- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
737

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pygmalion - Pygme - Pygmæer - Pygopagus - Pygopodes - Pyhrgas - Pyjamas - Pyk, Louise - Pyknider - Pyknit - Pyknokonidier - Pyknometer - Pyknostylos - Pyknotrop - Pylades - Pylephlebitis - Püllna - Pylon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pygmalion, Søn af Fønikerkongen Agenor
og Broder til Dido, blev efter sin Fader Konge
over Fønikerne. Da han dræbte Akerbas, der
havde ægtet Dido, flygtede denne, først til
Cypern, senere til Afrika, hvor hun grundlagde
Karthago.
H. A. K.

Pygme [gr. -’me’] (gr.), Nævekamp. Den var
en af Kamparterne ved de store gr.
Nationalfester. Der anvendtes ved den Remme, som
vikledes om Hænderne, undertiden ogsaa
Metalstykker, hvorved Slagene blev af stor Virkning.
H. H. R.

Pygmæer var et mytisk Dværgfolk, som
omtales af Grækerne. Allerede Homer
fortæller om deres Kamp med Tranerne; senere
fortaltes det, at de boede i det indre Afrika.
H. H. R.

Pygopagus (gr.) kaldes et Dobbeltmisfoster,
hvor de to Individer er sammenvoksede med
den nederste Del af Ryghvirvelsøjlen, navnlig
Krydsbenet. De er i Reglen levedygtige og i
øvrigt normalt udviklede.
S. B.

Pygopodes, Gumpfodede, et Navn, benyttet
af Illiger 1811, for en Gruppe Fugle bestaaende
af Lappedykkere, Lommer og Alkefugle, hvis
fælles Kendemærke var de langt
tilbagesiddende Fødder; noget nærmere Slægtskabsforhold
bestaar i Virkeligheden ikke mellem Alkefugle
og de to øvrige Grupper.
O. H.

Pyhrgas [’pi.rgas?], Bjergtop i de østerr.
Kalkalper paa Grænsen af Øvreøsterrig og
Steienmark N. f. Enns-Dalen ved Admont, naar
en Højde af 2244 m.
(Joh. F.). O. K.

Pyjamas, et hindostansk Ord, der betyder
1) lette, vide Benklæder, som bæres af begge
Køn i Hindostan; 2) vid, let Hjemmedragt.

Pyk, Louise, sv. Sangerinde, f. ved
Helsingborg 20. Marts 1849, studerede ved Sthlm’s
Konservatorium og under Arlberg, senere hos
Mme. Viardot i Piaris og Stockhausen i
Frankfurt, debuterede 1874 paa Stora teatern som
Agathe i »Jægerbruden« og Elvira i »Don
Juan«, var en Tid lang ansat ved Coventgarden
Theater
i London, optraadte paa Scenen og ved
Koncerter hjemme og i Udlandet (1882 paa det
kgl. Teater i Kbhvn bl. a. som Norma) og
giftede sig 1884 med en eng. Officer, William
Newson
, hvorefter hun kun har koncerteret
i de forenede Stater i Amerika.
S. L.

Pyknider, se Svampe.

Pyknit, se Topas.

Pyknokonidier, se Svampe.

