- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
574

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Proces, kemisk - Procesfællesskab - Proceskommission - Procesomkostninger - Procession - Processionsspinder - processuelle Straffe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udveksler Atomer ell. Atomgrupper. De Kræfter,
der er virksomme ved den kem. P., er de
samme, der er virksomme til at binde Atomer
sammen til Molekyler, de saakaldte
Affenitetskræfter, der sikkert er af elektrisk Art. For
Affiniteten ved en kem. P., d. v. s. den
Tendens de Stoffer, der sammenblandes, har til
at reagere, har man et Maal i
Ligevægtsblandingens Sammensætning. Reagerer Stofferne
fuldstændigt ell. næsten fuldstændigt til Ende,
er P.’s Affinitet stor, jo mere der i
Ligevægtsblandingen, d. v. s. den Blanding der
opstaar, naar P. ikke mere forløber, er af de
opr. sammenblandede Stoffer, des mindre er
Processens Affinitet. For yderligere Uddybelse
af de omtalte Forhold, se
Massevirkningslov, Katalyse,
Reaktionshastighed, Termokemi, Affinitet.
M. M-r.

Procesfællesskab. Om P. kan man tale
overalt, hvor der under een Sag optræder fl.
Sagsøgere ell. fl. Sagsøgte. Om nødvendigt P.
(litis consortium) taler man, naar en Rettighed
tilkommer ell. en Forpligtelse paahviler fl. i
Forening paa saadan Maade, at en samlet
processuel Optræden er nødvendig. Har f. Eks.
to Personer i Forening købt en Hest, og
Sælgeren ej vil udlevere den, kan det ikke nytte,
at de hver for sig anlægger Sag mod Sælgeren,
de maa i Forening sagsøge ham (medmindre de
da enes om, at den ene giver den anden
Fuldmagt til ogsaa at optræde for ham). Har
omvendt fl. Personer forpligtet sig til at sælge en
udelelig Ting, som de har i Sameje, ell. til
samtidig i Forening at udføre et Arbejde, maa de
sagsøges til Opfyldelse under eet og samme
Søgsmaal. Saadanne Søgsmaal kan, hvor f. Eks.
de Personer, der skal sagsøges under eet, bor i
forsk. Retskredse, ell. hvor de Personer, der
skal sagsøge under eet, ikke kan enes,
fremkalde praktiske Vanskeligheder, som man kun
kan komme helt over ved særlige Regler om
Værneting, om Kravets Forvandling til et
Pengekrav o. l., jfr Retsplejelovens § 245 og § 493.
E. T.

Proceskommission. Med den Opgave at
forberede en Reform af vort Procesvæsen har
der siden Midten af 19. Aarh. været nedsat en
Række Kommissioner. Anledningen hertil var
givet ved Grl. af 1849, der foreskrev Retsplejens
Adskillelse fra Forvaltningen, Gennemførelse af
Offentlighed og Mundtlighed i hele Retsplejen
og Indførelse af Nævningedomstole. Da Ønsket
om en snarlig Virkeliggørelse af disse
Bestemmelser hyppig blev fremført paa Rigsdagen,
nedsattes den første P. 1857. Dens
Virksomhed, der var indskrænket til Strafferetsplejen,
gav Stødet til et Reformforslag, som forelagdes
1864, dog uden at gennemføres. Man nedsatte
nu 1868 den anden P.. der sluttede sin
Virksomhed 1877 med Forelæggelsen af omfattende
Forslag til Reform af hele Retsplejen, saavel
den civile som den kriminelle. Disse Forslag,
i hvis Udarbejdelse navnlig den kendte Jurist
og Politiker J. Nellemann har haft en
fremragende Andel, kunde dog p. Gr. a. det
parlamentariske Livs Stagnation ikke føres igennem
Rigsdagen. Sagen hvilede derefter i fl. Aar,
indtil man 1891, paa Foranledning af
Folketinget, nedsatte den tredie P., der 1899
fremkom med en Række Forslag, byggende paa det
1877 tilvejebragte Udkast. Disse to
Kommissioners Arbejder danner i det væsentlige
Grundlaget for den Reform, som det efter mange
Vanskeligheder omsider lykkedes at
gennemføre ved Loven af 11. Apr. 1916, der traadte i
Kraft 1. Oktbr 1919, 70 Aar efter Grl.’s Paabud
om Retsvæsenets Omordning.
K. Hch.

Procesomkostninger
(Sagsomkostninger). Hertil hører i Reglen navnlig Udgift til
Retsafgifter, til Stempel og til Sagførerbistand.
Ved Siden heraf kan imidlertid en Proces alt
efter dens nærmere Beskaffenhed medføre
adskillige andre Udgifter for en Part, saasom til
Fremskaffelse af Beviser (Godtgørelse til
Vidner ell. Skønsmænd, Betaling for Afskrift af
Dckumenter, Beregninger ell. Eksperimenter),
til Rejser, Porto o. a. Medens det er givet, at
den, der uden rimelig Grund enten selv
anlægger Sag ell. sætter sin Modpart i den
Nødvendighed at anlægge Sag imod ham, maa erstatte
Modparten dennes P., kan det være mere
tvivlsomt, hvorledes man bør stille sig i Tilfælde,
hvor Forholdet faktisk ell. retligt frembyder
saadan Tvivl, at der er Grund for begge Parter
til at lade Sagen gaa til Proces. Medens Praksis
før Retsplejeloven var tilbøjelig til i saadanne
Tilfælde at »hæve Sagens Omkostninger« ɔ: at
lade hver Part bære sine P., opstiller
Retsplejelovens Kap. 30 den Hovedregel, at den
Tabende skal erstatte Modparten hans P., for saa
vidt Retten ikke finder særlig Grund til at
bestemme andet. Hvor det paalægges en Part at
erstatte Modparten hans P., bør disse saa vidt
muligt ansættes efter, hvad der virkelig maa
antages at have været nødvendigt til Processens
forsvarlige Førelse.
E. T.

Procession (lat.), et højtideligt Optog. P.
kendes hos de fleste Kulturfolk og anvendes
baade ved verdslige og religiøse Fester. I det
gamle Rom drog sejrende Konsuler og
Kejsere i P. Kristendommen overtog tidligt P.,
og denne anvendtes til at begynde med
navnlig ved Martyrers Jordefærd; under Bøn og
Sang førte Præster og Lægfolk Liget til Graven.
Senere drog Biskopperne i P. til Kirkerne, ell.
de mødtes af P. fra Kirkerne. Særlig Bet. fik
Bods-P.; under Krig, Dyrtid, Pest e. a.
Ulykke drog Gejstlige og Lægfolk i P. under
Bønner og Anraabelser. Den rom.-kat. Kirke
anvender meget P. den Dag i Dag, saaledes ved
Indvielsen af Kirker, ved gejstlige
Embedstiltrædelser, under Paaskefesterne, paa
Helgendage o. s. v. Af særlig Bet. er P. under Kristi
Legemsfest. I de protestantiske Kirker
afskaffede man alle disse P. Dog anvendes undertiden
P., navnlig af Præster, ved Ordinationer og
Kirkeindvielser.
A. Th. J.

Processionsspinder (Ctenocámpa), en til
Spindernes Familie hørende Sommerfugl. Se
Spindere.
C. W-L.

processuelle Straffe (Rettergangsbøder). Herved forstaas Straffe, ordentligvis
Bødestraffe, som kan paalægges de for ell. i
Retten optrædende Personer i Anledning af
utilbørligt Forhold under Sagen, og som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0596.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free