Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pucciniastrum - Pucelle - Pucherit - Puchta, Georg Friedrich - Pud - Puddefjorden - Puddel - Puddeljern - Puddelstaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pucciniastrum Otth., Slægt af Uredineæ,
der i visse Henseender nærmer sig Melampsora
(s. d.), fra hvilken den dog afviger derved, at
Basidiefrugterne ved lodrette Vægge er delt i
2—4 Rum, samt ved at have en ægte
Skaalrustform med omgivende Hylster.
Heksekostrust (P. caryophyllacearum Fisch.) udvikler
lidet iøjnefaldende Uredo og Basidiefrugter paa
Stellaria- og Cerastium-Arter, medens den paa
Ædelgran og beslægtede Abies-Arter
fremkalder ejendommelige, ofte meget store
Heksekoste, der i Beg. frembyder Udseendet af et
lille, gulligt opret Grantræ med smaa og spredte
Naale, anbragt paa en vandret Grangren.
Efterhaanden antager Heksekosten et mere busket
Udseende og faar en lanselig Størrelse. Hvor
Stammen, som det ofte sker, omvokser
Hestekosten, breder Myceliet sig videre i Stammen
og kan paa denne frembringe tøndeformede
Opsvulmninger af ofte imponerende Størrelse
(lille Ølfad). Heksekoststadiet paa Ædelgran
(Æcidium elatinum A. et S.) er kendt fra gl
Tid og anretter, hvor det forekommer alm.
(Alperne, Schwarzwald), megen Skade. Her i
Landet træffes Sygdommen kun meget sjælden
uden for Bornholm. P. padi (Diet.) danner
Æcidier paa Indsiden af Grankogle-Skæl
(Æcidium strobilinum A. et S.), Uredo og
Basidiefrugter paa Undersiden af Hæg-Blade.
C. F.
Pucelle [py’sæl] (fr.), Jomfru, Mø.
Udtrykket La P. anvendes om Jeanne d’Arc.
Pucherit, et Mineral, som bestaar af
Vismutvanadat (BiVO4), har rombisk Krystalform,
rødbrun Farve og gul Streg. Det findes i smaa
Mængder paa vismutførende Gange, saaledes
ved Schneeberg i Sachsen.
(N. V. U.). O. B. B.
Puchta [’pokta ?], Georg Friedrich, tysk
Retslærd, f. 31. Aug. 1798 i Kadolzburg, d. 8.
Jan. 1846 i Berlin, Dr. jur. 1820, s. A.
Privatdocent i Erlangen, 1823 ekstraordin. Professor
smst., 1828 ord. Prof. i München, 1835 i
Marburg, 1837 i Leipzig, 1842 Savigny’s Efterfølger
i Berlin, s. A. Hjælpedommer ved
Geheimeovertribunalet, 1843 Medlem af Statsraadet og
Lovgivningskommissionen. Filosofisk paavirket af
Schelling, juridisk-historisk af Savigny og
Niebuhr, sluttede P. sig uden Forbehold til den
hist. Skole, hvis Førstemand ham næst efter
Savigny blev. Han var en sjælden skarp og klar
Tænker, en overlegen Logiker og Systematiker,
Modstander af Hegel og Gans, hvis Arveret og
Residdelseslære han angreb. Forberedt ved
forskellige mindre Arbejder, »Civilistische
Abhandlungen« o. a., blev P.’s berømte »Das
Gewohnheitsrecht« (I 1828, II 1837) et af den hist.
Skoles Hovedværker, hvorefter fulgte en Række
Afh., Polemikker og Kritikker, bl. a. af Georg
Beseler’s »Volksrecht og Juristenrecht« (1844),
og endelig de Lærebøger, som i lange Tider
var de toneangivende i Tysklands romanistiske
Videnskab, »Pandekten« (1838, 12. Opl. ved Th.
Schirmer 1877), »Cursus der Institutionen«
(I—III 1841—47, 10. Opl., I—II, ved Paul Krüger
1893) og »Vorlesungen über das heutige
römische Recht« (I—II ved A. A. F. Rudorff
1847—48, 6. Opl. 1873—74). Et andet Hovedværk er
»Einleitung in das Recht der Kirche« (1840).
