- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
305

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polarisationsapparater - Polarisationsbatteri - Polarisationsmikroskop - Polarisationsstrøm - Polarisator - Polariskop - Polarkoordinater - Polarkreds - Polarkurve - Polarlande - Polarlom - Polarlyset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kikkerten en Analysatornicol og tillige en af de under
Polarisation omtalte Kompensatorer til
Undersøgelse af det i visse Tilfælde opstaaende
elliptisk polariserede Lys
(Polarisationsspektrometer).
H. M. H.

Polarisationsbatteri, se elektrolytisk
Polarisation
og Galvanisk Batteri.

Polarisationsmikroskop, se
Polarisationsapparater.

Polarisationsstrøm, se elektrolytisk
Polarisation
.

Polarisator, se Polarisation.

Polariskop, se Polarisation.

Polarkoordinater, se Koordinater.

Polarkreds, se Polarcirkel.

Polarkurve, se Belysning.

Polarlande kaldes Landene omkring Nord-
og Sydpolen indtil Polarkredsen; klimatisk
regner man til P. de Lande, hvis aarlige
Middeltemperatur ligger under 0°. De deles naturlig
i Nordpolarlande (s. d.) og
Sydpolarlande. (s. d.).
C. A.

Polarlom [-lam’], se Lom.

Polarlyset (Nordlys, Aurora borealis,
Sydlys) er et Lysfænomen, der ses paa
Himlen, særlig hyppigt i de polare Egne, hvor det
viser sig i alle Retninger, men ogsaa
undertiden under lavere Bredder, hvor man da ser
det over den nordlige (sydlige) Horizont.
Farven er som oftest bleg gulliggrøn, men
lejlighedsvis ses ogsaa fl. Farver, rødt, grønt, blaat,
purpur og violet; iflg. gamle Beretninger er P.’s
røde Farve undertiden blevet anset for Genskin
af en fjern Ildebrand. I øvrigt kan P. være af
et overordentlig varierende Udseende; under
de levere Bredder — som f. Eks. i Danmark
— viser det sig i Reglen kun som en gullig
hvid Lysning over den nordlige Horisont, der
minder meget om dennes Udseende i de lyse
Nætter; dog er P.’s Udseende forsk. derfra i
flere Henseender — foruden deri, at det kun
ses om Vinteren, netop p. Gr. a. de lyse
Nætters forstyrrende Optræden om Sommeren —,
nemlig dels ved det saakaldte »mørke
Segment«, som viser sig ved, at P. er ret skarpt
begrænset nedadtil (se Fig. 1), saa det synes
at »staa« paa en mørk Skybanke, der dog ved
eventuelle Stjerner viser sig kun at være den
mørke Himmel, og dels derved, at Lysskæret
ikke er roligt, men ofte gennemfares af
Lysbølger, d. v. s. lysere Partier, som løber hen over
Himlen. Hertil kommer saa sjældnere den
purpurrøde Farvning, der kan vise sig mere eller
mindre pletvis, eller Straaler, som enkeltvis
eller i Bundter skyder opad mod Zenith, og
endelig Draperierne (se ndf.), der ogsaa
lejlighedsvis er set saa langt S. paa som i Paris;
i Rom skal funder Kejser Tiberius et rødt P.
engang have givet Anledning til en Udrykning
af Tropper, idet det antoges for Genskin af en
fjern Ildebrand. Men i sin fulde Pragt ses P.
kun under de høje Bredder: dels forekommer
de der meget hyppigere og dels med en meget
større Intensitet og Mangfoldighed; der viser
sig lysende Buer, undertiden mangedobbelte, og
Straalerne optræder i en saadan Mængde, og
paa en saadan Maade, at de paa Iagttageren
kan gøre Indtrykket af uhyre foldede Tæpper
ell. Draperier, der hænger frit svævende i
Luften og er i en stadig bølgende Bevægelse, som
de var under Vindens Paavirkning; disse
Nordlyslæpper vandrer hen over Himlen, og idet de
passerer Iagttageren, viser de sig at være af en
saa ringe Bredde, at man ofte, p. Gr. a.
Folderne, delvis kan se begge Sider paa een Gang.
Undertiden optræder Straalerne i en
Anordning, der mere kan sammenlignes med et
Knippe ell. et Bundt, og idet dette passerer
den magnetiske Nordpol paa Himlen, viser det
sig, p. Gr. a. Perspektivet, som den kendte
Nordlyskrone (se Fig. 3), der beskrives som et
overordentlig pragtfuldt Fænomen, der kan
udvise de mest straalende Farver. Vedføjede
Illustrationer, der gengiver Tegninger, udførte af
forsk Polarforskere, giver en ret skematisk
Forestilling om de forsk. Slags P.’s Udseende;
Virkeligheden maa jo imidlertid tænkes af en
lgn. udvisket ell. diffus Karakter som de
Lysfænomener, der iagttages ved en elektrisk
Udladnings Gennemgang gennem fortyndet Luft.
Belysningen, som fremkaldes af de kraftigste
P., kan sammenlignes med Fuldmaanens.

Statistikken over P.’s Forekomst udviser,
som omtalt, en stigende Hyppighed under
højere Bredder; dog findes den største Hyppighed
ikke ved Polerne selv, men over et
ringformet, nogle Breddegrader bredt. Bælte omkring
dem, det nordlige gaaende omtr. langs
Nordkanter af det vestlige Nordamerika (c. 70° n.
Br.) derefter over Grønlands Sydspids (60° n.
Br.), over Island, Norges Nordspids og langs
Asiens Nordrand (c. 75° n. Br.), omsluttende
baade den geogr. og den magnetiske Pol; inden
for (d. v. s, nordligere end) denne
»Maksimalzore« ell. »Nordlyszone« ses Nordlyset hyppigst
mod S. — Er P. et ret sjældent Fænomen
under lavere Bredder (hos os, f. Eks., iagttages
det gennemsnitlig omkr. en halv Snes Gange
aarlig), synes de til Gengæld, naar de
optræder der, at kunne være af en meget betydelig
Udstrækning over Jordens Overflade; de er f.
Eks. undertiden set samtidig paa hele den Del
af den nordlige Halvkugle, der har Nat, ja,
tages Hensyn til de samtidige jordmagnetiske
Forhold (se ndf.), bliver det endog sandsynligt,
at hele Jorden — maaske med Undtagelse af
et smalt Bælte omkr. Ækvator — lejlighedsvis
er omgivet af en hel Kappe af P. I Modsætning
hertil synes P. i de Egne, hvor det forekommer
hyppigt, at være et relativt lokalt Fænomen.

Om P.’s Højde over Jordens Overflade har
der i Tidens Løb hersket meget forsk.
Meninger, hvad jo ikke er saa mærkeligt, naar man
tager i Betragtning, at Opgaven er en
Parallaksebestemmelse over for et Objekt, praktisk
talt uden skarpe Konturer ell. andre tydelige
»Mærker«; visuelle Højdebestemmelser, der er
foretaget paa mange forsk. Ekspeditioner, giver
derfor ogsaa snart sagt alle Resultater, fra
nogle faa til Hundreder af km. Først i den
nyere Tid er det lykkedes at udvikle en
fotografisk Teknik med tilstrækkelig følsomme
Plader til, at der med en Eksposition omkr. 1 Sek.
kan opnaas Billeder, som er gode nok til en
Parallaksebestemmelse. (Det samme P.
fotograferes samtidig fra to forsk. Steder, og paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free