Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 496 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poulsen, Poul Frederik Sigfred - Poulsen, Svend - Poulsen, Valdemar - Poulsen, Viggo Albert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Grækenland (1903 og 1905—07); 1904 Dr. phil.
ved en Afh. over: Dipylongravene og
Dipylonvaserne; 1910 ansat ved Ny Carlsberg
Glyptotek, fra 1915 Inspektør. P. har udsendt en Rk.
større Fortællinger: »Mors Dreng« (1900),
»Race« (1901), »Fra Latinerkvarteret« (1903),
»Under hellenisk Himmel« (1908), »Folkesind
i Nord og Syd« (1921), m. fl. Et smukt Arbejde
er »Den græske Kunst« (1905). Fremdeles: »Der
Orient und die frühgriechische Kunst« (1912),
»Oraklet i Delfi« (1919), »Den delfiske Gud og
hans Helligdom« (1924). m. fl.
H. A. K.

Poulsen, Svend, oftest kaldet Svend
Gjønge, vel kendt fra Carit Etlar’s Romaner
»Gjøngehøvdingen« og »Dronningens
Vagtmester«. Hans Fødsels- og Dødsaar kendes ikke,
og der vides i det hele taget ikke meget med
hist. Vished om hans Liv. Rimeligvis stammer
han fra Halland, og det er sandsynligt, at han
alt under Horn’s Indfald i Skaane 1644—45
kæmpede i Spidsen for et Dragonkompagni.
Sikkert er det, at han med Hæder deltog i
Ulrik Christian Gyldenløve’s og Axel Urup’s
heldige Felttog i Skaane i Sommeren 1657 og
da navnlig i Kampene ved Genevad Bro 31.
Aug. og Kattrup 3. Oktbr. Efter
Roskilde-Freden drog han til Kbhvn og fik Befaling til at
opløse sit Dragonkompagni. Dette var dog ikke
sket inden det ny Fredsbrud. Hans Dragoner
blev da fordelt mellem andre Afdelinger, han
selv sendt ud paa Sjælland for at rejse
Bønderne til en Snaphanekrig. Det er af denne
Virksomhed, Sagn og senere Tildigtninger har
formet Gjøngehøvdingen. Alt i Aug. 1658
foruroligede han Svenskerne foran Kronborg,
senere optraadte han hovedsagelig paa
Præstø-Kanten. Af de mange Bedrifter, der tillægges
ham, kendes kun sikkert et Overfald paa
Snesere Præstegaard, som var belagt af
Svenskerne; men det fremgaar af sv. Indberetninger, at
han var velkendt, og at han var en Mand, man
gerne vilde have gjort uskadelig. Efter Freden
i Kbhvn fik han som Løn Lundbygaard i
Vordingborg Amt frit og kvit paa Livstid, senere
fik han Gaarden som Ejendom; men han sad
altid i smaa Kaar. Han tjente ved Siden af
Kongen soim Hjælper ved at vedligeholde
Forbindelsen med Skaaningernes Førere. Under
den Skaanske Krig tilbød han paa ny at hverve
et Kompagni Dragoner, men i øvrigt vides
intet om hans Deltagelse i Krigen. 1676 nævnes
en Major Svend P. i Skaane, men det er
usikkert, om han er identisk med Svend P. Gjønge.
(Litt.: Kjær, »Gjøngehøvdingen Svend P. og
Snaphanerne« [Kbhvn 1892]).
(A. L.). L. L.

Poulsen, Valdemar, dansk Ingeniør og
Opfinder, f. 23. Novbr 1869 i Kbhvn, blev
1889 Student fra Borgerdydskolen paa
Christianshavn, studerede en kort Tid Medicin, og
var derefter i Lære paa en Maskinfabrik, men
blev 1893 Assistent ved Kbhvn’s Telefonselskabs
tekniske Afdeling. Fra sine Drengeaar af
syslede P. med fysiske, selvlavede
Apparater, og som Assistent hos Telefoningeniøren
fik han nu særlig Anledning til at give
sig af med Telefon- og Svagstrømteknikken. I
Sommeren 1898 lykkedes det ham ad
elektromagnetisk Vej at nedskrive menneskelig Tale
paa en Staaltraad og atter gengive den. Denne
Opfindelse, Telegrafonen (s. d.), har imidlertid,
trods sin tekn. og videnskabelige Interesse, ikke
faaet nogen større praktisk Bet. Langt større
Rækkevidde
har P.’s i 1903
opfundne
Metode til
Frembringelsen af
kontinuerte
elektromagnetiske Bølger, idet
denne har
resulteret i en
helt ny
traadløs Teknik paa
flere Omraader,
saaledes
Hurtigtelegrafi og
traadløs
Telefoni (se
Radiotelegrafi).
Ved
Udformningen af begge
disse Opfindelser har P. arbejdet sammen med
P. O. Pedersen. P. fik Videnskabernes Selskabs
Guldmedaille 1907, blev 1909 Æresdoktor ved
Univ. i Leipzig og 1914 Medlem af
Videnskabernes Selskab.
A. W. M.

V. Poulsen.

Poulsen, Viggo Albert, dansk Botaniker,
f. 31. Maj 1855, d. 16. Oktober 1919. P. blev
Student 1874, studerede derefter Botanik,
især under Vejledning af E. Warming, og
tog Magisterkonferens 1882. 1888
disputerede P. for Doktorgraden. I Studietiden var
han ansat som Assistent ved Univ.; denne
Ansættelse afbrødes med E. Warming’s
Fraværelse i Sthlm 1882—86, men varede i øvrigt
til 1893, da P. blev Docent i Botanik ved den
da oprettede Farmaceutisk Læreanstalt, i
hvilken Stilling han senere (1902) fik Udnævnelse
til Professor. P., som allerede i Rusaaret
udsendte sin første videnskabelige Produktion,
har siden da offentliggjort en lang Række
Arbejder, mest over morfologiske og anatomiske
Emner. Bl. disse kan nævnes »Studier over
ekstraflorale Nektarier« (alle i »Vidensk. Medd.
fra den naturhist. Foren. i Kbhvn«, 1879, 1881
og 1897), »Anatomiske Studier over Mayaca«
(»Oversigt over D. K. Vidensk. Selsk. Forhandl.«
1886), »Bidrag til Triuridaceernes
Naturhistorie« (»Vidensk. Medd.«, 1886), »Anatom. Stud.
over Eriocaulaceerne« (Doktordisputats, 1888),
Thismia Glaziovii (»Oversigt over d. K. D. Vid.
Selsk. Forhandl.«, 1890), »Bulbildannelsen hos
Malaxis paludosa« (»Bot. Foren.’s Festskrift«,
1890), »Anat. Stud. over Xyris etc.« (»Vidensk.
Medd.«, 1891), »Abnorm Rodbygning hos
Myristica o. a.« (smst., 1895 og 1902) o. m. fl. Ogsaa
lavere Planters Forhold har P. fremstillet: fra
1880 foreligger: »Om nogle mikroskopiske
Planteorganismer« (»Vidensk. Medd.«) og fra
1899 »En ny Hymenolichen fra Java« (smst.),
ligesom ogsaa P.’s største
populærvidenskabelige Arbejde »Vore usynlige Fjender« (1884)
handler om Bakterierne. Til den mikroskopiske
Tekniks Fremme har P. bl. a. bidraget med
den 1880 udgivne »Botanisk Mikrokemi«, der er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>