- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
516

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pražák, Alois - Preanger Regentskaber - Préault, Antoine Auguste - Prebensen, Nikolaj Christian Grove - Prebischtor - Precarium - Prechtler, Otto - précieux, précieuse - precipitando

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forvaltning baade i de tsebekkiskei og de slovenske
Landskaber. Siden var han igen Minister uden
Portefeuille indtil Aug. 1892. Han blev 1880
Gehejmeraad, 1882 Friherre og 1892 livsvarigt
Medlem af Herrehuset. — Hans Søn Ottokar
P.
, f. 1858, tog 1883 jur. Doktorgrad ved Prags
nyoprettede tschekk. Univ. og blev 1887
Sagfører i Brünn. Han valgtes 1890 til den
mähriske Landdag og 1897 til det østerr. Underhus
og hørte begge Steder til det tschekk. Partis
ledende Mænd.
E. E.

Preanger Regentskaber, nederlandsk
Residentskab paa Sydkysten af Vestjava, har et
Areal af 21524 km2 med (1920) 3810632 Indb.,
hvoraf 16198 Europæere. Landet er opfyldt af
skovklædte Bjerge, hvoriblandt fl. virksomme
Vulkaner. I Dalene og op ad
Bjergskraaningerne dyrkes Ris, Kaffe, Indigo etc. Hovedstaden
Bandong, med et stort Fyrstepalads, (1905)
47400 Indb.
M. V.

Préault [pre’o], Antoine Auguste, fr.
Billedhugger, f. 1809 i Paris, d. 1879 smst. P.
var Elev af David d’Angers, der dog p. Gr. a.
P.’s ekscentriske Væsen lukkede sit Atelier for
ham. Hans Kunst er imidlertid en Del
paavirket af Lærerens; endnu mere greb ham de
samtidige romantiske Maleres Værker
(Delacroix); P. selv sværmede for det regelløse,
uroligt pulserende og bizarre og yndede tragisk
bevægede, voldsomme ell. patologiske Motiver;
hans tidligste Arbejder (Salonen 1833:
»Elendighed«, »Digteren Gilbert’s Dødskamp«, det
kolossale Relief »Hungersnød« og fra næste Aar
»Tuerie«, et pêle-mêle af Ben, Arme og Næver
i vildt Myrderi) er i saa Henseende
betegnende. Men fra nu af var ogsaa for lange Tider
Salonens Døre lukkede for ham. Først 1848
fik han atter Lov at udstille. Under
Udlændingsperioden modelerede han en krast naturalistisk
»Kristus paa Korset«, der efter mange
Genvordigheder havnede i St Gervais. Fra den senere
Tid er en Mængde Arbejder, der er udførte
paa selve Regeringens Bestilling; adskillige
Værker ses derfor i Paris offentlige Anlæg og
i Kirker (St Paul, St Roch etc.). Paa Jena-Broen
i Paris den kolossale »Hestetæmmer«, i Louvre
»Krig og Fred« (1858) og Buste af Poussin, i
Versailles Statuer (1856) af Mansard og Lenôtre
etc., mange ejendommelige Gravmæler: »Den
evige Tavshed« paa Père-Lachaise’s
Jødekirkegaard o. a. I Statuen af General Moreau for
Byen Chartres viser P.’s Kunst sig fra sin mest
beherskede Side.
A. Hk.

