- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
517

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preda, Ambruogio de - Predazzit - Predella - Predil-Pas - Preetz - Preetzmann, Caspara - Préférence - Prefisso - Pregel - Pregl, Fritz - Pregrattit - Prehnit - Preisler (tysk-dansk Kunstnerfamilie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Preda (Predis), Ambruogio
(Ambrogio) de, ital. Maler af den lombardiske Skole.
P., om hvem man ved meget lidt, levede
mellem 1450 og 1520, omtales 1482 som »Lodovico
il Moro’s Maler«), har (sammen med en
Broder) været Lionardo da Vinci’s Medhjælper.
Saaledes har han temmelig sikkert i Forening
med Lionardo malet »Madonna i Fjeldgrotten«
i Londons National-Gallery efter Originalen i
Louvre. Madonna Liltta i Petrograds
Ermitage-Gal., der tidligere gik under Lionardo*s Navn,
tillægges nu ogsaa P. Ellers er P. særlig kendt
ved Portrætter; saaledes regnes bl. a. Archinto
i Londons Fuller-Saml., Bianca Maria Sforza i
Arconati-Visconti-Saml. i Paris og Kejser
Maximilian’s Brystbillede (1502) i Wien nu gerne
for Værker af P.; i Londons Nat.-Gall.
»Musicerende Engel«.
A. Hk.

Predazzit, en marmorlignende Stenart fra
Predazzo, bestaar af en Blanding af Kalkspat
og Hydromagnesit.
(N. V. U.). O. B. B.

Predella (Pradella, Pedrella) (af lat.
Piedrella), en Skammel, et Trin. Særlig betyder
P. det til de sentmiddelalderlige Fløjaltertavler
hørende Fodstykke, som hæver den egl. Tavle
et Stykke op over det murede Alterbord. Hist.
er det vistnok en Levning af det ældre
Superfrontale, praktisk letter P. Fløjenes Bevægelser
hen over Alterbordet (smlg. Alter, Fig. 3). P.
kan rumme et Skab til Kirkens hellige Kar, og
den kan ligesom Tavlen være smykket med
skaarne Figurer; hyppigt er den dog et glat
Bræt med malede Billeder.
C. A. J.

Predil-Pas (1162 m), i de juliske Alper, ikke
langt fra Italiens Grænse mod Jugoslavien og
Østerrig, forbinder Gail-Dalen med Isonzos Dal
og har et Fort, der 1809 blev indtaget af
Franskmændene.
N. H. J.

Preetz [pre.ts], By i preuss. Prov.
Schleswig-Holstein ved Schwentine og Jernbanelinien
Kiel—Lübeck, har (1910) 5218 Indb. Fabrikation
af Tagpap, Pølser og Maskiner, Uld- og
Bomuldsvæveri. P. blev i 9. Aarh. grundlagt af
Venderne. Det saakaldte Klosterhof-P. er
et 1216 stiftet Benediktiner-Nonnekloster, som
ved Reformationen omdannedes til et adeligt
Frøkenkloster.
(Joh. F.). O. K.

Preetzmann [’pre.tsman’], Caspara, da.
Malerinde, f. i Aalborg 1. Aug. 1792, d. i Kbhvn
26. Decbr 1876, Konventualinde i Gisselfeld
Kloster, udstillede 1820 en Kristus-Figur og
nogle Hoveder og malede senere et Par
Altertavler og mange Kopier efter ital. Mestre som
Rafael og Andrea del Sarte. Saavel hendes
originale Billeder som hendes Kopier er
ubetydelige; her nævnes hun som den, der hjalp
J. A. Jerichau ud paa hans første
Italiens-Rejse, idet hun skænkede ham en Sum Penge,
hun i en Aarrække møjsommelig havde sparet
sammen for engang selv at kunne besøge Rom.
»Paa den Maade«, sagde hun, »vil de dog
komme til at gøre mere Nytte«.
(S. M.). P. J.

