Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portiuncula-Aflad - Port Jackson - Port Jervis - Portland, Isle of - Portland (Navn paa flere Byer) - Portland-Cement
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Portiuncula-Aflad kaldes den Aflad, der er
knyttet til Frants fra Assisi’s Kapel Portiuncula
(ell. Maria degli Angeli) i Nærheden af Assisi.
Efter en apokryf Overlevering bad Frants i Juli
1216 Kristus om, at alle, der angrede og
skriftedie i Portiuncula, maatte faa fuldkommen
Forladelse for alle deres Synder. Paa Jomfru
Maria’s Forbøn tilstod Kristus ham denne Bøn
under den Betingelse, at Paven vilde stadfæste
det, og det gjorde Pave Honorius III allerede
Dagen efter, men saaledes, at Afladen kun
skulde gælde for de besøgende den 2. Aug. —
1480 bestemtes, at Franciskanerne kunde faa
den samme Aflad i alle deres Ordenskirker, og
senere blev det udvidet til at gælde alle de
troende. De besøgende i selve Portiuncula skal
kun aflægge Skriftemaal, i de andre Kirker
skal de desuden nyde Nadveren og bede visse
Bønner.
L. M.
Port Jackson [’på’ət-’dзäksən], se
Botanybai og Sydney.
Port Jervis [’på.ət-’dзə.vis], By i U. S. A.
New York, ligger ved Delaware, 86 km
NV. f. New York. (1910) 9564 Indb. P. J. er et
stærkt besøgt Sommeropholdssted og har store
Jernbaneværksteder og Tekstilfabrikker.
G. Ht.
Portland, Isle of [’a^i£-əv-’på.ət£ənd], Halvø
ved den eng. Kanalkyst, Dorsetshire. Ved en 15
km lang Tange, Chesilbank, er P., der
som Navnet antyder er en gl Ø, forbundet med
Fastlandet. P. har en Længde af 6 km, en
Bredde af 2 km og hæver sig 140 m o. H. Paa
det sydligste Forbjerg, Bill of P., er der
opført to Fyrtaarne. Befolkningen, der 1921
udgjorde 17011, er navnlig samlet i Landsbyerne
Chesilton og Castletown. »Øen« er
kendt for sine Byggesten, P. Stone (bl. a.
anvendt til St Pauls Cathedral i London), og gode
Kødfaar. 1848 opførtes et Cellefængsel for 1500
Fanger. Farvandet mellem P. og de lige over
for liggende Havnebyer Weymouth og
Melcombe Regis er ved Anlæg af
kæmpemæssige Bølgebrydere, hvis Højde er 30 m,
omdannet til en velbeskyttet Red, der er stærkt
befæstet og en af Verdens største Kunsthavne.
(M. Kr.). G. G.
Portland [’på.ət£ənd], Navn paa flere Byer
i U. S. A. og Dominion of Canada, af hvilke
nævnes: 1) P. i U. S. A., Stat Maine, ved
Cascobay, (1920) 69272 Indb. Sammen med
Forstæderne Cape Elisabeth og Deering
driver P. nogen Industri, som Skotøjsfabrikation
og Præservering af Levnedsmidler. Størst Rolle
spiller dog P. ved sin dybe, let tilgængelige
Havn, der er en af de bedste paa
Atlanterhavskysten. P. har fl. Dampskibsforbindelser, og
dens betydelige Handel drives særlig paa
England og Vestindien. — 2) P. i U. S. A., Oregon,
ligger ved Willamette River nær dens Udløb i
Columbia River, (1920) 258288 Indb. P. er det
vigtigste kommercielle og industrielle Centrum
i det nordvestlige U. S. A. Der findes 890
Fabrikker. Størst Bet. har Savskærerierne, men
der er stærk Vækst i Jern- og
Cementindustrien samt i Skibsbyggeriet. Der drives en
vældig Handel med Tømmer, Hvede,
Hvedemel og Konserves (især Laks og Frugt).
