Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 565 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Priser - Priseret - Prisforandringer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Detail-Pristal 1913—24.
		Danmark	Norge	Sverige	England	Tyskland	Frankrig	Italien	U. S. A.
Juli	1914	100	100	100	100	100	100	100	100
—	1915	116	117	—	125	—	—	—	105
—	1916	136	146	139	148	—	—	—	118
—	1917	155	190	166	180	—	—	—	142
—	1918	182	253	219	203	—	—	286	174
—	1919	211	275	257	203	—	238	280	177
—	1920	262	302	270	252	935	341	441	217
—	1921	237	293	236	219	1124	307	494	180
—	1922	199	249	190	184	5392	302	488	167
—	1923	204	236	174	169	3765[1]	334	487	170
—	1924

En Sammenligning mellem Detail-Pristallene
og Engros-Pristallene viser, at Bevægelserne i
Detail-Pristallene er mindre end Bevægelserne
i Engros-Pristallene, ligesom man vil se, at en
Ændring i Engros-Priserne først viser sig i
Detail-Priserne nogen Tid efter. At
Detail-Priserne her i Landet ligesom i en Række andre
Lande i 1920 ikke naar saa højt op som
Engros-Priserne, skyldes for en stor Del de
prisregulerende Bestemmelser, der var gældende fra
1914—c. 1920, for Huslejens Vedk. endnu længere.

Det vilde naturligvis være af ganske
overordentlig stor Betydning at kunne danne sig et
Skøn over Priserne for den
nærmeste Fremtid (økonomiske Barometre). I de
allersidste Aar har man forsøgt at
sammenstille Oplysninger om en Rk. af de Forhold, der
kan give nogen Vejledning om Prisbevægelsen i
den nærmeste Fremtid. Beg. er 1919 gjort af
Harvard Univ. i U. S. A., der offentliggør sine
Undersøgelser i en ugentlig Publikation i
Harvard weekly Economic Service. Senere har de
økonomiske Fakulteter ved London og
Cambridge Univ. taget Sagen op for Englands Vedk.
og udgiver fra 1923 en maanedlig Beretning:
London and Cambridge Economic Service.

Den eng. Publikation giver endvidere en
Oversigt over de økonomiske Forhold i forsk.
andre Lande (Tyskland, Frankrig, Italien). Se i
øvrigt Økonomiske Barometre.

M. H. t. den praktiske Bet. af saadanne
skønsmæssige Oversigter over de økonomiske
Forholds Udvikling i de nærmeste Maaneder
kan det nævnes, at Fastsættelsen af
Diskontosatserne i U. S. A. i de sidste Par Aar
hovedsagelig er sket under Hensyn til de
»økonomiske Barometre«’s Udvisende, idet man har
tilstræbt saa vidt muligt at holde Prisniveauet
konstant. (Litt.: C. Hage, »Haandbog i
Handelsvidenskab«; »Handwörterbuch der
Staatswissenschaften«; Aschehoug,
»Socialøkonomik«: (Scharling og Falbe Hansen,
»Danmarks Statistik«; Tooke og
Newmarch, A history of prices; Jevons,
Investigations in currency and finance; Wicksell,
»Geldzins u. Güterpreise«; C. M. Walsh, The
Measurement of General Exchange Value;
Rogers, A History of Agriculture and Prices in
England; »Statistiske Meddelelser«, 4. Rk., 15.
Bd, 1. Hefte: »Kapitelstakster 1600—1902«.
»Statistisk Aarbog« meddeler hvert Aar en Oversigt
over Pristal for en Række Lande).
Sv. N.

Priseret, 1) en Ret, der paadømmer
Prisesager, se Prisedomstol. — 2) Læren om
de Retsregler, der gælder for Opbringelse af
Priser. Den materielle P. besvarer
Spørgsmaalet om, i hvilke Tilfælde fjendtlig ell. neutral
Privatejendom kan opbringes som Prise under
Søkrig, hvorimod den formelle P. omfatter
Reglerne om Udøvelsen af Retten til at tage
Priser og de processuelle Regler om Sagens
Paakendelse ved en Prisedomstol. Medens de
enkelte Landes Prisereglementer indeholder
national P., maa de internationale Regler
navnlig søges i Paris-Søretsdeklarationen af 16. Apr.
1856, den 11., 12. og 13. Haag-Konvention af 18.
Oktbr 1907, London-Deklarationen af 26. Febr
1909, i Sædvaneret og Praksis. Hovedreglen i
den internationale (materielle) P. er den, at
fjendtlige Handelsskibe kan opbringes og
prisedømmes, naar blot det sker uden for neutralt
Omraade, medens neutrale Handelsskibe kun
kan tages som Priser i Tilfælde af
Blokadebrud, Befordring af Krigskontrabande og paa
Grund af neutralitetsstridig Hjælp til den anden
krigsførende Part. Derimod er baade fjendtlig
Ladning paa neutralt Skib og neutral Ladning
paa fjendtligt Skib undtagen fra Opbringelse.
Under Verdenskrigen gjorde de udvidede
Blokade- og Kontrabandebestemmelser et
væsentligt Skaar i disse Sætninger. Se i øvrigt
Søkrigsret og de paagældende
Specialartikler: Blokade, fjendtlig Ejendom,
Kontrabande, Konvoj, Neutralitet,
S. 861 ff., neutralitetsstridige
Tjenester.
G. R.

Prisforandringer (jur.). Den retlige Bet. af
P. viser sig navnlig inden for Erstatningslæren,
hvor det drejer sig om at fastslaa Tabet i
Anledning af, at en lovet Ydelse ikke er erlagt.
Efter Købelovens § 25 kan Køberen i
Erstatning kræve det Beløb, hvormed den lovede
Ydelses Værdi oversteg Købesummen paa
Leveringstiden. Indtræder der efter
Leveringstiden Prisfald, kan Sælgeren ikke kræve
Nedsættelse af Erstatningen af den Grund,
medmindre han kan bevise, at Køberens virkelige
Tab derved er blevet formindsket, f. Eks. fordi
han dog ikke vilde have skilt sig af med
Tingen. Stiger Tingen i Værdi, maa omvendt
Køberen bevise, at hans Tab derved er blevet
forøget, hvilket hyppigt maa antages at være
Tilfældet, saa længe han ikke har mistet
Retten til at kræve Naturalopfyldelse. — Hvis det
er Sælgeren, der kan kræve Erstatning paa
Grund af Købesummens ikke behørige
Erlæggelse, kommer tilsvarende Regler til
Anvendelse. Normalt lægges ogsaa Forskellen mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>