- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
270

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plutarchos - Plutarchos - Plutokrati - Pluton

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Plutarchos [-kås] (Plutark), gr.
Historiker og Populærfilosof, f. i Chaironeia i Boiotien
c. 46 e. Kr. af en anset og velhavende Familie. I
Athen fik han den Tids sædvanlige retoriske
Uddannelse, men kastede sig med større Iver over
Filosofien og sluttede sig til den akademiske
Filosof Ammonios. Han besøgte gentagne Gange
Rom og knyttede Venskabsforbindelser med
ansete Romere; han blev ogsaa vel anskreven ved
Hoffet; Kejser Trajan hædrede ham med Titel
af Konsular, og ogsaa Hadrian skal have givet
ham en Udmærkelse. Hans varme nationale
Følelse og hans Lokalpatriotisme fastholdt ham
imidlertid i hans Fødeby, hvor han beklædte
talrige Tillidshverv; her døde han efter et smukt
og lykkeligt Liv i en høj Alder omkr. 120 e. Kr.
Han havde som sin Landsmand i snævrere
Forstand, Digteren Pindar, staaet i nøje
Forbindelse med Oraklet i Delfoi, og Athen havde
hædret ham med Æresborgerskabet.

P.’s omfattende Forfatterskab, hvoraf endda
en Del er gaaet tabt, falder i to
Hovedafdelinger, de sammenlignende Biografier (βίοι
παράλληλοι) og de saakaldte Moralia (ήθικά),
filos.-litterære Afh.

I. Biografierne udgør nu i alt 50
Levnedsskildringer, hvoraf kun de 4 (Artaxerxes, Aratos,
Galba og Otho) er isolerede; de andre 46 er
sammenstillede i Par, bestaaende af en Græker
og en Romer (Theseus og Romulus, Lykurgos og
Numa, Solon og Valerius Publicola,
Themistokles og Camillus, Perikles og Fabius Maximus,
Alkibiades og Coriolanus, Timoleon og Æmilius
Paulus d. y., Pelopidas og Marcellus, Aristeides
og Cato d. æ., Filopoimen og Flaminius, Pyrrhos
og Marius, Lysandros og Sulla, Kimon og
Lucullus, Nikias og Crassus, Eumenes og Sertorius,
Agesilaos og Pompejus, Alexander den Store og
Cæsar, Fokion og Cato d. y., Agis og Kleomenes,
Tiberius og Cajus Gracchus, Demosthenes og
Cicero, Demetrios Poliorketes og Antonius, Dion
og Brutus); Sammenstillingen er som oftest
velbegrundet. — P. er i disse Levnedsskildringer
ikke egl. Historiker; hans Formaal er at skildre
den enkelte Personlighed med den bestemte
Tendens, derigennem at moralisere og opdrage til
praktisk Dygtighed. Samlingen er af stor Bet.,
for det første derved, at den hviler paa
Kildestof, som for største Delen er tabt; ganske vist
er det undertiden benyttet temmelig ukritisk, og
det anekdotmæssige kan stundom brede sig
for meget, men for mange gr. og en Del rom.
Personligheders Vedk. giver disse Skildringer
ligesom Kød og Blod til det Skelet, som de mere
tørre hist. Beretninger stiller til vor
Raadighed, og næst efter Herodot og Thukydid bliver
P. vor Hovedkilde til Grækenlands Historie i
det vigtigste Tidsrum. For det andet har P. i
sin omfattende Dannelse og sit varme Hjerte
haft udmærkede Forudsætninger til at skildre
saa forsk. Personligheder, og fra disse
Biografier har da ogsaa mange Digtere hentet Stof (f.
Eks. Shakespeare i »Julius Cæsar« og
»Coriolan«), ligesom de har fundet talrige Efterlignere
(i Danmark Holberg i Helte- og
Heltindehistorierne).