Havnen, der ligger 160 km fra Stillehavskysten, er
tilgængelig for store slaaende Skibe og er en
af de sikreste og bedst udrustede i Verden.
Desuden er P. et Jernbaneknudepunkt af første
Rang. P. blev grundlagt 1845 af Mænd fra Ny
England og blev opkaldt efter P. i Maine. 1905
afholdtes i P. en stor Udstilling til Minde om
Amerikanerne Meriwether Lewis og William
Clark’s Ekspedition til denne Egn 1805.
G. Ht.
Portland-Cement [’på.ət£ənd-] er et
hydraulisk Bindemiddel, hvis hydrauliske Modul
er større end 1,7. Se i øvrigt Cement,
Mørtelprøvning. Mørtelstyrke.
Opfindelsen af det Produkt, vi nu kalder P., fandt Sted
1844, da en kundskabsrig, eng. Haandværker I.
C. Johnson ved maalbevidste Forsøg fandt det
gunstigste Blandingsforhold mellem Kalk og
Ler og fastslog Betydningen af, at Massen blev
brændt indtil Sintring.
Alcement er et med P. nær beslægtet
Mørtelstof, men langt rigere paa Aluminium;
deraf Navnet. Den bestaar hovedsagelig af
Monokalciumaluminat. Dens kem.
Sammensætning er c. 40 % CaO, c. 40 % Al2O3, c. 10 %
SiO2, c. 6 % FeO+Fe2O3 samt smaa Mængder
FeS, TiO2, MgO, SO3 og C. Den hydrauliske
Modul er kun c. 0,8, den hydrauliske Indeks c.
1,1, og Forholdet 2 SiO2/Al2O3, der for P. er c. 3,
er her kun c. 0,25. Formlen for den kemiske
Sammensætning menes at være 0,40 (2 CaO .
SiO2) + CaO . Al2O3. Størkningen skyldes
formentlig udelukkende, og Hærdningen
overvejende, Kalciumaluminatet, medens
Kalciumsilikatet først paa et sent Tidspunkt begynder
at optage Vand, f. Eks. mellem, det 7. og 28.
Døgn. Monokaldumaluminatet menes under
Vandoptagelsen at omdanne sig til
Trikalciumaluminat og Lerjordhydrat: 3 (CaO . Al2O3) +
xH2O = 3 CaO . Al2O3 + yH2O + 4 Al (OH)8.
Alcementen er opfundet af Franskmanden
Jules Bied, der som Laboratorieforstander
hos Firmaet J. & A. Pavin. Lafarge, allerede
før 1908 var begyndt at eksperimentere med
Kalciumaluminater, og 1912 bragtes den i
Handelen af nævnte Firma under Navnet Ciment
fondu, men under Verdenskrigen lagdes der
Beslag paa hele Produktionen til militært
Formaal, saaledes at Cementen først fik civil Bet.
efter Fredsslutningen. Samtidig begyndte et
andet Firma at brænde Cementen i elektrisk Ovn
og at sælge den under Navnet Ciment
electrique. Den fremstilles af Kalk og Bauxit, et
Forvitringsprodukt, der forekommer i
Sydfrankrig, samt i Alabama og Georgia (U. S. A.),
og som hovedsagelig bestaar af
Aluminiumhydrat, blandet med lidt Kiselsyre, Jern m. m.
Brændingen sker med Koks ell. ved Elektricitet
ved en saa høj Temp., at Massen smelter, men
muligvis er det ikke nødvendigt at gaa saa vidt.
Findelingen foregaar som ved Portlandcement.
Farven er oftest blaagraa, mørkere end
Portlandcement, hvilket skyldes Jernet; med
jernfri Raastoner kan Cementen fremstilles hvid.
Alcementen størkner langsomt, ligesom P.,
men den videre Hærdning foregaar saa hurtigt, at
3 Døgns Styrken er væsentlig større end P.’s 28
Døgns Styrke. Størkningen og Hærdningen
ledsages af en stærk Varmeudvikling, Temp. i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
