Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pæonios - Pæreskurv - Pæretræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pæonios, d. s. s. Paionios.
Pæreskurv (Venturia pyrina [Lib.], Aderh.;
Konidiestadium: Fusicladium pirinum [Lib.],
Fuhl.) træffes overalt, hvor Pærer dyrkes;
Sygdommen er først beskrevet fra Belgien 1832.
Svampen angriber kun Pære, men er i øvrigt nær
beslægtet med Æbleskurv, hvortil henvises, idet
de to Svampe udviser stor Overensstemmelse
i biologisk Henseende. En Forskel bestaar dog
deri, at Fusicladium-Pletterne paa Bladene her
væsentlig findes paa Undersiden; endvidere
forløber Angrebet paa Pærefrugterne og
Pæregrenene anderledes end de tilsvarende Angreb
hos Æble. Sygdommen begynder paa
Pærefrugterne med lgn. Symptomer som hos Æbler:
runde, olivengrønne Fløjelspletter; men snart
indtræder voldsomme Virkninger, idet de unge
Frugter deformeres, og de noget ældre
frembyder store, forkortede, sortagtige Saar, der
ofte ledsages af dybe Revner. Grenangrebet er
her langt alm. end hos Æble; paa Aarsskuddene
fremkommer sortgrønne, filtede Pletter af
Svampen, og de angrebne Skud kan dræbes —
ell. dog visne langt ned — allerede i det første
Aar. Hvis Aarsskuddet overlever Angrebet,
indtræder der i de flg. Aar en Opsvulmning af
Skuddet, der tillige faar et ejendommeligt
sprækket-skællet Barklag. — Som stærkt
angribelige af P. maa særlig fremhæves Sorterne
Louise bonne d’Avranches, Williams bon
Chrétien og Graapære; modstandsdygtig er bl. a.
Sorten Grev A. W. Moltke. — Ved Bekæmpelsen
af Sygdommen iagttages samme Forholdsregler
som over for Æhleskurv (s. d.); særlig vigtigt
er det dog her at afskære og brænde de ofte
talrige, skurvede Grene.
C. F.
Pæretræ (Pirophorum Medic.), Underslægt
af Pyrus, der adskiller sig fra den anden
Underslægt, Æbletræ, ved længere Bladstilke, helt
hvid Krone, røde Støvknapper og fri Grifler.
I Frugtkødet findes spredte Stencellegrupper.
Almindelig P. (P. communis L.) er fra gl
Tid dyrket meget alm. som Frugttræ og findes
ogsaa i Norden nu og da forvildet i Kratskove,
om end sjældnere end Æbletræet. Alle
herhenhørende Sorter P. synes at være Krydsninger
mellem den i Orienten og tillige i det vestlige
Frankrig vildtvoksende P. Achras Gærtn. og
forsk. Arter: P. persica Pers. (Syrien og
Persien), P. cordata Desv. (Orienten og vestlige
Frankrig) og P. elæagrifolia Pall. (Orienten).
Om de forsk. Sorter se ndf. Nogle giver godt
Nyttetræ. Ogsaa af P. Pashia Hamilt.
(Nordindien) bruges Veddet. P. sinensis Lindl. er
Stamform til kinesiske og japanesiske
Pæresorter. P. salicifolia L. fil. (Orienten), et lille
Træ med vandret udspærrede Grene, er
Prydtræ i Parker. Ogsaa enkelte andre benyttes til
Prydtræer.
A. M.
Af P. dyrkes en Mængde forsk. Sorter, der
antages væsentligst at nedstamme fra det vilde
P., Pyrus communis L., og Krydsninger mellem
denne, P. cordala og P. elæagrifolia. Af Sorter
skal efter deres Modningstid nævnes følgende:
Sommerpærer: Juli Dekanpære, tidlig og meget
frugtbar, sidst i Juli ell. først i August;
Williams Bon Chrétien først ell. midt i Septbr, bør
plukkes grøn, tidlig og rigtbærende; Graapære,
sidst i Septbr, sildig, men rigtbærende.
