- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
251

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pleias - Pleinairisme - Plein-pouvoir - Pleione - Pleisse - Pleisthenes - Pleistocæn - Plejade - Plejaden - Plejaderne - Plejebørn - Plejehjem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tidens ypperste Tragediedigtere, blegnede
deres Glans dog hurtig, og ingen af deres
Tragedier er bevaret.
H. H. R.

Pleinairisme [plænæ’rismə] (af fr. pleinair,
»fri Luft«), ret alm. Betegnelse for
Friluftsmaleriet (tysk Hellmalerei, Freilichtmalerei, dansk
Frilysmaleri). Ved Frilulftsmaleri tænker man paa
en realistisk malerisk Retning, der søger at
fremstille Naturen under aaben Himmel saa nær op
ad Virkeligheden som muligt, saa Billedet efter
Lys- og Farveindtryk fremtræder som et Stykke
skaaret ud af Naturen; i St f. Ateliermaleriets
skarpe, samlende Belysning og vedtægtsmæssige
(mørke) Farver bruger man lyse, kølige
Farvetoner, hvor det blaalige ofte spiller en
fremtrædende Rolle, for at skaffe »Luft« ind i Maleriet.
P. har naturligvis sine Rødder i ældre Kunst.
Som en bevidst Partiretning formede den sig
dog først i 19. Aarh. Mænd som Constable og
Turner samt Barbizon-Skolen er dens Forløbere;
sin mest udprægede Repræsentant fik den i
Bastien-Lepage. Fra Frankrig bredte den sig
forfriskende, men ogsaa ofte med Tilsætning af
Manér og Moderecepter, over andre Landes
Kunst. P. maatte føre til Impressionisme.
A. Hk.

Plein-pouvoir [’plæ-pu’wa.r] (fr.), d. s. s.
Plenipotens.

Pleione [’plæ^i-] kaldes en Datter af Okeanos,
ved Atlas Moder til Pleiaderne.

Pleisse [’pla^isə], højre Biflod til Elster i
Fristaten Sachsen, udspringer ved Ebersbrunn
8 km SSV. f. Zwickau, strømmer gennem
Leipzig, hvor den optager Parthe, og udmunder
efter et Løb paa 90 km NV. f. Leipzig.
(Joh. F.). O. K.

Pleisthenes [gr. -’ste-] hørte til Atridernes
Kongeæt. Han var Søn af Atreus, men blev af
dennes Broder Thyestes opdraget, som om det
var hans egen Søn. Da Fjendskabet mellem
Brødrene ret brød ud, sendte Thyestes ham til
Atreus i Mykene for at myrde denne. Anslaget
blev imidlertid opdaget, og P. dræbt af Atreus,
der først bagefter fik at vide, at det var hans
egen Søn.
H. A. K.

Pleistocæn [pla^i-] kaldes det ældste Afsnit
af Kvartærperioden (til og med Istiden).
Undertiden bruges dog ogsaa denne Betegnelse for
hele Kvartærperioden.
J. P. R.

Plejade kaldes i Kemien en Gruppe
Grundstofler med forsk. Atomvægte, men med
ganske ens kemiske Egenskaber, som derfor alle
staar paa samme Plads i det periodiske System
(s. d.), altsaa har samme Atomnummer. De
enkelte Individer i en P. kaldes Isotoper eller
isotope Grundstoffer. Saaledes er Krypton
f. Ek. en Blanding af 6 Isotoper med
Atomvægtene 78, 80, 82, 83, 84 og 86 og Klor en
Blanding af to Isotoper med Atomvægtene 35 og 37.

Da de enkelte Individer i en P. viser
fuldkommen ens kemiske Egenskaber, er det
umuligt ad kemisk Vej at adskille Isotoperne fra
hinanden. En saadan Adskillelse maa grundes
paa Isotopatomernes forsk. Masse. Det er ogsaa
ad denne Vej ved fysiske Metoder lykkedes
Aston at vise, at en stor Del Grundstoffer er
Blandinger af Isotoper, og endelig er det i
ganske enkelte Tilfælde lykkedes delvis at skille
et Grundstofs Isotoper fra hinanden, idet man
har kunnet paavise en Vægtfyldeforskel i de to
Fraktioner, Stoffet er blevet opdelt i.
M. M-r.

