- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
799

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raa (Søv.) - Raa (overnaturligt Væsen) - Raab - Raab, Johann Leonhard - Raab, Klas Fredrik Hugo - Raabe, Halfdan og Jens Johan Petter Stibolt - Raabe, Hedwig Niemann-R. - Raabe, Joseph Ludvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fald: Underræerne, der kun sjælden bevæges
op og ned, ved Drejereb. R. holdes inde
til Masten ell. Stangen ved Bøjler, som
benævnes Rakke; den drejes i Vertikalplanet
(toppes) ved Toplenter og i Horisontalplanet
(brases) ved Braser, f. Eks. Store
Mærsebras
til Drejning af
Store-Mærseraa. Paa Underkant af R. hænger i en flad
Bue et Tov, Trædetov ell. Pert; langs ad
dette bevæger Mandskabet sig, naar det skal
ud paa R. for at gøre Raasejlet los, rebe eller
beslaa det.
C. B-h.

Raa (sv.), overnaturligt Væsen (oldnord. ráð,
»de rådende«, de guddommelige Væsener), især
brugt i Sammensætninger (skogs-rå, Væsen i
Skoven; sjö-rå, Væsen i Søen; tomt-rå, Væsen
paa Huspladsen, Gaardens værnende Vætte;
o. s. v.). (Litt.: Lundgren, »Språkliga
intyg om hednisk gudatro i Sverige« [1878], S.
23 ff.; Kaarle Krohn, »Skandinavisk
Mytologi« [Helsingfors 1922], S. 36—56).
(A. O.). H. El.

Raab [ra.b], 1) ung. Raba, Flod i Ungarn,
udspringer i Steiermark, løber derfra mod SØ.,
men bøjer, efter at have passeret Grænsen
mellem Østerrig og Ungarn mod NØ. Den deler sig
derefter i to Arme, af hvilke den mindste
forener sig med Rabnitz, som udmunder i venstre
Bred af R., netop som denne, efter et 255 km
langt Løb, falder ud i Donau, S. f. Øen Kleine
Schütt. 2) [R., ung. Györ, ung. Komitat med
et Areal paa 1398 km og (1920) 90968 Indb., 65
pr km2, hvoraf 99 % er ungarsktalende. 3) R.,
ung. Györ, Fristad, Hovedstad i ovenn.
Komitat, ligger, hvor R. med Rabnitz udmunder i
Donau. (1920) 50036 Indb., hvoraf 95 %
Ungarer. Omegnen er lav og sumpet; den indre
By ligger paa et højere Parti. Domkirken er
fra 12. Aarh., men er ombygget 1639—54. R. er
Sæde for en rom.-kat. Biskop. Den er en
betydelig Station for Sejladsen paa Donau, har stor
Handel med Korn, Svineavl og betydelig
Industri. — R. er det rom. Arabona. 1594 blev
Byen ved Forræderi indtaget af Tyrkerne, som
atter mistede den 1598. Under den ung.
Revolution 1849 stormedes R. af Østerrigerne.
N. H. J.

Raab [ra.b], Johann Leonhard, tysk
Kobberstikker, f. 1825, d. 1899, Elev af Reindel
i Nürnberg, har raderet og stukket en stor
Mængde Blade efter moderne tyske Malere.
L. S.

Raab [ra.b], Klas Fredrik Hugo,
Friherre, sv. Officer (1831—81), blev Officer 1850
og deltog som Premierløjtnant i den danske
Hær i Krigen 1864; han ansattes først ved
Hovedkvarteret, men blev senere Chef for den af
norske og svenske Frivillige bestaaende Deling
af det Aarøe’ske Strejfkorps, med hvilket han
deltog i fl. Ekspeditioner (Løjt Kirkeby 11. Apr.,
Halk 14. Apr.). 1865 blev R. Kaptajn i den sv.
Hær, var 1866—73 Lærer i Krigskunst ved
Krigshøjskolen paa Marieberg og avancerede
gennem Graderne til Generalmajor (1877). R.
udgav fl. militær-videnskabelige Skrifter og var
utrættelig i sit Arbejde for Omdannelsen af det
sv. Hærvæsen, der paa fl. vigtige Omraader
skylder R. stor Tak.
Chr. Bl.