Høstpærer: Amanlis, Septbr—Oktbr, ret tidlig og
meget frugtbar; Greve A. V. Moltke, sidst i
Oktbr, meget frugtbar og haardfør; Louise fra
Avranches, Oktbr—Novbr, tidlig og rigtbærende,
Marie Louise. Vinterpærer: Soldat Laboureur,
Novbr—Decbr, meget frugtbar; rød Bergamotte,
Oktbr—Decbr, meget rigtbærende; Doyenné de
Comice, Novbr—Januar, ikke særlig rigtbærende;
Eyewood, Novbr—Decbr, meget frugtbar;
Napoleon I, Novbr—Decbr, bør helst dyrkes som
Espalier, regelmæssig frugtbar; Nelis’
Vinterpære, Decbr—Januar, meget rigtbærende.
Sildige Vinterpærer: Josephine fra Mecheln,
Decbr—Febr, meget frugtbar; Esperens
Bergamotte dyrkes som Espalier ved Øst- ell.
Vestmur, Januar—Maj, rigtbærende. Ved Valget af
Sorter maa der foruden til de i Beskrivelsen
angivne Forhold tillige tages Hensyn til
Haardførheden, danske Sorter som Graapære og A. V.
Moltke udmærker sig særlig i saa Henseende. I
Norge dyrkes særlig Graapærer i det østlige,
Kejserindepærer i det vestlige.
P. formeres ved Okulation paa Frøstammer
af Pærer, og til Dværgtræer benyttes Kvæde
som Grundstamme. Enkelte Sorter som
Eyewood og Marie Louise kan ikke trives paa
Kvæde, og man maa da først okulere en anden
Sort paa Kvædegrundstammen og derefter
okulere den nævnte Sort i denne.
Pæregrundstammen gaar meget dybt med sine Rødder, og har
man ikke en heldig Undergrund, er man derfor
henvist til at dyrke P. forædlet paa
Kvædegrundstammer. P. former sig i Reglen som en
Pyramide, og Pyramideformen er derfor den
heldigste; til Espalier benyttes Palmette ell.
skæv Snorform. Blomsterne, der sidder i
Halvskærme, fremkommer paa korte Grene, der
kaldes Frugtsporer, og gennem Beskæring søger
man paa de unge Træer at fremhjælpe disse
Frugtsporers Tilstedekomst. Kraftige Skud
giver kun Bladknopper, og Princippet, der
ligger til Grund for Sporebeskæringen, er
derfor at svække Grenen saa meget, at de opr.
ansatte Bladknopper efterhaanden kan
omdannes til Blomsterknopper. Man vælger hertil een
ell. to Knopper paa Kvistens nederste Parti og
skærer da en Knop over disse; denne Knop
skal tjene som Afleder for den overflødige Saft,
naar den om Foraaret stiger op i Kvisten;
skyder Knoppen et Skud frem, studses dette
over to til tre Blade om Sommeren, og er den
ene ell. de to Knopper paa Grenens nederste
Parti bleven omdannet til Blomsterknopper i
Løbet af Sommeren, skærer man ved næste
Vinterbeskæring ned over disse; er de derimod
endnu ikke blevne til Blomsterknopper, skærer
man atter saaledes, at der kommer en
Bladknop over disse. Grundreglen bliver altsaa den,
at man altid maa sikre sig at have en Afleder
for den overflødige Saft, indtil de vordende
Blomsterknopper er fast ansatte, men
selvfølgelig maa Detaillerne i Fremgangsmaaderne
ændres meget betydelig efter de i hvert givet
Tilfælde foreliggende Forhold, og der kræves
derfor megen Erfaring og Indsigt, før man paa
tilfredsstillende Maade kan udføre
Sporebeskæringen. Ved Plantningen i Frugthaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
