Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Naturforhold) - Polen (Klima) - Polen (Plante- og Dyreverden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danzig-Bugten er meget lavvandet og uden nogen videre
Værdi for Sejladsen, naar undtages
Weichsel-Mundingen. Nu har P. dog paabegyndt nogle
Havneanlæg, først og fremmest det storslaaede
Projekt ved Gdynia (Gdingen), der skal give
P. en Havn i St f. Danzig. Indad og mod V.
hæver Landet sig i det smukke Søhøjdedrag,
der her benævnes Kassubisk Schweiz,
og naar i Wiezyca (Turmberg) 331 m.
Landet er ikke tæt befolket, næppe 50 pr km2.
Skove, som f. Eks. Tucholska-Skoven skifter
med Hedelandskaber, og kun paa den mere
lerede Jord findes Græsgange. I skarp Modsætning
til dette Højdedrag staar den lave
Weichsel-Dal, der med en Bredde af 3—12 km
gennembryder Bakkelandet. Dalen og Deltaet
udmærker sig ved sin store Frugtbarhed. Største
Delen faldt ind under Fristaden Danzigs
Territorium.
Ø. f. Weichsels Gennembrud fortsættes
Bakkelandet i Mazuren, hvoraf dog kun den
sydlige, ikke meget frugtbare Del tilhører P., men
Ø. f. Østpreussen opfylder dette Landskab den
nordøstlige Udløber af P., nemlig Omraadet
omkr. Wilno, mellem Njemen og Düna. Dette
saakaldte litauiske Plateau er
gennemgaaende meget bakket. Talrige Randmoræner
gennemtstryger Omraadet, og ofte antager
Landskabet til Trods for sin ringe Højde (det
højeste Punkt, SØ. f. Wilno, er 313 m) Karakter af
Bjergland, idet stejle Skraaninger veksler med
flade, sumpede Strækninger. Dette giver sig
ogsaa til Kende i Flodernes Løb, idet de snart
gennemløber Sumpe, for kort Tid derefter at
gennembryde et Bakkedrag i en dyb Dal.
Talrige Soer præger Landskabet; den største er
Narocz (82 km2).
Floder. Ligesom Istiden i høj Grad har
bidraget til Udmodelleringen af P.’s Terrain,
har den i ikke mindre Grad været bestemmende
for Flodernes Løb. Særlig Bet. har de saakaldte
Pradoliny ell. Urstrømdale haft, og selv om ikke
alle Floder følger dem, har de dog formaaet
at give P.’s Flodnet den mest fremtrædende
Retning i Ø.—V. P. afvandes ganske
overvejende til Østersøen, idet Hovedfloden Weichsel
(polsk Wisla), hvis hele Flodsystem,
hvoriblandt de største Bifloder er San og Bug med
Narew, er i P., samt Njemen og
Grænsefloden Düna, der afvander den nordøstlige Del
af Landet, og endelig Oder med Bifloderne
Warta samt Netze (Notec), der afvander den
vestlige Del, udmunder i Østersøen. Kun den
sydøstlige Del sender gennem Dnjestr og
Dnjeprs store Biflod Pripet (Prypec)
Vandet til Sortehavet. Floderne er som Regel
tilfrosne 3—4 Maaneder, og Issmeltningen om
Foraaret foraarsager store Oversvømmelser. Et
andet Højvand har Floderne fra Karpaterne,
naar Sneen smelter i Bjergene. Foruden at
skabe det mest fremtrædende Træk i det polske
Flodnet, spiller Urstrømdalene ogsaa en stor
Rolle for Samfærdselen, idet den lave
Forbindelse, de tilvejebringer mellem Floderne, letter
Anlægget af Kanaler meget; efterhaanden er
der da ogsaa bygget adskillige, hvoraf de mest
betydelige er Brest-Litovsk-, Pinsk-, Oginski-,
Augustowo- og Bromberg-Kanalerne.
Klima.