Efter P.’s tidlige Død samlede og udgav hans
Ven Rudorff P.’s »Kleine civilistische
Schriften« (1851). Medens P.’s Indflydelse baade i
hans levende Live og den derefter umiddelbart
følgende Tid var overordentlig, betragtede den
senere Generation under Jhering’s Paavirkning
ham som Typen paa den livsfjerne,
konstruktive, formalt-logiske Begrebsteoretiker. (Litt.:
F. J. Stahl og G. W. Wetzell i P.’s »Kleine
civilistische Schriften« [Leipzig 1851], S. I—LII;
E. I. Bekker i »Deutsche Juristen-Zeitung«,
XIV [1909], Sp. 943—47).
Fz. D.
Pud [put], russisk Handelsvægt = 16,3805 kg.
Puddefjorden, en c. 3 km lang Arm af
Byfjorden i Hordaland Fylke, der gaar ind mod
SØ. til Strandstedet Soleimsviken med
Bergens By paa Fjordens østlige og
Strandstederne Laksevaag og Damsgaard paa
Fjordens vestlige Side. Ø. f. P.’s indre Del
ligger store Lungegaardsvand, til
hvilket mindre Skibe kan sejle ind gennem
Strømmen. P. benyttes delvis som Havn
for Bergen, specielt naar det gælder Eskadrer
ell. større Skibe.
(P. N.). M. H.
Puddel, se Hunde, S. 874.
Puddeljern er kulfattigt Svejsejern,
fremstillet ved Pudling (s. d.). Det indføres til
Danmark fra England, Tyskland og Belgien og
kan ikke maale sig med det herdferskede, sv.
Trækulsjern. Det er ofte fuldt af Slagge og kan
revne, naar det bøjes stærkt. Man skelner
mellem senet Jern og Finkornsjern. 1) Senet
Jern er den alm. Kvalitet med 0,04—0,1 % C
og med matgraat, senet Brud. Det er meget
blødt og lader sig overordentlig let udsmede
og svejse. Det fremstilles af hvidt Raajern,
fattigt paa Mangan og Silicium (f. Eks. 0,4 % Mn,
0,4 % Si) og Svovl. Det bruges navnlig til
svejste Rør og Kæder. Til de bedste Sorter af
eng. Jern hører Lowmoor-, Bowling-, Farnley-
og Yorkshire-Jern. 2) Finkornsjern er en
kulrigere Kvalitet (0,3—0,6 % C), med lysegraat,
finkornet Brud. Det er haardere og ikke fuldt
saa smedeligt og svejseligt, men til Gengæld
stærkere. For at opnaa den større Kulholdighed
maa man bruge manganrigt Raajern; Manganet
forsinker nemlig Afkulningen, da det kan
opløse mere Kul end Jernet, saa at man kan
pudle lige saa længe som ellers og faa
Urenhederne brændt bort, medens der bliver en Del
Kul tilbage. Man foretrækker Raajern med
2—3 % Mn ell. i Mangel af saadant 1,5 % Mn
og 2 % Si, og det skal være fattigt paa Svovl
og Fosfor. Finkornsjernet har kun et ringe
Slaggeindhold, og Jernkornene er
sammensvejste til en homogen Masse, i hvilken der ingen
Traade ses. Materialet er dyrere end det
senede og bruges navnlig til Bolte og Traadsøm.
E. Su.
Puddelstaal er kulrigt Svejsejern,
fremstillet ved Pudling (s. d.), idet Processen afbrydes,
naar den ønskede Kulholdighed er naaet. P.
indeholder oftest 1—1,2 % Kulstof. Det
fremstilles efter samme Principper som Finkornsjern
(se Puddeljern), men af manganrigere
Raajern (4—5 % Mn) og i en Ovn, der afviger
noget fra den, i hvilken Puddeljernet
fremstilles. Raajernet stables her op langs Ovnens
Vægge som fritstaaende Piller, der næsten naar op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
