe umuligt med
Bestemthed at afgøre, hvor P. havde ligget.
Heller ikke var det afgjort, hvorledes Navnet
skreves i Hieroglyfskriften, da fl. om P.
mindende, indbyrdes noget lignende Navne bares
af St. i disse Egne. Ved de af Naville for Egypt
Exploration Fund ledede Udgravninger
1882—83 godtgjordes det, at Højen Tell-el-Maskûta
indeholder Levninger af P. Der fandtes her
Ruiner af større Bygninger af ubrændte Mursten,
opførte under Ramses II, der med god Grund
menes at have været den Konge, som
undertrykkede Israel under sin lange Regering. De
udgravede Rum havde ingen Døre og synes at
have været Forraadskamre, hvad der stemmer
godt med 2. Mos. 1, 11. Det ægypt. Navn paa P.
var rimeligvis Pe-tum, d. e. »Guden Tum’s
Hus«. (Litt.: Naville, The Store-City of P.
and the route of the Exodus [Lond. 1885]; smlg.
Vald. Schmidt, »Silvia’s Pilgrimsfærd«, S.
14 med Kortet [Kbhvn 1896]).
V. S.
Pithos [-tås],
Navnet paa det
i Oldtiden alm.
brugte, store
Forraadskar af
brændt Ler.
Karrene var ret
grove, af forsk.
Størrelse, men
ofte meget
betydelige. Fælles for
dem alle var, at
de oftest havde
rund eller spids
Bund, saa at de
for at staa fast
maatte graves
ned i Jorden.
Mundingen var
ret vid, i det
mindste
saaledes, at man
let kunde øse af dem; de lukkedes i Reglen
med et Laag. P. anvendtes til mange Varer,
navnlig flydende, som Vin og Olie. I
Reglen var de uornamenterede. Saadanne store
Forraadskar kendes fra selv den
primitiveste Oldtid og er ofte fundne i Husrester,
nedgravede i Kælderne. Det hedder, at
Danaïderne hentede Vand i P., der i hvert Fald
maa have været mindre end de, der laa i
Agrigents Klipperum, og som tog 100 Kander.
Da Herakles bragte Eurystheus det
erymantiske Vildsvin, gemte Eurystheus sig i sin Angst
i en P. Saadanne Fade tjente endvidere under
den peloponnesiske Krig til Ly for Husarme,
og det var i et Vinfad af denne Art, at
Diogenes opholdt sig.
H. A. K.
 |
| Pithos, Dipylon ved Athen. H. 1,40 m. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
