- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
285

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poestion, Josef Calasanz - Poet - poeta laureatus - poetice et eleganter - Poetik - Pogge, Paul - Poggenbeek, George Jan Hendrik - Poggendorff, Johann Christian - Poggibonsi - Poggio Bracciolini, Francesco

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Poestion [’pöstiån], Josef Calasanz,
østerr. Forf., f. i Aussae i Steiermark 1853, d.
1922. Han besøgte Gymnasiet i Graz og
studerede Germanistik og klassisk Filologi her og i
Wien, hvor han bosatte sig som Skribent. 1886
ansatte Ministerpræsident Grev Taaffe ham
— som den bekendte Bibliograf Constantin von
Wurzbach’s designerede Efterfølger — som
Bibliotekar i Indenrigsministeriet. Men han
vedblev jævnsides Embedsvirksomheden at dyrke
sine litterære Studier. 1913 blev han Hofraad og
var stadig ansat i Ministeriet. Univ. i Prag
kreerede ham 1917 til Æresdoktor i Filosofi. Paa
sin Rejse til Island 1906 besøgte P. Kbhvn. Han
har med Forkærlighed studeret isl. Aandsliv og
bl. a. udgivet »Isländische Dichter der Neuzeit«,
»Eislandsblüten« og »Steingrimur Thorsteinsson,
ein isländischer Dichter und Kulturbringer«,
Værker, der har vundet stor Anerkendelse hos
isl. Forskere. P. har oversat en Rk. Arbejder af
H. C. Andersen, Holger Drachmann, Sophus
Bauditz, Kr. Elster, Kielland og Ibsen og
udgivet meget benyttede Lærebøger i Dansk, Svensk
og Norsk. Hans Bog »Griechische Dichterinnen«
(2. Opl. 1882) er overs. paa Dansk.
C. B-s.

Poet (gr.-lat), Digter.

poeta laureatus (lat.: »laurbærkronet
Digter«). Allerede i Grækenland, vistnok opr. ved
Nationallegene, opstod den Skik at krone
Digterne; den optoges derfra af Romerne og
efterlignedes i 12. Aarh. af de tysk-rom. Kejsere,
men gik saa af Brug. Den fornyedes atter i
Italien i 14. Aarh. (saaledes kronedes Petrarca paa
Kapitolium Paaskedag 1331) og optoges igen af
de tyske Kejsere, men mistede efterhaanden sin
Bet. I England blev siden Edvard IV’s Tid poete
laureate
en Slags lønnet Stilling ved Hoffet, hvis
Ihændehaver skulde digte Oder til Kongernes
Fødselsdage ell. forherlige deres Sejre. Denne
Skik ophørte med Georg III, men Titelen er
bleven tilbage som en Æresbevisning for
betydelige Digtere; Wordsworth og Tennyson har
saaledes haft den.
Cl. W.

poetice et eleganter (lat.), »i poetiske og
smagfulde Vendinger«.
H. H. R.

Poetik (af gr. poietiké, underforstaaet techne,
Kunst), Læren om Poesien, altsaa den Del af
Æstetikken, der giver en Fremstilling af
Digtekunstens Væsen, Former og Virkemidler (i Sprog,
Billedverden, Rytme, Metrum og Rim). En
saadan teoretisk Behandling er først given af
Aristoteles, hvis P. vi imidlertid kun har i et
Brudstykke, der omhandler Heltedigt og Tragedie,
og han har været Grundlaget og Forbilledet for
lgn. Forsøg, saaledes Horats’ i Læredigtets
Form affattede ars poetica og i den nyere Litt.
Boileau’s L’art poétique (1674), et i 1100
Alexandrinere affattet Læredigt, der skal give
Regler for den gode Smag, og Pope’s Læredigt
Essay on Criticism (1711). Grundlæggeren af
nyere tysk Digtning og Metrik blev Martin
Opitz
ved sin »Buch der deutschen Poeterei«
(1624). En mere aandfuld teoretisk Behandling
har Poesien faaet af Lessing, Goethe og Schiller
(hvis Brevveksling indeholder Guldgruber af fine
Bemærkninger) og Jean Paul og i den af den
spekulative romantiske Filosofi fremgaaede
Æstetik (Hegel, Vischer, Carriere). I den nyeste Tid
arbejdes der fra filol., litteraturhist. og psykol.
Side paa at give P. et mere empirisk og realt
Grundlag. (Litt.: Baumgart, »Handbuch
der P.« [Stuttgart 1887]; Scherer, »P.«
[Berlin 1888]; R. Lehmann, »P.« [1908]; Cl.
Wilkens
, »Poesien«. En Fremstilling af Poetikken
paa psykol. Grundlag [Kbhvn 1893]; Ewert
Wrangel
, »Dikten och Diktaren« [Lund
1912]).
Cl. W.

