Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- R (Bogstav)
- R (Taltegn, forkortelser)
- R. A.
- Ra eller Re
- Ra (Randmoræner)
- Raa (Raadyrets Hun)
- Raa (Søv.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
R
R er det 18. Bogstav i vort Alfabet. Det
nedstammer fra det græske P ell. R, hvilken
sidste Form ligger til Grund for Romernes R. I
de nyeuropæiske Sprog bruges r som Tegn for
en Mængde forsk. r-Lyd, frembragte snart med,
snart uden »Rullen« af Tungespidsen (se
Jespersen, »Fonetik«, S. 417 ff.). I Polsk
betyder rz den stemte Lyd ž eller ustemt š
(Skrzynecki); en lgn. Lyd med forangaaende
svag Tungespidsrullen betegnes i Tschekkisk
ved ř. Ustemt r betegnes i Græsk ved ρ, i
Islandsk ved hr, i Kymrisk (Walesisk) ved rh.
Det indoeuropæiske Grundsprog har rimeligvis
ofte haft r som Vokal (stavelsedannende),
ligesom endnu fl. slaviske Sprog (Tschekkisk: strč
prst skrz krk = stik Fingren gennem Halsen);
som Afløser af dette r har de germanske Sprog
faaet ur ell. or: sanskrit mrtás, død, lat.
mortuus, got. maurþr, dansk Mord. Det
indoeuropæiske konsonantiske r har derimod holdt sig
omtr. uforandret i de germanske Sprog: sanskr.
rudhirás, gr. έ-ρυθρός, got. rauþs, dansk
rød; sanskr. bhárāmi, lat. fero, dansk bære.
Ejendommelig for de nordiske Sprog er den
r-Lyd, som er opstaaet af fællesgermansk z (se
nordiske Sprog, S. 1098), og som i
Vestnordisk er blevet til alm. r, medens den i
Østnordisk tidlig er bortkastet paa de fleste
Steder: urnordisk gastiR, oldn. gestr, dansk Gæst.
V. D.
R, Taltegn, paa Latin = 80; paa rom.
Mønter o. l. = Roma, Romanus, rex m. m.; ved
jødiske Navne = Rabbi; paa Recepter = recipe
ɔ: tag!; ved Temperaturangivelser =
Réaumur: i Urværker staar r for retarder (fr. ɔ:
gøre [Farten] langsommere) i Modsætning til a.
(= avancer ɔ: gøre [Farten] hurtigere); i
Musikken: højre Haand; ved Angivelse af Ordener
= Ridder.
R. A., i England Forkortelse for Royal
Academy (kgl. Akademi) og for Royal Army (kgl.
Armé).
Ra eller Re, de gamle Ægypteres Navn paa
Solen og Solguden; med Artiklen lød Navnet
p-ra (p-re), pra (phra) eller pra, prê, fra
(phra) ell. fre. R. var en af Ægyptens
allerhøjeste Guddomme og nød særlig Anseelse,
Kongerne kaldte sig »Søn af Guden R.« og
nedledte deres Herkomst fra denne Gud, ja der er
Antydninger af, at alle Ægyptere af de højere
Klasser ansaa sig for Efterkommere af R. Uden
Artikel brugtes Ordet i Beg. af Egennavne, hvad
de gr. og hebr. Omskrifter i nøje indbyrdes
Overensstemmelse godtgør. Som Eksempel kan
anføres Navnet Ramses, d. e. »R. fødte,
frembragte (ham)«. Inde i Ord, der er sammensatte
med R., udtaltes det derimod ofte med
Artiklen, hvad Navnene Potifar og Potifera (d. e.
»Solens Gave«, Heliodoros) viser. R.
fremstilledes ofte med Falke- ell. Høgehoved; Falken
(og Spurvehøgen) var ham helliget.
V. S.
Ra kaldes i Norge nogle udprægede
Randmoræner, som findes paa begge Sider af Kria
Fjord og er dannede ved, at Landisen under
Istiden har haft sin Rand her gennem et langt
Tidsrum. V. f. Fjorden strækker
Vestfoldraet sig fra Horten mod SV., medens
Smaalensraet Ø. f. Fjorden gaar fra Moss mod
SØ. R.’s Bredde er 1/2—1 1/2 km og Højden over
Omgivelserne 10—40 m. R. bestaar i Alm. af
lagdelt Materiale og antages derfor at være
dannede i Havet, der dengang stod langt højere
end nu. De kan følges ind i Sverige gennem
den sydligste Del af Venern og den mellemste
Del af Vettern. Som en Fortsættelse af R.
betragter man endvidere de Randmoræner, der
strækker sig langs Finlands Sydkyst, og hvoraf
Salpausselkä er den mest kendte. I Norge har
R. undertiden opstemmet Elvene, saa at der
har dannet sig Søer bag R.
J. P. R.
Raa, d. s. s. Raadyrets Hun, se Hjorte.
Raa (Søv.), Flertal Ræer, Rundholt,
dannet af eet ell. fl. Stykker, stavformet, tykkest
paa Midten, temmelig spids ved Nokkerne
(Enderne). R. anbringes vandret paa tværs af
Rejsningens Længderetning paa Undermast ell.
Stængerne. I et tremastet fuldrigget Skib
betegnes R. nedenfra og opefter: Underraa,
Mærseraa, Bramraa og
Boven-Bramraa. Underraaen benævnes forfra og
agterefter: Fokkeraa, Storraa og
Bergineraa; Mærseraaen: Forre-Mærseraa,
Store-Mærseraa og Krydsraa;
Bramraaen: Forre Bramraa, Store
Bramraa og Boven-Krydsraa;
Boven-Bramraa: Forre Boven-Bramraa, Store
Boven-Bramraa og Boven-Boven
Krydsraa. R. bruges til Udspiling af
Raasejl. De bevæges op og ned ved Tove, der
kaldes Fald, f. Eks. Forre Boven-Bram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0824.html
