- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
215

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plantade, Charles Henri - Plantage - Plantagenet - Plantaginaceæ - Plantago - Plantamour, Émile - Planté, Francis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Embeder, og han trak sig tilbage til
Batignolles. P. har komponeret en Del Operaer og
nogen Kirkemusik, men var mest kendt og
yndet som Romancekomponist.
W. B.

Plantage [da. -’ta.sjə, fr. plã’ta.з] kaldes
Skovanlæg paa Jord, som forud ikke bar Træer,
uanset om Kulturen udføres ved Saaning ell.
ved Plantning. Naar Foryngelsen af første
Generation af Træer paabegyndes, udviskes som
oftest Forskellen mellem Skov og P.
C. V. P.

Plantagenet [fr. plãta’зnæ, eng. p£än’tädзinet],
Slægtnavn for det af Henrik II 1154 grundede
eng. Kongehus, der uddøde 1485 med Richard
III. Benævnelsen P. (middelald. lat. planta
geneta
, af lat. genista, Gyvel) stammer fra
Frankrig og er opr. et Tilnavn til Henrik II’s
Fader, Geoffroi IV, Greve af Anjou (d. 1151),
fordi han skal have brugt en Gyvelgren som
Hjelmmærke; muligvis har Slægten (der kan
forfølges op i 9. Aarh.) alt tidligere ført
Gyvelgrenen i Vaabenet, men Geoffroi er den første,
der har faaet Navnet P. Han var gift med
Henrik I af Englands Datter, Mathilde (Enke
efter Kejser Henrik V), og hans Søn, Henrik,
kunde derfor gøre Fordring paa den eng.
Trone, som han besteg 1154. Af hans Sønner blev
Richard (Løvehjerte) hans Efterfølger (1189),
og da denne døde barnløs (1199), blev hans
Broder, Johan (uden Land), Konge. Efter ham
arvede (1216) hans ældste Søn, Henrik III,
Kronen, medens den yngre, Richard af Cornwall
(d. 1272), 1257 blev valgt til tysk Konge. Henrik
III’s ældste Søn var Edvard I, hvis yngre
Broder, Edmund, Jarl af Lancaster (d. 1296),
efterlod sig to Sønner, nemlig Thomas, Jarl af
Lancaster, der blev henrettet 1322 som Oprører, og
Henrik af Monmouth (d. 1345), hvis Søn,
Henrik, Hertug af Lancaster (d. 1367), havde to
Døtre, af hvilke den yngste, Blanca (d. 1369),
blev gift med Edvard III’s tredie Søn, Johan af
Gent (d. 1399), der nu fik Titel af Hertug af
Lancaster og blev Stamfader til det yngre Hus
Lancaster (»den røde Rose«), som med Henrik
IV besteg den eng. Trone (1399). Kong Edvard I
havde tre Sønner: Edvard II, Thomas, Jarl af
Norfolk (d. 1338), og Edmund, Jarl af Kent
(henrettet 1329). Edvard II var Fader til
Edvard III og Johan, Jarl af Cornwall (d. 1334).
Edvard III havde fem Sønner: I. Edvard, »den
sorte Prins« (d. 1376), med hvis Søn, Richard
II. den ældste Linie af Huset P. udslukkedes
(1399); II. Lionel, Hertug af Clarence (d. 1368),
hvis Datter, Filippa, blev gift med Edmund, Jarl
af March, og dennes Sønnedatter, Anna
Mortimer, med Richard, Jarl af Cambridge, Søn af
Stamfaderen til Huset York (»den hvide Rose«),
Hertug Edmund af York (se ndf.); Richard af
Cambridges Søn, Richard af York, tog heraf
Anledning til at gøre Fordring paa Kronen, idet
han paastod, at han som Efterkommer af Lionel
af Clarence, Edvard III’s anden Søn, burde have
Fortrin for Huset Lancaster, der stammede ned
fra Edvard III’s tredie Søn, Johan af Gent; 1455
begyndte da den blodige Kamp mellem de to
Linier af Kongehuset (Krigen mellem den hvide
og røde Rose), der først endte 1485 med
Richard III’s Fald paa Valpladsen ved Bosworth.
— III. Johan af Gent (d. 1399), Edvard II’s
tredie Søn, hvis Giftermaal ovf. er omtalt, havde
fire Sønner, af hvilke de to fik Bet., nemlig
Henrik af Hereford og Johan af Beaufort, Jarl
af Somerset (d. 1410); Henrik af Hereford blev
som Henrik IV den første Konge af Huset
Lancaster (1399) og efterlod sig fire Sønner, af
hvilke tre opnaaede en ældre Alder, nemlig Henrik
V, Johan, Hertug af Bedford (d. 1435), og
Humphrey, Hertug af Gloucester (d. 1446); med
Henrik V’s Søn, Henrik VI, uddøde den
mandlige Linie af Huset Lancaster (1472), men ovf.
nævnte Johan af Beaufort, Henrik IV’s yngre
Broder, efterlod en Søn, Edmund, Hertug af
Somerset, hvis Datter Margrete i sit Ægteskab
med Edmund Tudor, Jarl af Richmond, blev
Moder til Henrik Tudor, Jarl af Richmond, der,
som Efterkommer paa Kvindesiden af Johan af
Gent, atter rejste Lancasters Fane og efter
Richard III’s Død (1485) som Henrik VII besteg
Englands Trone som den første Konge af Huset
Tudor. — IV. Edmund, Hertug af York (d.
1402), Edvard III’s fjerde Søn, efterlod to
Sønner, Edvard, Hertug af York (faldt ved
Azincourt 1415), og Richard, Jarl af Cambridge
(henrettet 1415), der i sit ovf. omtalte Ægteskab
med Anna Mortimer havde en Søn, Richard,
Hertug af York (d. 1460), som 1455 begyndte
»Rosekrigen« (se ovf.) og var Fader til Edvard
IV, den første Konge af Huset York, Georg,
Hertug af Clarence (d. 1477), og Richard III;
Linien York udslukkedes med Edvard, Jarl af
Warwick (henrettet 1499), en Søn af Georg af
Clarence. — V. Thomas, Hertug af Gloucester,
Edvard III’s femte Søn (d. 1397), havde kun een
Søn, med hvem hans Linie uddøde allerede 1399.
Sidste Mand af hele Huset P. var ovenn.
Edvard, Jarl af Warwick (d. 1499). Se i øvrigt
England og de særskilte Art. om de ovf.
nævnte Personer.
(C. F.). H. J-n.