Sætter man Østgrænsen for Bøgens
Udbredelse (en Linie, der med en Bue mod V. over
Plock, Kalisz, Lodz og Lublin gaar omtr. fra
Königsberg til Donau-Mundingen) som
Østgrænsen for det mellemeurop. Klimaomraade,
kommer P. til at høre delvis ind under dette og
delvis under det østeurop. Klimaomraade.
Dette viser sig da ogsaa af Temperaturforholdene.
P. har overvejende vestlige Vinde Aaret
igennem. Om Sommeren naar det atlantiske
Barometermaksimum ind over Landet, og om
Vinteren ligger det høje Lufttryk, som fra Asien
strækker sig ind over Mellemeuropa, S. f. P.
Om Vinteren gaar Isobarerne omtr. i
Retningen N.—S., idet de dog i den sydlige Del bøjer
om i Retningen SØ. Poznan har som
Gennemsnitstemp. i Jan. ÷ 1,5°, Warszawa ÷ 3,6°,
Lublin ÷ 4,2°, Pinsk ÷ 5,4° og Lwow ÷ 4,0°;
af Tallene fremgaar, at Vinterens Strenghed
tiltager ret hurtigt mod Ø. Det store østlige
Fastlands Nærhed gør sig gældende gennem de
strenge Perioder, Vinteren ofte bringer.
Frostdagenes Antal er i Kalisz 89, i Warszava 111 og
i Pinsk 122; ved Warszawa fryser
Weichsel-Floden til fra Slutn. af Decbr til Slutn. af Febr.
Sommeren er mere ensartet end Vinteren;
Isotermerne gaar i denne Aarstid i
Hovedretningen NØ.—SV., og der er saaledes, i Modsætning
til om Vinteren, næsten ingen Forskel paa det
vestlige og det østlige P. Den laveste
Gennemsnitstemp. ligger i Juli ved Østersøen. I denne
Maaned har Danzig som Gennemsnitstemp.
17,8°, Poznan 18,6° og Warszawa 18,8°; længere
mod S. opviser Krakow 18,8° og Lwow endog
19,1°. Forskellen mellem den varmeste og den
koldeste Maaned er saaledes for Danzig 19,1°,
Poznan 20,3°, Warszawa 22,2°, Krakow 22,1°,
Lwow 23,4° og Wilno 24,4°; Klimaet bliver med
andre Ord mere kontinentalt mod Ø. Ligesom
i Mellemeuropa og Rusland er Sommeren den
regnrigeste Aarstid i P., og jo længere man
gaar mod S., des mere udpræget bliver
Sommerregnen. Regnmængden er ikke stor; den
gennemsnitlige Aarsnedbør i Poznan er 49,4
cm, i Warszawa 56,5 cm og 60,0 cm i Pinsk.
Mod S. tiltager Nedbørsmængden p. Gr. a. det
højere Terrain; saaledes falder der i Lysa Gora
66,2 cm, i Vest-Beskiderne 84,2 cm og i Tatra
93,0 cm.
Plante- og Dyreverden.
Planteverdenen i P. har ganske
overvejende mellemeurop. Karakter, idet der dog
mod SØ. og Ø. kommer mange Arter til, som
stammer fra Østeuropa. Hovedmængden af
Planterne er indvandret efter Istiden, men
S. f. den største Nedisning findes Relikter fra
den præglaciale Flora, saaledes Euonymus nana,
der stammer fra det meget varmere miocæne
Klima, og Azalea pontica i Nord-Volhynien og
Syd-Polesien. Men til Gengæld forekommer der
i Karpaternes alpine Flora Relikter fra Istidens
arktiske Vegetation. Efter Istiden indvandrede
Plantearter fra de forsk Sider, og
efterhaanden dækkedes P. af uhyre Skove, Moser og
Sumpe, naar undtages Stepperne mod
Sydøst. Landets karakteristiske Overgangsklima
bevirker, at vi netop i P. finder Grænselinierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
