- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
521

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Presbyopi - Presbytere - Presbyterialforfatning - Presbyterianere - Presbyterium - Prescott (By i England) - Prescott (Byer i Canada og U. S. A. - Prescott, William Hickling - Presenning - Presepio - Preseren, Frants - Presfoder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

holde ud at læse uden Briller, er han saa godt
som altid nærsynet (Myop). P. tiltager jævnt
med Alderen. Den afhjælpes ved
»Gammelmandsbriller«. Samlelinser, der befrier Øjet for
en Del af Arbejdet. Hos det normale Menneske
benyttes ved 50 Aars Alderen et Glas paa omtr.
+ 1,00 Dioptri (med 1 m’s Brændvidde), ved
60 Aars Alderen paa omtr. + 2,00 Dioptri (med
1/2 m’s Brændvidde) o. s. v., men der er ret
store individuelle Forskelligheder.
G. N.

Presbytere (gr.: »de Ældste«) kaldtes i den
første kristne Menighed de Mænd, som blev
satte til at lede de Menigheder, hvori der ikke
fandtes særlig Aandsudrustede (se Biskop).
De var i Alm. 12 i Tallet og indtog den ledende
Stilling ikke i Kraft af deres Embede, men i
Kraft af Personlighed, fordi de var gamle af
Alder, gamle som Kristne og udmærkede ved
Kristenkærlighed. Fælles for alle P. var den
Opgave at undervise og formane; de af dem,
som skulde modtage og uddele
Kærlighedsgaverne og forvalte Nadveren, blev indviede
dertil ved særlig Haandspaalæggelse og fik Navn af
Bisper. Saaledes fik Biskopperne straks en
mere fremtrædende Stilling end de øvrige P., og
det absolutistiske Drag, som gik gennem
Romerriget i 2. og 3. Aarh., kom Bispemagten til
gode. Bisperne fik et Overtilsyn med P., der
blev fordelte som Præster ved de forsk.
Kirker, men ved Ordinationen blev P. hævede op
i en fra Lægfolk væsensforskellig Sfære, hvor
de færdedes ikke i Kraft af deres personlige
Egenskaber, men i Kraft af deres Embede, og
sammen med Biskopperne blev de regnede til
det højere Præsteskab. I de reformerte
Menigheder, hvor man saa vidt muligt har villet
gennemføre den første Menigheds Forfatning, staar
ved Siden af Præsten 12 P., kirkelig sindede
Lægfolk, der skal vaage over Kirketugten og
styre Kirkens ydre Sager. Sammen med
Sognets Præster udgør P. Presbyterium.
Denne Menighedsstyrelse er i nyere Tid
efterlignet i fl. lutherske Landskirker.
L. M.

Presbyterialforfatning, se Presbytere
og Synodalforfatning.

Presbyterianere, det kirkelige Parti i
England, som forkastede den eng. Statskirkes
biskoppelige Forfatning og fastholdt den
kalvinske Kirkeforfatning med Presbytere, som blev
indført i Skotland. Den er den konservative
Fløj af Puritanerne.
L. M.

Presbyterium, se Presbytere.

Prescott [’preskət], By i det nordvestlige
England, Lancashire, 5 km fra Liverpool, kendt
for sin Urindustri. Desuden fabrikeres
Urmagerværktøj og elektriske Kabler. P. er en gl By,
engang langt betydeligere end Liverpool, og
har (1921) 9044 Indb. Uden for Byen ligger
omgivet af en stor Park Knowsley Hall,
der siden 1385 har været Derby-Grevernes
Stamslot. Dens værdifulde Malerisamling
rummer Værker af Rubens, Rembrandt, Teniers
o. fl.
(M. Kr.). G. G.

Prescott [’preskət], 1) By i Dominion of
Canada, Prov. Ontario, ligger ved St Lawrence
100 km neden for denne Flods Udløb af Lake
Ontario. (1911) 2801 Indb. 2) Navn paa flere
Smaabyer i U. S. A.
G. Ht.

