- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
795

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quousque Tandem - Qvam, Ole Anton - Qvam, Peter - Qvanten, Emil von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

træder andre og friere Øvelser, der gaar ud paa
at knytte Ord og Sætninger i det fremmede
Sprog saa umiddelbart som muligt til vedk.
Forestilling selv. Dette saakaldte
quousquistiske Program vakte stærk Modstand, men
har ogsaa i Tidernes Løb vundet Tilslutning
hos mange praktiske Sproglærere og
Lærebogsforfattere. Foreningen selv ophørte at virke som
saadan, efter at dens Principper var blevne
omsatte til Praksis og der var opstaaet fl.
Kompromismetoder. Se i øvrigt
Sprogundervisning.
O. Jsp.

Qvam, Ole Anton, norsk Politiker og
Jurist, f. i Molde 5. Aug. 1834, d. i Egge 8. Juli
1904, blev Student 1853, cand. jur. 1862; i sine
Studenteraar havde han forsk.
Huslærerstillinger og vikarierede ved højere Skoler. 1863—64
var han edsvoren Fuldmægtig hos
Sorenskriveren i Stjør- og Værdal, tog 1863 Bevilling som
Overretssagfører og autoriseredes 1867 efter
aflagt Prøve som Højesteretsadvokat. Ved
Giftermaal blev han 1865 knyttet til den ansete
Indherredsslægt Gram. Q. kom i disse Aar ind
i det politiske Liv og blev snart benyttet i forsk.
offentlige Tillidshverv, som han røgtede med
megen Dygtighed, var saaledes Ordfører i
Egge, hvor hans Gaard Gjævran ligger, i
Aarene 1869—85. Allerede tidlig blev Q. udpeget
som Tingmandsemne for Nord-Trøndelag. Ved
det første Valg efter Indførelsen af aarlige
Storting blev han fjerde Suppleant (1871—73), men
rykkede ved det næste Valg op i
Repræsentantrækken, i hvilken han oftest indtog første Plads,
indtil han 1885 fraflyttede Distriktet. Paa
Stortinget var han i fl. Perioder Formand i
Justitskomiteen, fra 1880 Medlem af Valgkomiteen og
fra 1883 af Fuldmagtskomiteen. Fra 1880
Medlem af Lagtinget var han 1882—85 sammes
Præsident; som saadan præsiderede han under de
præliminære Møder i Rigsretten 1883, men blev
udskudt af anklagede. 1885 udnævnt til
Sorenskriver i Guldalen repræsenterede han 1886—88
Sør-Trøndelag og var under denne Valgperiode
Odelstingets Præsident. Ved Indførelsen af den
ny Rettergangsorden udnævntes han 1889 til
Lagmand i Frostatings Lagdømme. Da
Ministeriet Steen 6. Marts 1891 dannedes, udnævntes
han til Statsraad og Chef for
Justitsdepartementet. Sammen med det hele Ministerium
afgik han 2. Maj 1893 paa Vartpenge og
udnævntes ved Udgangen af det flg. Aar til Amtmand
i Nord-Trøndelag. Han repræsenterede
Sør-Trøndelag paa Stortinget 1895—97. Efter at
være valgt fra Nord-Trøndelag for 1898—1901
indtraadte han 17. Febr 1898 i det andet
Steenske Ministerium. I dette forestod han dels
Justitsdepartementet, dels det 1900 oprettede
Landbrugsdepartement. Da det Blehr’ske
Ministerium 21. Apr. 1902 afløste Ministeriet Steen,
blev Q. Statsminister og Formand for
Statsraadsafdelingen i Sthlm, hvilken Stilling han
indehavde til Ministeriets Afgang 22. Oktbr
1903. Q.’s Energi, Dygtighed og Erfaring
gjorde ham efterhaanden til en af sit Partis mest
formaaende Ledere. For Juryens Indførelse
var han meget virksom, særlig 1882—85 som
Formand i den parlamentariske
Jurykommission. Senere indtraadte han som Medlem i
Straffelovskommissionen og i den milit.
Straffelovskommission, i hvilken sidste han ligeledes
var Formand. I alle disse Hverv nedlagde han
et betydningsfuldt Arbejde, og leverede en
væsentlig Del af de Forarbejder, hvorpaa den saa
dybt indgribende Lovgivning er bygget. Som
Statsminister indlagde han sig Fortjeneste ved
sit Arbejde paa Løsningen af de unionelle
Tvistemaal og Ordningen af Konsulatsagen. I
Litteraturen har han Plads navnlig ved sin Udgave
af »Den norske Straffeproceslov af 1. Juli 1887
med Kommentar« (1889). I Brochurer og i
Særdeleshed i Avisartikler deltog han stadig i
Drøftelsen af Samtidens politiske Spørgsmaal,
ligesom han i en lang Aarrække var en af
Partiets dygtigste Folketalere.
(O. A. Ø.). Wt. K.