Plejaden (fr. la pléiade). Under dette Navn
sammenfattedes paa Renaissancetiden i
Frankrig syv Digtere, der alle arbejdede med det
fælles Maal for Øje at skabe en ny, lærd Poesi
efter klassisk Mønster i Modsætning til
Middelalderens folkelige Litteraturformer. De syv
Digtere og Skønaander, hvis Bestræbelser bar rig
Frugt, var: Pierre de Ronsard, Joachim du
Bellay, Antoine de Baïf, Remi Belleau, Étienne de
Jodelle, Pontus de Thyard og Jean Daurat.
Allerede i Oldtiden benyttedes Syvstjernens Navn
som Betegnelse for en Gruppe af syv gr.
Digtere, og under Ludvig XIII dannedes i
Frankrig en ny Plejade, der omfattede Rapin,
Commiré, Larue, Santeuil, Ménage, Duperrier og
Petit. Denne Digtergruppe kan paa langt nær
ikke maale sig imed Plejaden fra Henrik III’s
Tid og fik kun ringe Bet.
Kr. N.

Plejaderne, d. s. s. Pleiaderne.

Plejebørn, se Tilsyn med P.

Plejehjem betyder i al Alm. Hjem, der
modtager fremmede Børn i Pleje, men i
Særdeleshed forstaas derved Hjem, der for Betaling
modtager dels hjemløse, dels forsømte ell.
moralsk vildfarende Børn til Opdragelse og
Underhold. Denne Form for Opdragelse, der adskiller
sig fra Oplærelse i Børnehjem og Vajsenhuse
derved, at Familielivet helt kan gennemføres
med det i P. anbragte Barn, har allerede været
kendt i den ældste kristne Kirke, hvor det
paalaa Biskoppen paa Menighedens Vegne at faa
forældreløse Børn anbragte hos Personer af
Menigheden, der ikke selv havde Børn.
Udviklingen af Klostrene medførte imidlertid, at der i
Ly af disse opblomstrede Børnehjem og
Opdragelsesanstalter, der tog Sagen paa en helt
anden Maade, og den lille Spire til P. fra
Oldtidens Dage stod derfor længe i Stampe. Det viste
sig imidlertid, at der klæbede forsk. Ulemper
ved at samle mange Børn i en Anstalt, og man
kom saa i Midten og Slutn. af 18. Aarh. ind paa
at forsøge at faa Børn anbragte i Familier.
Saaledes baade i Frankrig, Tyskland og England. I
Danmark blev endog 1799 for en Tid alle
Vajsenhusbørnene satte i Pleje. Men rigtig Fart i
Sagen kom der først ved Stiftelsen af
»Foreningen af 1837 til forsømte Børns Frelse«, der i
Aarenes Løb har anbragt over 3500 forsømte
kbhvn’ske Børn i gode Hjem, navnlig hos
Bønder paa Landet; den har en Formue paa c.
900000 Kr og en aarlig Indtægt af c. 150000 Kr,
hvoraf en Del Legatrenter. 1867 stiftedes
Langelands Forening for Plejebørn, 1884 Viborg Stifts
og Amts Forening, og derefter følger i det
sidste Tiaar af 19. Aarh. næsten alle Landets
øvrige Amter og en Mængde Bykommuner det
givne Eksempel. Samtlige disse Plejeforeninger
og Foreningen af 1837 har 1897 dannet en
Fællesorganisation (1921: 38 Foreninger), til
hvilken Staten for Finansaaret 1922—23 ydede et
Tilskud af 60000 Kr. Tilsammen havde disse
Foreninger ved Udgangen af 1921 c. 4200 Børn
under Forsørgelse (deraf c. 2500 i Plejehjem,
Resten i Tjeneste ell. i Børnehjem), med en
Aarsudgift af 1440000 Kr; foruden Staten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free