Prescott [’preskət], William Hickling,
nordamerikansk Historiker, f. 4. Maj 1796 i
Salem, Massachusetts, d. i New York 27. Jan.
1859. P. studerede ved Harvard College og
skulde være Jurist; et Ulykkestilfælde, der
berøvede ham det ene Øje og svækkede Synet paa
det andet, tvang ham til at drive lettere,
litterære Studier, og sluttelig førtes han over til
Spaniens Historie, et lidet dyrket Omraade, rigt
paa romantiske Træk. 1838 udkom hans første
Hovedværk: History of the reign of Ferdinand
and Isabella
(3 Bd); støttet paa et rigt
Materiale, der var indsamlet af hans Sekretærer,
gav han her en livfuld, farverig Skildring, der
vandt ham en meget stor Læsekreds. Endnu
mere glimrende fremtræder hans Forfatterevner
i The conquest of Mexico (3 Bd, 1843) og The
conquest of Peru
(3 Bd, 1847), medens han ikke
fuldt ud magtede det vanskeligere Emne, som
optog ham i hans sidste Aar: History of the
reign of Philip II
(3 Bd, 1855—58, ufuldendt).
Foruden disse 4 Hovedværker, der er oversatte
paa de fleste Sprog, ogsaa paa Dansk, har P.
skrevet mange Afh., især af litterært Indhold;
en samlet Udg. af hans Værker er udg. af
J. F. Kirk (16 Bd).
Kr. E.

Presenning er et til Overdækning af Varer
bestemt Tøjstykke; det fremstilles af meget tæt
vævet, undertiden tjæret, Sejldug.
K. M.

Presepio (ital.: »Krybbe«, lat. præsepe). Med
dette Ord betegnes ofte i Kunsten en
Fremstilling af Kristus-Barnet i Krybben i Bethlehem
(tysk »Krippe«).
A. Hk.

Preseren [pre’∫eren], Frants, slovensk
Digter (1800—49). P. gik i Skole i Laibach,
studerede siden Jura i Wien, levede hele sit Liv
i smaa Kaar, og først 1846 blev han selvstændig
Advokat i Krainburg. P.’s Poesi var mest Lyrik,
men ogsaa Epos og Satire findes fra hans Pen.
Hans Digtning, der hører til det ypperste af al
slovensk Poesi, var ægte og kraftig. P. stod
uden Følelse for den alslaviske Bevægelse som
ren stedlig slovensk Digter (»Poezije doktora
Franceta Prešerna« [1847]).
(A. M. B.). K. S.

Presfoder, Ensilage, presset Grønfoder
ell. andre saftige Plantedele. De fleste
grønhøstede Afgrøder, der skal anvendes som
Vinterfoder for Husdyrene, tørres til Hø. I St f.
saaledes ved Tørring at muliggøre
Opbevaringen, benyttes undertiden en Fremgangsmaade,
der bestaar i, at de paagældende Afgrøder i
frisk ell. svagt vejret Tilstand samles i
Beholdninger af passende Størrelse og underkastes et
stærkt Tryk, tilvejebragt enten ad kunstig Vej
eller ved Materialets egen Vægt, hvorved
Luftens Adgang hemmes saa stærkt, at
Forraadnelse forebygges. Det saaledes behandlede
Foder kaldes P. ell. Ensilage.
Fremgangsmaaden benævnes undertiden Grønkuling.
Presningen forgik tidligere enten i gravede
Fordybninger ell. i overjordiske Stakke, og
Trykket tilvejebragtes enten ved Hjælp af Jord
ell. Sten, der lagdes oven paa Foderet, ell. ved
dertil indrettede Presser. Nutildags anvendes
hyppigst efter amer. Mønster de saakaldte
Siloer, i Reglen cylindriske Taarne af Højde fra
nogle faa indtil over 20 m og med et Tværmaal
af indtil 6 m, bygget af Beton ell. Murværk,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free