Pyknometer anvendes til nøjagtig
Bestemmelse af Vædskers og undertiden ogsaa af faste,
især findelte; Legemeirs Vægtfylde. Det bestaar
af en Glasbeholder med et veldefineret indre
Rumfang; hyppigst er Beholderen en lille
Flaske med tilslebet Glasprop, gennem hvilken der
gaar en snæver Gennemboring, forsynet med
et Mærke, til hvilket man sørger for, at Vædsken
kommer til at staa. Ved Vejning af P., fyldt
med Vand af en kendt Temperatur, findes P.’s
Rumfang op til Mærket, og ved Vejning af P.,
fyldt med Vædsken, bestemmes Vægten af
dette samme Rumfang Vædske, og Vægtfylden
findes da ved Division af Rumfanget op i
Vædskens Vægt. Den største Vanskelighed ved
Vægtfyldebestemmelser for Vædsker er
Temperaturbestemmelsen, idet de fleste Vædskers
Vægtfylde varierer stærkt med Temperaturen.
Ved P. bør Temperaturbestemmelsen udføres
ved, at P. i længere Tid saa nær som muligt
holdes helt nedsænket i et større Vandbad,
inden Vædsken i P. indstilles til Mærket, og
derfor er Flaskeformen ikke helt
tilfredsstillende. Bedre er det at give P. Form af en
langagtig Beholder, forsynet med to lange snævre
Glasrør; ved Temperatur bestemmelsen kan da
hele Beholderen være nedsænket i Badet,
saaledes at kun Enderne af de snævre Glasrør
rager op over Badet, og saaledes at kun en
forsvindende lille Del af P.-Vædsken befinder sig
i et Rum med en anden Temp. end Badets.
Vægtfyldebestemmelsen med P. er ret
omstændelig, og naar ikke kræves den yderste Grad
af Nøjagtighed, benyttes derfor oftest andre
Metoder til Bestemmelsen af Vædskers
Vægtfylde, f. Eks. Aræometret. Et fast Legemes
Vægtfylde bestemmes ved P. paa den Maade,
at det bringes ned i P., der for Resten fyldes
med Vand ell. en anden passende Vædske med
bekendt Vægtfylde. Af Legemets Vægt og P.’s
Vægt i tom Tilstand, fyldt med Vædske alene
og fyldt dels med Vædske, dels med Legemet,
kan Legemets Vægtfylde beregnes. Se for
øvrigt under Vægtfylde.
A. W. M.

Pyknostylos (adj. gr.: »tætsøjlet«), en
Søjlestilling, hvor Afstanden mellem Søjlerne kun
andrager 1 1/2 Søjlediameter.
C. A. J.

Pyknotrop er en Slags Serpentin fra
Waldheim i Sachsen.
O. B. B.

Pylades [gr. -’la-], Søn af Kong Strofios i
Fokis, den kendte Ven og Vaabenfælle for
Orestes (s. d.). Han ledsagede Orestes, da
ban flygtede for Erinyerne, og var bl. a.
sammen med ham i Taurierlandet, hvor de skulde
ofres, men frelstes af Ifigeneia. Senere ægtede
han Orestes’ Søster Elektra og havde med
hende Sønnerne Medon og Strofios.
H. A. K.

Pylephlebitis, Portaarebetændelse (s. d.).

Püllna [’pilna], en lille Landsby i
Tschekkoslovakiet med en mineralsk Kilde, hvorfra
P.-Vand, et afførende Bittervand, der i 1000 Dele
indeholder 12,1 svovlsurt Magnesia og 16,1
svovlsurt Natron.
E. F.

Pylon kalder man de to sammenhørende
mægtige taarnagtige Bygninger, der i de
ægyptiske Templer var anbragte hver paa sin
Side af den Hovedport, der førte ind til
Templet. Grundfladen af P. er altid rektangulær,
Vægfladerne, saavel de to bredere som de to
smallere, har derimod Form af Trapezer. De
er nemlig ikke lodrette, men danner spidse
Vinkler med Grundfladen, idet P., pyramidalsk,
efterhaanden bliver smallere opad. Foroven
afsluttes P. med en vandret rektangulær Flade,
der paa alle Sider er forsynet med en stærkt
fremspringende Gesims med en Hulkehl under
den udstaaende Flade. De fire Hjørner af P.
dannes af fremspringende Rundstave. Paa
Forsiden af P. var der ofte anbragt et Par lodrette
Fuger ell. Fordybninger, bestemte til at optage
en Art Mastetræer ell. Stænger, som foroven
var prydede med Vimpler e. l. Foran P. var
ofte anbragt kolossale Figurer og Obelisker
(Afb., se Luksor). I store Templer var der
undertiden flere P., parallelle med hinanden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0761.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free