Plantaginaceæ, se Vejbredfamilien.

Plantago, se Vejbred.

Plantamour [plãta’mu.r], Émile, schweiz.
Astronom, f. 24. Maj 1815 i Genève, d. 7. Septbr
1882 smst., studerede Astronomi i Paris og
Königsberg og blev 1839 Prof. i Astronomi og Direktør
for Observatoriet i Genève. P. har i Fagskrifter
publiceret talrige Observationer af Planeter og
Kometer foruden meteorologiske Iagttagelser og
mindre, meteorologiske Opsatser. Han udgav
Observations astronomiques faites à l’observatoire
de Genève 1841—58
. Som Medlem af den europ.
Gradmaaling har P. deltaget i de nødvendige
astron. Observationer paa de 5 valgte Punkter,
som sammen med de 3 Observatorier i Schweiz
skulde danne det trigonometriske Net for
Schweiz, bestemt Tyngden paa flere af disse
Punkter og ledet Præcisionsnivellementet.
J. Fr. S.

Planté [plã’te], Francis, fr. Klavervirtuos,
f. 2. Marts 1839 i Orthez (Dept.
Basses-Pyrénées), d. Juli 1898, gennemgik ganske ung
Paris-Konservatoriet, studerede endnu ti Aar for
sig selv, inden han traadte frem for
Offentligheden, men blev da ogsaa anerkendt som en
fremragende Kunstner, der navnlig havde sin
Styrke i Teknikkens Klarhed og Foredragets
Elegance. Marts 1887 besøgte han Kjøbenhavn.
S. L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free