- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
377

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polygonspil - Polygontal - Polygonum - Polygordius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Uleg, som i Langbold. Men medens Deltagerne
af det Parti, som har Leg, i dette sidste Spil
skal løbe fra Hovedmaal til Bagmaal og hjem
igen, har Løberen i Polygonspillene den Opgave
at løbe i en Kreds, først til eet Maal, saa til et
andet, tredje, fjerde og undertiden et femte
Maal for at komme hjem igen. Disse Maal
afsættes paa Hjørnerne af en Fir- ell. Femkant,
en Polygon, deraf Navnet. Det navnkundigste af
disse Spil er Amerikanernes Nationalspil
Baseball. Fra England kendes Rounders, der
danner Forbilledet for vor Børneleg:
Rundbold. (Litt.: Fr. Knudsen, »Lege og
Boldspil« [2. Udgave 1922, S. 59]; samme,
»Langbold. Danske Studier« [1922]).
Fr. K.

Polygontal, se Figurtal.

Polygonum L. (Skedeknæ, Pileurt),
Slægt af Skedeknæfamilien, Urter af meget
forsk. Ydre, ofte med krybende Rodstok.
Blomsterne sidder oftest i aks- ell. klaselignende
Stande; deres Stilk er leddet. De har et
5-talligt Bloster og 8 Støvdragere. Nødden er
flad ell. 3-kantet og glat. C. 150 Arter, mest i
tempererede Egne. P. viviparum L.
(Topspirende Skedeknæ, norsk Harerug) er
fleraarig og har en 10—20 cm høj, ugrenet
Stængel med linie-lancetdannede Blade og
enkelt tynd, akslignende Blomsterstand, i hvis
nedre Bladhjørner der findes Yngleknopper.
Nødden er trekantet. Sjælden i Danmark,
meget alm. i Norge paa tørre Steder; den
blomstrer i Højsommeren. P. Bistorta L.
(Slangeurt, norsk Ormrot) er fleraarig og 30—45
cm høj. Bladene er ægdannede. Den
valseformede Blomsterstand med hvide ell. blegt røde
Blomster er uden Yngleknopper. Den vokser
paa Enge og er meget sjælden i Danmark og
Norge. P. amphibium L. (Vand-Skedeknæ)
har krybende Rodstok, en grenet Stængel og
lancetdannede Blade. Grenene ender med
valseformede Stande af lyserøde Blomster med 5
Støvdragere og 2 Grifler. Nødden er
sammentrykt. Den er meget alm. i Danmark; hist og
her i Norge. Den optræder dels i en Vandform,
glat og med submers Stængel og svømmende
Blade, dels i en Landform, der er haaret i
det mindste paa Bladene; blomstrer i
Juli—Septbr. — Enaarige er de som Ukrud yderst
hyppig optrædende P. tomentosum Schrank
(Bleg P.) og P. persicaria L. (Fersken-P.,
Loppeurt, norsk Hønsegræs); hos den
første er de lancetdanmede Blades Underside
klæbrig af Kirtler og deres Kræmmerhus
randhaarede, medens den sidste mangler Kirtler og
har tiltrykt haarede Kræmmerhuse; hos begge
er Blomsterstanden valseformet. Nødden er
flad. P. nodosum Reichb. (Ophovnet P.),
der staar disse Arter nær, udmærker sig ved,
at Stænglen ved Bladfæsterne er opsvulmet;
sjældnere. — Nogle Arter har en tynd og
traadformet Blomsterstand; af disse nævnes P.
hydropiper
L. (Bidende P., norsk
Vaspepper), 20—60 cm høj og med skarpt smagende,
lancetdannede Blade, der har en afsmalnet
Grund; Blostret er grønligt og hvidt ell. rødt
i Randen og udstyret med Kirtler. Alm. paa
fugtige Steder i Danmark og Norge. P.
aviculare
L. (Vej-Skedeknæ, Hønsegræs,
norsk Tungræs) er enaarig og 10—40 cm
høj; Stænglen, der er grenet, er opret eller
nedliggende, og Bladene linielancetdannede.
Blomsterne sidder enlig ell. i faablomstrede
Nøgler. Meget alm. i Danmark og Norge paa
dyrkede Steder, langs Veje o. s. v.; den
blomstrer i Juli—Septbr. P. Convolvulus L.
(Snerle-P., norsk Vindel-Skedeknæ) og P.
dumetorum
L. (Vinge-Skedeknæ) har (til
højre) slyngende Stængler og hjertedannede
Blade med pilformet Grund. Blomsterne sidder
i klaseformede Stande og har 8 Støvblade;
Nødden er trekantet. Begge er enaarige. Hos
den første er Stænglen kantet-furet, hos den
anden trind: hin vokser paa dyrket Jord, denne
i Udkanterne af Krat og Skove; hist og her i
Danmark og det sydøstlige Norge. P. tinctorium
Lour. (Kina) med ægdannede Blade er nærmest
beslægtet med Bidende Skedeknæ; den giver
det saakaldte kinesiske Indigo. Flere Arter
dyrkes i Haver som Prydplanter (se ndf.).
A. M.