Préférence [prefe’raŋ∫ə, fr. -’rã.s], et Slags
Kortspil, der oftest spilles af 4 Personer og
minder en Del om Whist og Bridge, for hvilket
sidste Spil det sikkert kan betragtes som en af
Forløberne. Kortene fordeles som i Whist,
hvorefter Spillerne i Rækkefølge har Adgang
til at melde Trumffarve ell. P. (uden Trumf);
Farverne har forsk. Værdi. Passer alle
Spillerne, spilles Nolo. — Spillet er særlig yndet
og udbredt i Sverige.
Carl Br.

Prefisso (ital.). I nogle Landes (derunder
ikke de nordiskes) Vekselret findes Løbe- ell.
Respitdage ogsaa for Veksler, der er stiftede
til Betaling ved Sigt (avista). Hvor saadant er
den almindelige Ret, betyder P., at disse Løbe-
eller Respitdage ikke maa benyttes.
(E. M.). J. Th.

Pregel ppre.gəl], Flod i Preuss. Prov.
Østpreussen, opstaar 5 km Ø. f. Insterburg ved
Sammenløbet af Angerapp og Pissa, optager i
venstre Bred den sejlbare Alle, udsender mod
N. ved Tapiau den 41 km lange, kanaliserede
Deime til Kurisches Haff og udmunder 7 km
ndf. Königsberg i Frisches Haff. P. har en
Længde af 133 km, har ved Königsberg en
Dybde af 3,45 m, ovf. Wehlau af 0,8—0,9 m cg
staar gennem Deime og Friedrichsgraben i
Forbindelse med Memel.
(Joh. F.). O. K.

Pregl, Fritz, østerr. Kemiker, f. 1869 i
Laibach, Krain, studerede i Graz og blev der
kaldet til Prof. og Forstander for Universitetets
mediko-kemiske Institut. Han har
gennemarbejdet og udviklet den kemiske Mikroanalyse og
siden 1911 udarbejdet en overordentlig fin og
smuk Metode til Mikroelementæranalyse. Den
af ham angivne Pregel’ske Jodopløsning
anvendes som Desinfektionsmiddel ved forsk.
kirurgiske Operationer og ved Bekæmpning af
Gigt. Hans Arbejder er væsentlig fremkommet
i »Zeitschr. f. physiol. Chemie« og i
Abderhalden »Handbuch der Biochemischen
Arbeitsmetoden«. Endvidere har han udgivet »Die
quantitative organische Mikroanalyse« (1923), der er
et fremragende Værk i sin Art. 1923 blev
Nobelprisen i Kemi tildelt ham for hans
mikroanalytiske Arbejder. Han er lidet kendt uden for en
snæver Kreds af Fagmænd.
M. M-r.

Pregrattit, se Glimmer.

Prehnit [pre’nit], et Mineral, som bestaar af
et surt Kalciumaluminiumsilikat (H2Ca2Al2Si2O12),
har betydelig Haardhed (6 1/2) og oftest
lysegrøn Farve; det danner i Reglen krumfladede
Grupper af rombiske Krystaller og forekommer
som sekundært Mineral i Basalter o. m. a.
Bjergarter.
(N. V. U.). O. B. B.

Preisler (Preissler),: tysk-dansk
Kunstnerfamilie.

1) Daniel P., tysk Maler, f. 1627 i Prag,
d. 1665 i Nürnberg, var Elev af Schiebling i
Dresden. Af hans stærkt maniererede
»italienske« Billeder anføres Abel’s Død (German. Mus.
Nürnberg) og »Lad de smaa Børn komme til
mig« (Wien); hans Portrætter skal være
betydeligere: bl. a. Præsten Albert Volkhert’s
Portræt i Braunschweig. P. blev Stamfader til
den talrige Kunstner slægt P., hvis
Hovedvirksomhed tilhørte Nürnberg. (Litt.: Leitschuh,
»Die Familie P. und Marcus Tuscher« [Leipzig
1886]).

2) Johann Daniel P., tysk Maler, foreg.’s
Søn, f. i Nürnberg 1666, d. 1737, var Elev af
sin Stiffader Heinr. Popp og uddannedes
videre i Italien. Der lærte P. alt til sit Fag
henhørende og blev ved sin Hjemkomst til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0539.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free