- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
218

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Planteforædling - Plantegaller - Plantegeografi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forsk. anlagt Planteindivid, som er fremgaaet
af saadant Frø, repræsenterer med det samme
en ny Sort. Kunsten er at udvælge de rette
Planter. Af de selvbestøvende Sorter skaffes
Udvalgsmateriale gennem kunstig
Krydsbestøvning mellem forskellige Sorter eller i
Afkommet efter tilfældige Krydsninger eller
Mutationer i ældre blandede Sorter. Efter
Krydsning dyrkes Afkommet i flere Generationer,
hvorunder Selvbestøvningen vil medføre, at et
Flertal af Planterne opnaar Konstans i
Anlæg, saaledes at de kan tjene som
Udgangspunkt for ny Sorter. Af de fremmedbestøvede
Arter kan en enkelt Sort ell. flere
sammenkrydsede Sorter benyttes som
Udvalgsmateriale, men her kræves særlige
Foranstaltninger for at hindre utilsigtet Fremmedbestøvning
under Forædlingsarbejdet, og ofte vil den
Indavl, som er nødvendig for at fiksere de
Egenskaber, der gennem Forædlingen søges
fremmede, medføre en Nedgang i Yppighed, som
nødvendiggør fornyet Indkrydsning.

P. drives endnu af Private, men dog i
stigende Omfang af kapitalstærke Frøfirmaer,
desuden har de fleste Lande paa
Forsøgsstationer o. l. statsunderstøttede Institutioner
optaget et Forædlingsarbejde med de vigtigste
Landbrugsplanter. (Litt. er meget omfattende
og spredt. Som Eksempler anføres:
Vestergaard, »Planteforædlingsarbejde«
[Kornsorterne] [Kbhvn 1908]; Bailey, Plant breeding
[New York 1906]; Fruwirth, »Züchtung d.
landw. Kulturpflanzen« [Bd I—IV, Berlin
1905—07; efterhaanden fremkommer ny og
væsentlig omarbejdede Udgaver]; Babcock og
Clausen, Genetics in relation to agriculture
[London og New York 1918]; Erhard
Frederiksen
, »Om Forædling af Landbrugets
Kulturplanter« [Næstved 1924]).
E. Lindhard.

Plantegaller, se Galle.

Plantegeografi (hermed et litograferet
Oversigtskort), Fytogeografi, den
Videnskab, der behandler Planternes Udbredelse
og Landenes Plantevækst, danner et Bindeled
mellem Botanikken og Geografien. Den falder i
to ret adskilte Discipliner: den floristiske P. og
den økologiske P., der imidlertid udfylder
hinanden og gensidig yder hinanden værdifulde
Bidrag.

Den floristiske (systematiske) P. er et
rent bot. Fag. Dens Enere er Plantearterne ell.
rettere Varieteterne. Den behandler Arternes
Udbredelse og deres Underafdeling i Varieteter
i deres Udbredelsesomraades forsk. Dele.
Navnlig naar man tager Hensyn til Varieteterne, viser
det sig, at kun meget faa Planter er
kosmopolitiske, naar undtages Ukrudtsplanter, som
skylder Mennesket deres vide Udbredelse. P. søger
dernæst efter Aarsagerne til disse Forhold og
finder dem dels i nuv. Forhold (Klima,
Jordbund), dels i hist. Forhold, nemlig Arternes og
Slægternes Udbredelse i de nærmest foreg. geol.
Tidsrum. Endelig findes Aarsagerne i
Planternes forsk. Vandringsevne og i de Hindringer
for Plantevandring, der i Fortid og Nutid er
satte af Have, Bjergkæder, Ørkener o. l. Den
floristiske P. fordrer altsaa et indgaaende
Kendskab til Planternes Udbredelse i de nærmest
foreg. geol. Tidsrum samt Undersøgelse af
Fordelingen af Land og Hav, Højland og Lavland,
Ørkener og fugtige Egne i disse svundne Tider,
og deri ligger Fagets Hovedvanskelighed, da
den geol. Forskning endnu er langt fra at kunne
levere det tilstrækkelige Materiale. Tværtimod
gaar P. og Undersøgelsen af de geogr. Forhold
i Fortiden Haand i Haand og støtter gensidig
hinanden. Lettest stiller Forholdet sig for de
Egne, der i Istiden har været isdækkede, og
om hvilke man kan vide, at Plantevæksten paa
den Tid har været uddød, maaske med
Undtagelse af enkelte af de haardføreste
Polarplanter, der har kunnet fæste Bo paa de op af Isen
ragende Klipper. Tillige er disse Egne de bedst
undersøgte, og Istiden ligger saa nær op til
Nutiden, at Plantearterne, der indvandrede efter
den, er de samme, som findes i Nutiden. De
postglaciale Aflejringer gemmer ikke blot
Vedplanter, men ogsaa Frø og andre Rester af
urteagtige Planter, saa de yder et betydeligt Bidrag
til Forstaaelsen af Nutidens Flora. Forholdsvis
gunstigt stiller Forholdet sig ogsaa for de
nordlige tempererede Egnes Vedk., da man her og i
de arktiske Egne har et rigeligt Materiale af
tertiære planteførende Aflejringer, i hvilke dog
næsten udelukkende kun Vedplanter er
bevarede. Fra Grinnelland kendes saaledes en tertiær
Skovflora, der synes at forudsætte et Klima
omtr. som Mellemruslands. Fra de sydlige
arktiske Egne kendes en cirkumpolær Skovflora
(den arktotertiære Flora), der
indeholder de vigtigste af de Slægter, der i Nutiden
sammensætter de tempererede Egnes
løvfældende Skove; — Heer har med Urette betegnet
dens Karakter som subtropisk, i Virkeligheden
foriidisætter den et sommervarmt,
koldttempereret Klima omtr. som i Nordkina ell. det østlige
U. S. A. Fra Mellemeuropa og U. S. A. kendes
derimod subtropiske Floraer. Alle disse Floraers
Samtidighed er dog usikker. Under Istiden er
da disse Florabælter vandrede mod Syd for
efter Istiden atter at gaa mod Nord. P. Gr. a.
Lighed i Klima er derved den østasiatiske og
den østamer. Flora komne til at staa hverandre
nærmere end den østamer. og den vestamer. I
Europa har de fra Ø. til V. rettede Bjergkæder
dannet store Hindringer for Plantevandringer,
hvorfor mange Arter er uddøde, saa at den
europ. Flora er bleven meget fattig i
Sammenligning med de øvrige Verdensdeles. For de
øvrige Landomraaders Vedk. mangler næsten
ganske Kendskab til Tertiærtidens Flora, og om de
mulige Plantevandringer kan man derfor i
Litteraturen møde de mest eventyrlige Gisninger
ofte med fuldstændigt Ukendskab til de
klimatiske Muligheder. Man maa i Virkeligheden her
indskrænke sig til at konstatere Arternes
Udbredelse og Landomraadernes Lighed og
Ulighed i Flora, men om denne skyldes opr. Forhold
ell. Arters og Slægters Uddøen i det ene Land,
Vedvaren i det andet, kan man som Regel ikke
udtale sig.

Paa Basis af vort nuv. Kendskab har Engler
delt Floraerne i fire Floraelementer: 1) det
arktotertiære
, 2) det palæotropiske
i den gl. Verdens Tropelande, 3) det
neotropiske
i den ny Verdens tropiske Egne, 4)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free