- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
772

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Q - Qobar - qua - Quaade, George Joachim - Quadragena - Quadragesima - Quadrans - Quadrantal - Quadratum - Quadratum geometricum - Quadratuskridt - Quadriennium - Quadrifrons - Quadriga - Quadrigarius - Quadrigatus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Q



Q er det 17. Bogstav i vort Alfabet. Det
nedstammer fra det semitiske Bogstav Koph
(hebr. ק), hvis ældste kendte Form er
illustration placeholder
; i
det gr. Alfabet fik det Formen Ϙ (Koppa, s.
d.), hvoraf opstod Romernes Q. Medens det
semitiske Koph betegnede et »dybt« k
(postpalatal Lyd, Ragtungelukkelyd), er det
tilsvarende Tegn i de europæiske Alfabeter for saa
vidt overflødigt, som det ikke betegner nogen
egen Lyd: det gr. Koppa brugtes i de ældste
Indskrifter afvekslende med K, senere brugtes
det kun som Taltegn (= 90); Romerne brugte
Q som Tegn for k-Lyd foran u (w), og paa lgn.
Maade bruges qu (qv) i de fleste nyeuropæiske
Sprog som Tegn for Lydforbindelsen kv; i
nogle romanske Sprog (Fransk, Spansk,
Portugisisk) kan dog ogsaa den enkelte k-Lyd
betegnes med q ell. qu (fr.: cinq, quand, qui,
question, sp.: Quijote). I fl. Sprog (f. Eks.
Islandsk, Hollandsk, slaviske Sprog) bruges q slet
ikke; i Dansk bruges det nu næsten kun i
Fremmedord.
V. D.

Qobar ell. Kobar, en tør Taage, der
optræder i de øvre Nil-Lande; den svarer til
Calina i Spanien, Solrök i Sverige.
H.-P.

qua (lat.), i Egenskab af.

Quaade [’kva.ðə], George Joachim, dansk
Diplomat, f. i Helsingør 30. August 1813, d. i
Kbhvn 7. April 1889, Student 1831, cand. jur.
1836, Kancellist i Departementet for
udenlandske Sager 1838, Ekspeditionssekretær 1848. Ved
Udenrigsministeriets Omorganisation 1856 blev
han Chef for 2. politiske Departement. Marts
1860 blev han Gesandt i Bryssel og Haag, men
forflyttedes s. A. til Berlin, hvor han forblev
i de vanskelige Aar inden Krigen. Jan. 1864
overtog han Udenrigsministerposten i det
Monrad’ske Ministerium og deltog April—Juni
sammen med Krieger i Londonkonferencen. I
Ministeriet Bluhme blev han Minister u. P., men
sendtes snart efter som Forhandler til Wien,
undertegnede Freden 30. Oktbr 1864 og
akkrediteredes paany som Gesandt i Berlin Maj 1865.
Han haabede utvivlsomt her, at det skulde
lykkes ved direkte Forhandlinger med Preussen at
genvinde den væsentlige danske Del af
Nordslesvig, men blev skuffet, og Bismarck’s
Ophævelse af Pragfredens Artikel 5 blev for Q. et
meget haardt Slag. 1884 tog han sin Afsked.

Quadragena (lat.) bet. et Tidsrum paa 40
Dage og er i den kat. Kirkes Afladspraksis en
teknisk Betegnelse for den Eftergivelse af
timelig Syndestraf, som en angrende Bodgører kan
opnaa ved 40 Dages Faste.
L. M.

Quadragesima, se Kvadragesima.

Quadrans, se Kvadrans.

Quadrantal, rom. Maal for tørre og flydende
Varer, ogsaa kaldet Amfora. Det udgjorde
omtr. 26 l og deltes i 8 congii.
H. H. R.

Quadratum, et af Kopernikus i Meridianen
opstillet Instrument, hvormed han maalte
Solens Middagshøjde, idet han paa en inddelt
Cirkelkvadrant aflæste, hvor Skyggen faldt af
en i Kvadrantens Centrum lodret paa
Instrumentets Plan anbragt Stift.
J. Fr. S.

Quadratum geometricum, et i Tiden før
Tyge Brahe hyppig benyttet Instrument til at
maale et Himmellegemes Højde. Det bestod af
et Kvadrat, hvis ene Side ved Hjælp af et Lod
blev stillet lodret, og to andre Sider var
inddelte, alm. i 12 Dele, hver delt i 10
Underafdelinger. Ved Hjælp af en Diopterlineal, der
bevægede sig om det ene Hjørne, sigtede man
det søgte Objekt ind, og ved at aflæse paa den
inddelte Side beregnede man Objektets Højde.
J. Fr. S.

Quadratuskridt er den næstøverste Zone i
Senonetagen og kaldes saaledes efter
Ledeforsteningen Actinocamax quadratus. Q. er vidt
udbredt bl. a. i Tyskland, England og Frankrig.
J. P. R.

Quadriennium, se Kvadriennium.

Quadrifrons, den firehovedede, Tilnavn til
den romerske Guddom Janus.
H. A. K.

Quadriga, se Kvadriga.

Quadrigarius (lat.), Styrer af Firspand. —
Som Tilnavn forekommer Ordet hos Quintus
Claudius Q.
, en rom. Historieskriver i Beg.
af 1. Aarh. f. Kr., en af de saakaldte
Annalister. Han forfattede et historisk Værk, Annales,
som behandlede Roms Historie fra Byens
Ødelæggelse ved Gallerne og til hans egen Tid.
Værket er tabt, men en Del benyttet af senere
rom. Historieskrivere, f. Eks. Livius.
Fragmenter findes i Peter’s Historicorum Romanorum
reliquiæ
, (Leipzig 1870).
H. H. R.

Quadrigatus, af lat. quadriga, Firspand;
Betegnelsen for en rom. Sølvmønt (Denarius)
med Fremstilling af et Firspand. Mønter med
Firspand forekommer baade i republikansk Tid
(een er fra 341 f. Kr.) og i Kejsertiden, ligesom
de kendes fra Grækenland.
H. A. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0798.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free