- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
191

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pithiviers - Pithom - Pithos - Pithou, Pierre - Pitigliano - Pitman, Isaac - Pitoni, Giuseppe Ottavio - Pitprops - Pitrè, Giuseppe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pithiviers [piti’vie], By i det indre
Frankrig, Dept Loiret, ved Oeuf (Biflod til Essonne)
og Orléans-Banen, 6560 Indb. P. har en Kirke
fra 12. Aarh. og Mindesmærker for
Matematikeren Poisson og Botanikeren du Monceau. P.
har Safrandyrkning, tilvirker Lærkepostejer og
Mandelkager, driver Biavl, Hampspinderi og
Sukkerfabrikation. Byen var tidligere befæstet
og er bleven erobret 1428 af Englænderne, 1562
og 1567 af Prinsen af Condé og 1589 af Henrik
IV. Arrond. P. (5 Kantoner og 98 Kommuner)
har (1921) 55130 Indb.
(M. Kr.). E. St.

Pithom nævnes i Bibelen (2. Mos. 1, 11)
sammen med Byen Ramses som et af de St., hvor
Israelitterne under deres Ophold i Ægypten
maatte gøre Pligtarbejde ved at stryge Tegl til
Opførelsen af Bygninger. Hos Herodot (II, 158)
nævnes en By Pathumos, som laa ved den
Kanal, der fra Nilen førte ud mod det røde Hav. I
den koptiske Bibeloversættelse er Mødet mellem
den til Ægypten dragende Jakob og hans Søn
Josef henført til Patum, d. e. til Byen P., og til
Egnen om Heroopolis. Man kan af alt dette se,
at P. maa have ligget i den østligste Del af
Nedreægypten; men da der i denne Egn findes
mange Ruinhøje, var det længe umuligt med
Bestemthed at afgøre, hvor P. havde ligget.
Heller ikke var det afgjort, hvorledes Navnet
skreves i Hieroglyfskriften, da fl. om P.
mindende, indbyrdes noget lignende Navne bares
af St. i disse Egne. Ved de af Naville for Egypt
Exploration Fund
ledede Udgravninger
1882—83 godtgjordes det, at Højen Tell-el-Maskûta
indeholder Levninger af P. Der fandtes her
Ruiner af større Bygninger af ubrændte Mursten,
opførte under Ramses II, der med god Grund
menes at have været den Konge, som
undertrykkede Israel under sin lange Regering. De
udgravede Rum havde ingen Døre og synes at
have været Forraadskamre, hvad der stemmer
godt med 2. Mos. 1, 11. Det ægypt. Navn paa P.
var rimeligvis Pe-tum, d. e. »Guden Tum’s
Hus«. (Litt.: Naville, The Store-City of P.
and the route of the Exodus
[Lond. 1885]; smlg.
Vald. Schmidt, »Silvia’s Pilgrimsfærd«, S.
14 med Kortet [Kbhvn 1896]).
V. S.

Pithos [-tås],
Navnet paa det
i Oldtiden alm.
brugte, store
Forraadskar af
brændt Ler.
Karrene var ret
grove, af forsk.
Størrelse, men
ofte meget
betydelige. Fælles for
dem alle var, at
de oftest havde
rund eller spids
Bund, saa at de
for at staa fast
maatte graves
ned i Jorden.
Mundingen var
ret vid, i det
mindste
saaledes, at man
let kunde øse af dem; de lukkedes i Reglen
med et Laag. P. anvendtes til mange Varer,
navnlig flydende, som Vin og Olie. I
Reglen var de uornamenterede. Saadanne store
Forraadskar kendes fra selv den
primitiveste Oldtid og er ofte fundne i Husrester,
nedgravede i Kælderne. Det hedder, at
Danaïderne hentede Vand i P., der i hvert Fald
maa have været mindre end de, der laa i
Agrigents Klipperum, og som tog 100 Kander.
Da Herakles bragte Eurystheus det
erymantiske Vildsvin, gemte Eurystheus sig i sin Angst
i en P. Saadanne Fade tjente endvidere under
den peloponnesiske Krig til Ly for Husarme,
og det var i et Vinfad af denne Art, at
Diogenes opholdt sig.
H. A. K.

Pithos, Dipylon ved Athen.<bH. 1,40 m.
Pithos, Dipylon ved Athen.

H. 1,40 m.


Pithou [pi’tu], Pierre, fr. Forf. (1539—96),
var en fremragende Jurist og en af sin Tids
lærdeste Mænd; var som Kalvinist i stor Fare
under Bartholomæus-Natten (1572), senere
afsvor han sin Tro og blev Generalprokurør ved
Parlamentet. Han støttede Henrik IV ved mod
Ligue’n at skrive et af de ypperste Stykker i
Satire Ménippée (1593) og forsvarede den fr.
Kirkes Friheder mod Paven ved sit Skr.
Libertés de l’église gallicane (1594). Sin store
Lærdom viste han ved den første Udgave af
Fædrus’ Fabler (1596) og ved at udgive saavel
andre Klassikere som Samlinger af Dokumenter og
Love (saaledes Vestgoternes Love 1579). Han
gav herved det første Stød til Studiet af
Retshistorie, og hans Udgaver var Forbilledet for
Benediktinernes. Hans velfortjente Anseelse
naaede langt ud over Frankrigs Grænser.
(J. L.).

Pitigliano [piti’ljano], By i Mellemitalien,
Prov. Grosseto, ligger 6 km V. f. Bolsenasøen,
driver Olivenavl og er Sædet for en Biskop.
(1911) 5380 Indb.
C. A.

Pitman [’pitmən], Isaac (1817—97),
Opfinder af det i England almindeligst udbredte
stenografiske System, som han kaldte
Phonography. Sammen med A. J. Ellis arbejdede
han siden 1840’erne for en Forbedring af den
eng. Retskrivning, og han har ogsaa udgivet fl.
Læsebøger for Begyndere med en lydtro
Stavemaade.
O. Jsp.

Pitoni, Giuseppe Ottavio, ital.
Komponist (1657—1743), uddannet i Rom og
Kapelmester i fl. af Kirkerne der (bl. a. S. Marco og
Peterskirken), Hovedrepræsentanten for den
senere rom. Skole, der bunder i Palestrina-Stilens
a cappella Sang. Med sin Tidsalders Smag for
det pragtfulde og farverige anvendte P. i sine
Værker gerne fl. Kor, idet han udvidede
Stemmeantallet til 12 og 16, ja indtil 36 Stemmer. I
Proske’s Musica divina er enkelte Stykker af P.
gengivne. Bl. hans Elever befandt sig
Komponister som Durante, Leo og Feo.
A. H.

Pitprops [’pitpråps], se Minetræ.

Pitrè [pi’tre], Giuseppe, ital. Læge og
Folklorist, f. i Palermo 23. Decbr 1843, d. smst.
Apr 1916. Han studerede Medicin, men helligede
allerede fra sin tidligste Ungdom al den Tid, han
kunde afse fra sin Lægegerning, til Studiet af sit
Lands Folkeminder. 1911 blev der ved
Palermots Univ. oprettet et Professorat i Folklore, og
P. blev som selvskreven udnævnt til at beklæde
denne Stilling. Foruden en dyb Kærlighed til og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free