Pogge [’pågə], Paul, tysk Afrikarejsende
(1838—84), deltog med fremragende Dygtighed
i tre store tyske Ekspeditioner til det indre
Sydafrika med portugisisk Vestafrika som
Udgangspunkt 1874—76 og 1880—84. Paa den
første Rejse trængte han fra Angola frem til
Lundariget hvis Hersker, Muato Jamvo, imidlertid
forbød ham at fortsætte (Decbr 1875). Ved sin
Hjemkomst udgav han »Im Reiche des Muato
Jamvo« (1880). Paa en senere Ekspedition 1882
naaede han Njangve ved Kongo, hvorfra hans
Rejsefælle Wissmann drog videre tværs
gennem Verdensdelen, medens P. selv vendte
tilbage til Angola. Paa Hjemvejen anlagde han
Stationen Luluaburg ved Kassais Biflod
Lulua. Han døde i S. Paolo de Loanda 1884,
da han p. Gr. a. Overanstrengelse vilde rejse
hjem.
C. A.

Poggenbeek [’pågə(n)be.k], George Jan
Hendrik
, holl. Maler, f. i Amsterdam 1853,
d. 1903 smst. P. vandt Navn ved sine
Landskaber og Dyrbilleder, en Del malede i Vandfarve.
Paa den holl. Udstilling i Kbhvn 1922 saas bl. a.
det smukke »Landskab« (med Flod og Pile). I
Amsterdams Rijksmus.: »Sloot met Wilgen«.
A. Hk.

Poggendorff [’pågəndårf], Johann
Christian
, tysk Fysiker, f. i Hamburg 29. Decbr 1796,
d. 24. Jan. 1877. Efter at have været
Apotekerlærling i Hamburg og Medhjælper i Itzehoe
flyttede han 1820 til Berlin for at studere
Naturvidenskab. Han blev snart efter Observator for
Berlin-Akademiet, og da L. W. Gilbert, som
siden 1799 havde udgivet »Gilberts Annalen«, var
død 1824, overtog P. Redaktionen af dette
Tidsskrift under Navnet »P.’s Annalen der Physik
und Chemie« og vedblev hermed lige til sin
Død. Foruden mange værdifulde fys. Arbejder,
hvoraf skal fremhæves »Multiplikatoren« (1820),
»Vinkelbestemmelse ved Spejlaflæsning« (1827),
»Kompensationsmetoden til Bestemmelse af
elektromotorisk Kraft« (1841), har P. skrevet det
vigtige Samlerværk »Biographisch literarisches
Handwörterbuch zur Geschichte der exakten
Wissenschaften« (2 Bd, 1863). Dette Værk er af
B. W. Feddersen og A. J. von Öttingen senere
fortsat med 2 Bd (1898 og 1904). Efter P.’s Død
udkom (1879) »Geschichte der Physik«,
Forelæsninger holdte ved Berlins Univ. Biografi af
P. med Fortegnelse over hans Arbejder findes
i sidste Bind (160, 1877) af P.’s »Annalen«.
(K. S. K.). E. S. J.

Poggibonsi [pod.зi’bonsi], By i Mellemitalien,
Prov. Siena, ligger 22 km NV. f. Siena og har
en gammel Borg, et smukt Villakvarter samt et
Gymnasium. (1911) 11380 Indb.
C. A.

Poggio Bracciolini [’pådзio - brat.∫o’lini],
Francesco, ofte blot kaldet Poggio, ital.
Humanist, f. i Terranuova 11. Febr 1380, d 30.
Oktbr 1459 i Firenze. P. B. er en af den lærde
Renaissances vigtigste Banebrydere i Italien. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free