P. orientale L. er enaarig, 1—3 m høj, med
lange Klaser af rosapurpur Blomster i
Juli—Oktbr; P. o. album har hvide Blomster, og P. o.
pumilum
er mere forgrenet og lavere. De
blomstrende Stængler er egnet til Afskæring. Af de
fleraarige er foruden P. Bistorta o. fl. P.
cuspidatum
Sieb. e Zucc. (P. Sieboldii hort.) den
alm. dyrkede; den bliver c. 2,5 m høj. P.
orientale
formeres ved Frø; den saas i Bænk i Apr.
og udplantes i Maj. De fleraarige, der er
Stauder, formeres ved Deling og breder sig stærkt
ved Udløbere. De egner sig alle bedst for større
Haver, og da de kræver megen Fugtighed,
navnlig i Nærheden af Vand.

P. baldshuanicum Rgl., fra Turkestan,
Buchara og Baldshuan, er en højt slyngende
Busk med hjerte- ell. pilformede Blade, og
smaa hvide, efterhaanden blegrøde Blomster,
samlede i Toppe. Den blomstrer i Juli—Septbr
og er haardfør her, og egner sig bedst for
større Pergolaer o. l. St., hvor den frit kan
vokse hen over Tremmeværk ell. Tag.
Formering sker ved Podning paa Rodstykker af
ældre Planter, ved Aflægning i Potter, ell. ved
Rodskud.
P. F.

Polygordius er tynde, traadformede
Ledorme (Annelida), der tillige med de beslægtede
Protodrilus danner en Klasse (Archiannelida),
der viser den simpleste og opr. Annelideform (se
Ledorme). Legemet mangler i Alm. ydre
Leddeling, hvorimod denne træder frem i det
indre ved Krophulens Deling ved Skillevægge i
Afsnit med det tilsvarende Antal
Segmentalorganer. Ethvert Spor af Børstefødder med
tilhørende Vedhæng (Cirrer) mangler, kun findes et Par
Følere paa Hovedlappen og undertiden i
Bagenden (Analcirrer). Protodrilus har Fimrebælter
paa alle Segmenter, Mundsegmentet er stort, der
er ingen Kropsegmenter sammensmeltet med
det. Den indre Bygning ligner de øvrige
Ledormes, men er i det hele simplere; Tarmen er
fimreklædt; af Sanseorganer findes et Par
Fimregruber paa Hovedlappen samt hos nogle 1 ell.
2 Par Øjepletter ell. Ligevægtsorganer.
Protodrilus er tvekønnet, P. i Alm. særkønnet;
Kønsorganerne findes i de bageste Segmenter, og Æg
og Sæd udtømmes ved en spalteformet Bristning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free