Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Puvis de Chavannes, Pierre Cécile - Puy, du - Puy-de-Dôme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Puvis de Chavannes [py’vi-t-∫a’van],
Pierre Cécile, fr. Maler, f. 14. Decbr 1824 i
Lyon, d. 24. Oktbr 1898 i Paris. I P.’s Fødeby
er det dekorative Monumentalmaleri, der skulde
blive
Kunstnerens
Livsgerning, blevet
dyrket med
Forkærlighed;
det var dog
ikke der, han
direkte fik
Impulserne, heller
ikke hos sine
Lærere i Paris:
H. Scheffer ell.
Delacroix, hos
hvem han
arbejdede en kort
Tid, og senere
Couture (hvis
graa
Farvetoner dog vel nok
hair paavirket
P.’s Farvesyn). Han uddannede sig delvis
paa egen Haand. Hos de primitive
Toskanere (vel særlig1 Ghirlandajo), i Pisas
Camposanto-Fresker o. l. fandt han paa sin
Studierejse i Italien den naive Enfold og den fine
Harmoni i Figurernes Sammenstilling, som for
ham var Grundpillerne i den store dekorative
Kunst. Kun med Besvær (han refuseredes ni
Gange) fik han Indpas paa Salonen. Det
dekorative »Hjem fra Jagten« (1859, Mus. i
Marseille), Debutarbejdet, gik ret upaaagtet hen.
Med de store »Krig« og »Fred« (1861) har vi
allerede P.’s Stil klar og maalbevidst. Disse to
danner med »Arbejde« og »Hvile« (1863), »Ave
Picardia« (1865) og et af P.’s allerskønneste og
ædleste Værker, »Ludus pro patria« (1880)
Udsmykningen af Amiens-Museets Vestibule. P.’s
Kunst giver her som næsten altid væsentlig
idylliske og heroiske Emner, ingen stærk dramatisk
Handling, lidet Sammenspil mellem Figurerne,
som staar der mere i Kraft af linieharmoniske
Love: tyste og enkle, ophøjede og typiske; bag
hver Skikkelse ligger der vel et betydeligt
Naturstudium, men Lag paa Lag af den ydre
Virkelighed er skrællet af Skikkelsen, der
forenklet er løftet op i en ideal Sfære; som P. selv
siger om sin Kunst: den skal resumer, reduire
les choses à leur plus simple expression. Selv
Tegningens Korrekthed maa til Tider vige for
Hensynet til »Stilen«, det dekorative Liniespil
understreges gennem Figurernes skarpt tegnede
Konturer. Farven er asketisk, kølig, sølvgraa i
monotone dæmpede Harmonier (hvad den
efterhaanden blev mere og mere i P.’s Kunst,
Spottere kalder ham derfor peintre de carême);
den lægger sig harmonisk om Figurerne og de
skønne monumentale Landskaber og bidrager
sammen med Liniedragene (med de udpræget
lodrette Linier) til den højtidelige dekorative
Virkning; med den vibrerende graa Tone bringer
han Friluftsmaleriets Syn ind i Vægmaleriet.
Det er en stor Mængde Monumentalværker, P.
har udført (ikke i Fresko, men med Olie paa
Lærred): »Massilia« (1869) og »Sommer« (1873)
til Museet i Marseille, til Raadhuset i Poitiers
(Karl Martel, 1874—75), Vægbilleder (Antik
Vision, det hellige Træ etc.) til Lyon-Museet,
Museet i Rouen (Inter artes et naturam, 1890—92),
Pantheon (to Genoveva-Billeder, 1876—98), den
ny Sorbonne i Paris, Hotel de ville smst.
(»Sommer« 1891), (»Vinter« 1892), »V. Hugo’s
Apoteose« (1893), Biblioteket i Boston (Filosofi,
Historie, Fysik, Kemi [1896]) m. fl. Forholdsvis
faa Staffelibilleder, men af høj malerisk Værd i
deres Monumentalitet og fine Samstemning af
Figur og Landskab, f. Eks. »Haabet« (1872,
Luxembourg Mus.), »Fiskerfamilie« (1875, Dresdens
Gal.), »Le doux pays« (1880), »Fattig Fisker«
(1881, Luxembourgsamlingen), »Drømme (1883,
Louvre); paa den internationale Kunstudstilling
i Kbhvn 1897 saas »Medlidenhed« (1887) og
»Kvinde ved Toilettet«; paa Kunstmuseets
Udstilling i Kbhvn 1914 »Aarvaagenheden«; i
Helsingfors’ Mus. »Kvindestudie«. Museet i Lyon
ejer en stor Mængde af P.’s Kartoner til hans
Vægmalerier. P.’s Bet. for moderne Kunst har
været overordentlig vidtrækkende. Selv sluttede
han sig med Iver til den unge Kunsts
Bestræbelser (for hvem ogsaa hans let arkaiserende,
stiliserende Kunst ofte var Ledestjernen), han
udstillede paa det uakademiske Champs de
Mars, var Ærespræsident for Société nat. de
beaux-arts. (Litt.: Gaz. d. beaux-arts [Bd 23.
37 m. m.]; M. Vachon, P. de C. [Paris 1896,
ny Udg. 1900]; L. Riotor, L’art et idée.
Essai sur P. de C. [Paris 1896—1914];
Illustration sværket P. de C. med Portræt af A.
Michel og J. Laran [1911]; Les caricalures
de P. de C.).
A. Hk.
 |
| Puvis de Chavannes. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