Prebensen, Nikolaj Christian
Grove
, norsk Diplomat, f. i Risør 13. Apr. 1850.
Efter 1873 at have taget jur. Embedseksamen
og senere studeret Sprog i Frankrig og
England var han et Par Aar Associé i sin Faders
store Forretning i Risør. 1876 slog han
imidlertid om for at blive Embedsmand og gik
først ind i Kirke-, senere i
Justitsdepartementet, blev 1887 Politimester i Vardø og 1889
Amtmand i Finmarken, hvorfra han 1896 blev
forflyttet til Amtmandsembedet i Nedenes. Han
repræsenterede Finmarksbyerne paa Stortinget
1892—97 og sad 1904—06 her som Repræsentant
for Arendal og Grimstad. I denne sidste
Stortingsperiode var han 1905 Formand i den
saakaldte »Specialkomité«, der havde at forberede
Oprettelse af et eget norsk Konsulatvæsen og
derved kom til at spille en fremtrædende Rolle
i Aarets unionspolitiske Aktion. 1. Apr. 1906
blev han udnævnt til Norges Minister i
Petrograd; fra denne Stilling traadte han tilbage,
da Landets diplomatiske Repræsentation efter
Indførelsen af Bolsjevikregimet blev
inddraget. Som jur. Forf. er P. optraadt med en i
Samarbejde med Hj. Smith udg.
Grundlovsudgave (Kria 1884) og det af det norske hist.
Kildeskriftfond udg. Værk om »Forarbejderne
til Chr. V’s norske Lov« (1887).
(K. V. H.). Wt. K.

Prebischtor [’pre.be∫to.r], Klippeport i det
sachsiske Schweiz ved højre Bred af Elben paa
bøhmisk Grund S. f. Winterberg. Hvælvingen
er 20—30 m bred, 20 m høj og lukkes oventil
af en 3 m tyk Slutsten. Hotel og prægtig
Udsigt.
(Joh. F.). O. K.

Precarium (lat.), Laan til Brug, saaledes at
Laanet kan kaldes tilbage naar som helst (paa
Anfordring). Hersker der Tvivl, om et Laan til
Brug er tilstaaet for Tid ell. ikke, er
Formodningen sædvanlig for, at kun P. foreligger, ikke
Kommodat, se Commodatum.
K. B.

Prechtler [’præktlər], Otto, østerr.
Dramatiker, f. i Grieskirchen 21. Jan. 1813, d. i
Innsbruck 6. Aug. 1881. Han studerede Filosofi og
Historie i Wien, og blev ganske ung
Hofkammerembedsmand, fik 1856 Stillingen som
Arkivdirektør i Finansministeriet, men tog efter 10
Aars Forløb sin Afsked p. Gr. a. Sygdom. Han
levede derpaa i Provinserne. Som Dramatiker
efterlignede P. Grillparzer og Friedrich Halm
— han skrev bl. a. Dramaerne »Die Braut aus
dem Süden«, »Die Waffen der Liebe«,
»Isfendiar« (1843), »Die Kronenwächter«, »Die Rose
von Sorrent« (1849), »Johanna von Neapel«
(1850), »Michel Colomb«, af hvilke flere blev
opført paa Burgteatret. Ogsaa »Gedichte« har
han udgivet, samt et Epos »Das Kloster am
See« (1847). (Litt.: Ad.
Müller-Guttenbrunn
, »Im Jahrhundert Grillparzer’s« [Wien
1893]).
C. B-s.

précieux [pre’siø], précieuse [pre’siø.z] (fr.).
Betegnelse for Tilhængere af den overforfinede,
snærpede Smagsretning, der i Midten af 17.
Aarh. udgik fra Hôtel de Rambouillet; hvad der
fra først af var et sundt Forsøg paa litterær
Sprogrensning, paa Indførelse af en høvisk
Anstandstone i den selskabelige Omgang, udartede
snart til den mest vidtdrevne Affektation, der
ikke tillod at nævne nogen dagligdags Funktion
ell. nogen Brugsgenstand ved sit rette Navn,
men anvendte søgte, næsten rebus-agtige
Omskrivninger, for at undgaa alle ikke blot platte,
men jævne konkrete Benævnelser. Mod dette
skruede Væsen rettede Molière sin dræbende
Satire i Les précieuses ridicules og Les jemmes
savantes
(se Frankrig, »Litteratur« og
Molière). Navnet Précieuses, der fra først af
havde været de fine Damers Ærestitel, blev til
et Spottenavn. (Litt.: Somaize, Le grand
dictionnaire des Précieuses
[1661, ny Udg. ved
Ch. Livet 1856]; Livet, Précieux et
Précieuses
[4. Opl., 1896]).
S. Ms.

precipitando [pret∫i-] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: ilende, d. s. s. accelerando.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0538.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free