Qvam, Peter, norsk Skolemand, foreg.’s
Broder, f. i Bolsøy 14. Decbr 1822, d. 11. Maj
1907, cand. philos. 1842, oprettede 1857 i Kria en
egen Skole, der efter en Række Udvidelser og
Forandringer 1873 fik Navnet »Maribogadens
Latin- og Realskole«; denne bestod indtil 1881,
da »Q.’s Skole« udsondredes af den, dog kun
for et Par Aar efter at blive nedlagt. Saa
oprettede den stadig lige energiske Pædagog
1884 et Middelskolekursus efter
Fællesskoleprincippet for Børn, udgaaede fra Folkeskolen,
— en Nyhed af megen Interesse inden for norsk
Skolevæsen. Denne Skole fik fra 1885 et aarligt
Statstilskud og havde 1896—1906 Bidrag af Kria
Kommune. I sin Skole virkede Q. med stort
Held for sin Yndlingstanke: at skabe organisk
Sammenhæng mellem Skoleværkets forsk. Trin
op til de højeste.
(K. V. H.). Wt. K.

Qvanten, Emil von, finsk-sv. Digter, f. 22.
Aug. 1827, d. 5. Decbr 1903, var af gl tysk Adel,
som indvandrede til Finland og blev adlet i
Sverige. Som 16-aarig udsendte han sammen
med en Kammerat en poetisk Kalender
»Lärkan«, et nyt Bd udkom fire Aar efter. P. Gr. a.
Sygdom maatte han dog i fl. Aar opholde sig i
Udlandet, og først 1857 lykkedes det ham at
blive sv. Undersaat. I Finland kunde han ikke
tage Ophold, fordi han 1855 under Pseudonym
havde udgivet et Skrift, hvori han udtalte, at
Svenskerne, mens Rusland under Krimkrigen
var optaget andetsteds, burde forbinde sig med
Finnerne, for at de to Lande kunde forene sig
under en Konge og fælles Rigsdag. I et større
Skrift »Finska förhällanden« (1857—61) taler
han endnu stærkere og hævder stadig
Nødvendigheden af Finlands Forening med
Sverige, Af Skandinavismen var han ogsaa en
begejstret Tilhænger og ønskede, Finland
skulde tiltræde den. Ved Danmarks Krig
(1864) stod han paa samme Standpunkt med
Hensyn til Bistand som Kong Karl XV, der
i Aarene 1864—72 havde ansat ham som sin
Bibliotekar. Hans første Digtsamling (1851) var
formfuldendte, melodiske Vers. 1859 udgav han
en ny Samling »Lyriska dikter«, og disse to
Samlinger forbedrede han 1880 i »Dikter, nya
og gamla«. Hans Digte er prægede af trofast
Fædrelandskærlighed (mest elsket er hans meget
smukke »Suomis sang«) og sværmerisk
romantisk Naturbetragtning. 1882 udgav han en
Samling sv. Folkeviser: »Sveriges skönaste folkvisor«.
Under sit Stockholmsophold skrev han i forsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0821.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free