Raabe [ra.bə], 1) Halfdan, norsk
Skolemand, f. paa Østre Toten 18. Juli 1852, Student
1871, cand. theol. 1877, senere Lærer i Kopervik
og Kateket i Farsund, 1886—1907 Overlærer ved
Tøyen Folkeskole i Oslo og derefter indtil 1923
ved Bolteløkken Skole smst. R. var 1892—1911
Formand i Fællesstyret for Norges
Lærerforeninger og har som saadan udført et energisk
Organisationsarbejde samt haft megen
Indflydelse paa de Reformer, som i dette Tidsrum er
gennemført paa Skolens Omraade, ikke mindst
til økonomisk Betryggelse for Lærerstanden.
Lærer i Kateketik ved det praktisk-teologiske
Seminar siden 1906. Desuden har R. været
Medlem af Oslo Kommunestyre, og indvalgtes 1908
i Direktionen for »Toftes Gave«, 1912 i
Forstanderskabet for den ny Lærerskole i Oslo. Foruden
Lærebøger i Modersmaal og Bibelhistorie har
R. skrevet talrige Opsæt i »Norsk Skoletidende«
o. a. pædagogiske Publikationer. 1914 udgav han
»Norges folkeskolevæsen i hundrede aar« (bl.
Kirke- og Undervisningsdepartementets
Jubilæumsskrifter).

2) Jens Johan Petter Stibolt, norsk
Skolemand og Publicist,, foreg.’s Broder, f. paa
Østre Toten 14. Maj 1861, cand. mag. 1886,
Overlærer ved Oslo Borgerskole 1901, siden 1916
Lektor ved Fagerborg Skole i Oslo. 1897—1900
var han Redaktør af Tidsskriftet »Folkevennen«.
R.’s Forfatterskab omfatter væsentlig populære
Skildringer og Lærebøger: »Den franske
revolution« (1889), »Reise- og Kulturskildringer«
(1897), »Middelalder og renaissance« (1904), »En
storbygd [Toten]« (1905), »Solkongen i
Versailles« (1906), La terreur (1907), Madame Roland
(1908), »Revolutionens soldater« (s. A.),
»Napoleon« (1909), »Byen« (1910), »Bismarck« (1911),
»Nordiske gude- og heltesagn« (s. A.),
»Verdenshandelens historie i kort utsyn« (3. Udg.
1922), »Lucie de Maurepas« (historisk Roman,
1916), »Gironden« (1918), »Evenrud« (1919),
»Mjøslandet« (1922) og »William Pitt« (1924).
(K. V. H.). Wt. K.

Raabe [’r.a.bə], Hedwig Niemann-R.,
tysk Skuespillerinde, f. 3. Decbr 1844 i
Magdeburg, d. 21. Apr. 1905 i Berlin. R. betraadte
allerede som Barn Scenen og debuterede 1859
paa Thalia-Teatret i Hamburg, hvorfra hun
arbejdede sig frem til Wallner-Teatret i Berlin.
1864—68 tilhørte hun det tyske Hofteater i
Petrograd, og derefter optraadte hun som Gæst
paa de større tyske Scener, indtil hun, der
1871 havde ægtet Tenorsangeren Albert
Niemann, ved Oprettelsen af Deutsches Teater 1883
fik en fremragende Stilling i Berlins
Sceneverden, som hun dog 1901 opgav for den
gæstererende Omflakken. I Ungdommen brød R.
igennem ved sin sunde Fremstilling af naive,
friske unge Piger, senere vandt hun
Berømmelse baade i klassiske og nyere Roller, f. Eks.
Nora i »Et Dukkehjem«, ved sit Temperament
og sin villiefaste Energi, der var større end
hendes karakteriserende Evne. (Litt.:
Herman Bang, »Kritiske Studier«, S. 220—28
[Kbhvn 1880]).
R. N.

Raabe [’ra.bə], Joseph Ludvig, tysk
Matematiker, f. i Galizien 1801, d. 1859. R.
ansattes 1853 som Docent ved Univ. i Zürich og blev
1855 Prof. i Matematik ved Polyteknikum smst.
Hans Afh., der overvejende findes i »Journal
für die reine und angewandte Mathematik«,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0825.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free