II. Moralia, der oftest har den fra Platon
laante Dialogform, spænder over højst uensartede
Felter. 1) De filos. Afh. behandler dels Emner
fra Platon’s Skr, dels vender de sig polemisk
mod Stoikerne og Epikureerne; i andre, der har
en mere selvstændig Karakter, drøftes paa
Grundlag af en ikke bevaret Psykologi specielle
Spørgsmaal af moralsk Art. 2) Tre
Trøsteskrifter og forsk. religionsfilos. Afh., hvori han med
Bekæmpelse af Overtroen søger at forene
Religion og Filosofi. 3) Mindre vigtige er de fys.
Afh.; i en af dem (»Om Ansigtet i Maanen«)
meddeler han Samieren Aristarchos’
Verdensanskuelse. 4) Af de politiske Skr har fl.
Karakteren af Lejlighedsskrifter; i eet giver han en
ung Mand Anvisninger til politisk Virksomhed,
i et andet raader han en ældre Ven fra at
opgive sine Tillidshverv. 5) Under Filologi i
videre Forstand hører to vigtige Skr; i det ene,
om Herodot’s Ondskabsfuldhed, angriber han
som god Boioter Herodot, fordi han har taget
Parti for Athen mod Theben; i det andet, om
Musikken, er han for hele Afsnits Vedk.
afhængig af Aristoxenos og Herakleides. Et tredje
Skr. (Symposiaka) behandler i Form af
Samtaler ved Bordet meget blandede Emner.

Under P.’s Navn gaar desuden en Del ret
vigtige Skr, der nu afgjort betragtes som uægte:
de 10 Taleres Levned, Homer’s Liv og Digtning,
Filosoffernes Læresætninger samt forsk. mindre
Arbejder.

P.’s Stil adskiller sig fra fl. samtidige Forf.’s
ved sin Naturlighed og Frihed for retorisk
Effektjageri, men kan ofte blive noget tung; han
ynder at oplive sin Fremstilling med Citater,
og gennem ham er talrige Digterfragmenter
bevarede.

Alle P.’s Skr er udgivne af Reiske (12 Bd,
1774—82) og af Döhner og Dübner (5 Bd,
Paris 1855—77); Biografierne af Sintenis
(5 Bd, 1839—46, 2. Udg. 1864) og Lindskog
& Ziegler (I, 1—2; III, 1, Leipzig 1914—15);
Moralia af Wyttenbach (5 Bd, 1796—1834)
og af Bernardakis (7 Bd, Leipzig
1888—96); »Om Musikken« af Volkmann (1856),
Westphal (1865) og Weil & Reinach
(med fr. Overs., 1900). — Biografierne er
oversatte paa Dansk af Tetens (4 Bd, 1800—11)
og i Udvalg (11 Biogr.) af Ullmann (3 Bd,
Arendal og Kbhvn 1876—90) og Hude (12
Biogr.) (2 Bd, 1910—15). (Litt.: Volkmann,
»Leben, Schriften und Philosophie des P.«
[Berlin 1869]; Graux i Indledningen til
Særudgave af Demosthenes og Cicero [Paris 1881];
Trench, P., his life, his parallel lives and
his morals
[London 1874]).
K. H.

Plutarchos [kås] fra Athen, gr. Filosof, d.
431 e. Kr., tilhørte den athenæiske Skole inden
for Nyplatonismen og vurderedes højt af sine
mere berømte Efterfølgere Syrianos og Proklos.
Han affattede Kommentarer til fl. af Platon’s
Dialoger og til Aristoteles’ Sjælelære, og
udviklede heri den spekulative nyplatoniske
Metafysik, men synes, at dømme efter Citaterne af
de tabte Værker, med særlig Interesse at have
studeret det menneskelige Sjæleliv.
W. N.

Plutokrati (af gr. plutos, Rigdom),
Pengeherredømme, Pengemandsvælde.

Pluton, »Rigdoms Giver«, Navn for Hades
som den, der hersker under Jorden og giver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free