Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Priorat - priori - Priorinde - Prioritet - Prioritetsobligation - prior tempore, potior jure - Pripet - Prischtina - Priscianus - Priscilla - Priscillianus - Prise - prise (Søv.) - Prisedomstol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Priorat, se Prior.
priori, se a priori.
Priorinde, se Prior.
Prioritet (lat.), Fortrinsret, særlig Retten til
fortrinsvis Fyldestgørelse. En saadan
Fortrinsret nyder bl. a. den, der har Pant i en fast
Ejendom, idet han derved har Fortrinsret til
Fyldestgørelse af Ejendommen fremfor baade
senere Panthavere i Ejendommen og Ejerens
alm. Kreditorer — derfor bruges ogsaa Ordet P.
særlig som Betegnelse for Panteret i fast
Ejendom. Ved tinglige Rettigheder gælder det
overhovedet som Regel, at den har P., hvis Ret først
er stiftet (ell. tinglæst) (prior tempore, potior
jure).
K. Hch.
Prioritetsobligation (lat.), en Obligation,
udstedt for et af et Aktieselskab optaget Laan,
der giver Panteret i Selskabets Ejendele og
altsaa hjemler Obligationshaveren Fyldestgørelse
fremfor Aktionærerne (se Aktieselskab).
K. B.
prior tempore, potior jure (lat.), den, der
er først i Tid, gaar forud i Ret, ɔ: en tidligere
stiftet Rettighed gaar forud for en senere
stiftet, f. Eks. ved fl. Panterettigheder i faste
Ejendomme (se Prioritet).
A. D. B.
Pripet [’pripitj], polsk: Prypec, Flod i
Østeuropa, udspringer i det polske Vojvodi
Wolynien og gennemstrømmer Europas største
Sumpland Polesien, ogsaa kaldet Rokitno- ell.
P.-Sumpene, hvorefter den flyder ind
gennem Hviderusland og de storrussiske
Guvernementer Gomel og Kijev, indtil den falder i
Dnjepr efter et Løb paa 768 km, hvoraf de 402
km ligger i Polen. P. gennemstrømmer de
udstrakte Rokitno-Sumpe i et bugtet og langsomt
Løb og optager Tilløbene Styr, Jazolda, Goryn
og Slutch. Skønt P. gennemstrømmer endeløse
Skove og Sumpe, er dens Handelsbetydning
dog betydelig, idet den forener
Dnjepr-Bassinet med Njemen gennem
Jazolda-Oghinskij-Kanalen og knytter Dnjepr til
Weichsel-Systemet gennem Dnjepr-Bug-Kanalen. P.
har om Foraaret store Oversvømmelser, under
hvilke vide Landstrækninger sættes under
Vand; men i nyere Tid har man foretaget store
Udtørringsarbejder.
(H. P. S.). N. H. J.
Prischtina [’pri∫-], se Priština.
Priscianus, lat. Grammatiker fra Cæsarea
i Mauretanien, levede i Konstantinopel omtr.
500 e. Kr. Vi har af ham en udførlig latinsk
Grammatik, Institutiones grammaticæ, i 18
Røger, som navnlig i Middelalderen blev stærkt
benyttet. Den er tillige med nogle mindre,
grammatiske Arbejder udgivet i Keil’s Grammatici
latini, II og III (Leipzig 1855—59). Af samme
P. haves ogsaa nogle poetiske Arbejder, De
taude imperatoris Anastasii og en Periegests
(efter Dionysios Periegetes). De findes trykte i
Baehrens’ Poetæ latini minores, V.
H. H. R.
Priscilla, se Aquila og P.
Priscillianus, sp. Vranglærer, d. 385, var
en rig Lægmand af høj Byrd, som ved sit
asketiske Sindelag og djærve Angreb paa
verdsligsindede sp. Biskopper havde vundet en Del
Tilhængere. En Synode udelukkede ham af
Kirkesamfundet, men som Biskop af Abila optog han
Kampen. Han blev anklaget for Manikæisme.
Hvad han lærte, vides ikke nøje. Han var streng
Asket og synes at have haft en dualistisk
Opfattelse af Materien. Treenighedslæren
kritiserede han. Usurpatoren Maximus dømte ham,
trods Martin af Tours’ Protest, til Døden og lod
ham og 6 Tilhængere henrette i Trier 385. Det
var det første Eksempel paa Anvendelse af
Dødsstraf mod Kættere. (Litt.: »P.’s Værker«,
udg. af G. Schepps [Wien 1889]; F. Paret,
»P.« [Würzburg 1891]; K. Künstle,
»nti-priscilliana« [1905]).
A. Th. J.
Prise, et Skib ell. en Vare, der under
Søkrig er opbragt paa Krigsskuepladsen af en
krigsførende Magt, og hvis Opbringeise er
godkendt af en dertil kompetent Domstol.
Opbringeise af P. adskiller sig fra Rekvisition
navnlig derved, at Opbringeisen forudsætter
Godkendelse ved Dom (»god Prise«,
prisedømme) og ikke medfører Erstatningspligt. — Den
midlertidigt øverstbefalende, der hjemfører en
P., kaldes undertiden Prisemester. —
Prisepenge er den Del af P.’s Værdi, som
jævnlig tilfalder Besætningen paa det
opbringende Skib; paa den 2. Haag-Konference 1907
foreslog Frankrig at afskaffe Prisepengene, men
Forslaget vedtoges ikke. — Se i øvrigt
Prisedomstol og Priseret.
G. R.
prise (Søv.), d. s. s. foretrække; f. Eks. p.
Luven.
C. B-h.
Prisedomstol. Spørgsmaalet, om fjendtlige
ell. neutrale Handelsskibe lovligt er opbragte
under en Søkrig, afgøres af Domstole i den
Stat, der har foretaget Opbringelsen. Skønt
saadanne Priseretter først og fremmest skal
anvende Folkerettens Regler, er de nationale
Domstole og for saa vidt ogsaa pligtige at
iagttage de Forskrifter, den paagældende Stat selv
udsteder for deres Virksomhed. I Danmark
blev Prisesager 1848 og 1864 paadømt af
særlige i Anledning af Krigen oprettede
Admiralitetsretter (henh. to og en), hvis Afgørelser
kunde indankes for den ogsaa i Fredstid
bestaaende Overadmiralitetsret. De iøjnefaldende
Mangler ved hele denne Ordning, der navnlig
er lidet betryggende for de neutrale Magter,
har givet Anledning til forsk. Forslag om at
oprette P. af international og derfor mere
uafhængig Karakter. Allerede 1759, efter at
Frederik II af Preussen ud fra Naturretten havde
bestridt de eng. Admiralitetsretters
Kompetence til at prisedømme preussiske Skibe,
foreslog den danske Folkeretslærde Martin Hübner,
at Tvistigheder i Prisesager enten skulde løses
alene ved Forhandling ad diplomatisk Vej ell.
henvises til Afgørelse ved blandede Domstole.
Franskmanden Sainte-Croix anbefalede 1782
Oprettelsen af en fast P., sammensat af
Repræsentanter for alle neutrale Sømagter.
1878—1887 udarbejdede Institut de droit international
et internationalt Prisereglement, hvorefter
enhver af de krigsførende ved Krigens Udbrud
skulde oprette en af 5 Medlemmer bestaaende
Overpriseret, hvis Præsident med en Bisidder
skulde udnævnes af den krigsførende Magt, der
endvidere skulde anmode 3 neutrale Stater om
hver at vælge en af de 3 andre Dommere. Intet
af disse Forslag blev dog ført ud i
Virkeligheden, og dette gælder ogsaa den paa den 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
