- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
738

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pylon - Pyloroplastik - Pylorus - Pylorusresektion - Pylorusstenose - Pylos - Pym, John

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og som man maatte passere, naar man vilde
gaa ind i det egl. Tempel. Dette er saaledes
Tilfældet med det store Amonstempel i Theben
(i Karnak). Det gamle Theben var i det hele
meget rigt paa mægtige P. Det er derfor ikke
urimeligt at antage, at, naar der hos Homer
tales om »Thebens 100 Porte«, saa tænkes der
paa de mange P. P. er næsten helt massive,
idet de kun indeholder faa Rum. Dog findes
der ofte en indvendig Trappe, der fører helt
op til det flade Tag, passerende oven over
Porten mellem de to Dele af P. Væggefladerne
er undertiden uden Indskrifter og Billeder, men
som oftest er der paa dem anbragt forsk.
Figurer, ledsagede af Indskrifter. Hyppig ses
Kongen svingende sit kortet Sværd for at hugge
Hovedet af en Hob Fjender, som han har grebet
i Haaret. — I nogle mægtige, af Privatfolk
opførte Gravbygninger i Theben fra den saïtiske
Tid dannes Indgangen af temmelig mægtige P.
Men disse P. er ikke som Templernes P.
opførte af hugne Sten; de er af ubrændte
Mursten og er derfor nu alle yderst forfaldne. I
vore Dage kaldes de to solide Støtter ell.
Konstruktioner, der findes ved Indgangen til
Broanlæg, og hvori Broen undertiden hænger,
stundom P. Udtrykket bruges saaledes om
Støtterne ell. Konstruktionerne ved Enderne af den
ny Alexander-Bro over Seinen ved
Champs-Élysées i Paris.
V. S.

Pyloroplastik er en plastisk Operation, som
anvendes ved den aragtige Forsnævring af
Pylorus for atter at skaffe Passagen fri.
V. Sch.

Pylorus, d. s. s. Maveport, se
Tarmkanalen.

Pylorusresektion, Fjernelse af Pylorus paa
Grund af Sygdom i denne. De to Sygdomme,
for hvilke P. udføres, er Kræft og Mavesaar.
Billroth har Fortjenesten af at have bragt
denne Operation i Anvendelse.
V. Sch.

Pylorusstenose, Forsnævring (stenosis) af
Pylorus, opstaar ved Kræft og ved Mavesaar;
i nogle Tilfælde er P. medfødt (Hirschsprung)
som en Misdannelse. Sygdommen giver
Anledning til forsk. Mavetilfælde, navnlig
Opkastninger, og helbredes ved Pylorusresektion,
Pyloroplastik ell. ved at bringe Mavesækken i
Forbindelse med Tyndtarmen
(Gastroenteroanastomose) og derved lade Fødemidlerne passere til
Tarmen uden om den forsnævrede Pylorus.
(E. A. T.). V. Sch.

P. hos spæde Børn skyldes en
krampagtig Sammentrækning af Pylorus-Musklen, som
tillige er tykkere end normal. Sygdommen, som
ikke er helt sjælden, kan være medfødt eller
opstaar inden Udgangen af den 2. Levemaaned.
Den viser sig ved voldsomme eksplosive
Opkastninger, som, naar Muskelkrampen er saa
kraftig, at der kun kan passere minimal Føde
fra Mavesækken ud i Tarmen, indtræffer efter
næsten hvert Maaltid. Det mest karakteristiske
ved Sygdommen er imidlertid de
halvkugleformede Bølger, man kan iagttage paa
øverste Del af Underlivet, naar Barnet er i Ro, og
som skyldes Mavesækkens forcerede Forsøg paa
at presse Føden gennem Pylorus. Som Følge af
de ustandselige Opkastninger taber Barnet
meget i Vægt og kan til sidst blive skeletagtig
magert, og Billedet kan se meget faretruende ud,
men saa forandrer det hele sig pludselig til det
bedre. Af en ell anden uforklarlig Aarsag taber
Muskelkrampen sig. Opkastningerne
formindskes, Vægten begynder at stige, og efter nogen
Tids Forløb er Barnet uden for Fare. Støder
der ingen Komplikationer til, kan man sige,
at P. hos spæde Børn som Regel helbredes,
og uden at Barnet senere hen i Livet faar
nogen Gêne deraf. Medens Behandlingen flere
Steder i Udlandet er operativ (Muskelfibrene i
Pylorus overskæres, hvorved Krampen ophører),
er den her til Lands udelukkende medicinsk.
Ved passende Diæt søger man at skaffe Barnet
saa megen Næring som muligt, og ved
Maveudskylninger samt ved stimulerende
Saltvandsindsprøjtninger bestræber man sig for at
bringe det over det kritiske Punkt.
P. H.

Pylos, Navn paa fl. gr. Stæder i Oldtiden.
Allerede Homer nævner P. som Nestor’s
Hovedstad. Den laa paa Vestkysten af
Peloponnes, men det er usikkert, paa hvad Sted den
skal søges. I senere Tid var det messeniske
P. det vigtigste (i Nærheden af det nuværende
Navarino). Det kom til at spille en stor
Rolle under den peloponnesiske Krig, da det
425 blev besat af Athenerne. — Ogsaa i Elis og
i Trifylien fandtes Byer af Navnet P.
H. H. R.

Pym [pim], John, eng. Frihedskæmper,
f. 1585, d. 8. Decbr 1643, var af en gammel
Godsejerslægt og havde i sin Ungdom gjort
grundige Studier i eng. Ret. Allerede 1614
valgtes han til Underhuset og paa ny 1621; han
var en af Oppositionens Talere og blev derfor
1622 en Tid lang holdt i Fængsel. Som
Puritaner var han lige skarp Modstander af
Kongens Enevælde og af Katolikkerne; men billigede
ikke de strenge Puritaneres vidtgaaende
Ønsker, særlig rettede han 1626—28 gentagne
Angreb mod Karl I’s Yndling Buckingham o. a.
af hans Hjælpere. I den parlamentsløse Tid
1629—40 holdt han sig derimod mere tilbage
og vilde (ligesom Cromwell o. a. Frihedsmænd)
endog 1637 unddrage sig Kongens vilkaarlige
Styrelse ved Udvandring, til Nordamerika, men
blev ved ny Ulovlighed hindret deri. 1640—43
var P. utvivlsomt Oppositionens dygtigste og
uforsonligste Leder. Allerede i det »korte
Parlament« fremsatte han 17. Apr. 1640 i en
usædvanlig lang Tale alle Folkets Klagemaal,
og i det »lange« (Novbr s. A.) fremsatte han
paa ny Underhusets Klager, hvilke samledes i
den saakaldte Great Remonstrance; ligeledes
var han Hovedmanden for Anklagen mod Jarl
Strafford og for den senere Lov om hans
Henrettelse som Højforræder, Act of Attainder
(Maj 1641). Nu satte han det som sin Opgave
at bryde Kongens Enevælde og at sikre
Underhusets Overmagt. Hoffet, som haanligt kaldte
ham »Kong Pym«, søgte gentagne Gange at
lokke ham til at opgive sine Angreb ved
Tilbud om at blive Skatkammerkansler, men
forgæves. Derfor greb Kongen til det voldsomme
Forsøg 4. Jan. 1642 at fængsle ham og 4
andre af Lederne i selve Underhuset; men de
undkom til City, hvor Londons Borgere rejste
sig til deres Forsvar, og Karl I opnaaede kun
at gøre en Udsoning umulig. Det var ogsaa P.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0762.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free