Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raasløff, Harald Iver Andreas og Valdemar Rudolf - Raasted, Niels Otto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forenedes i samme Person. Bl. de
Indrømmelser, den danske Regerings Forslag bragte, var
ogsaa den, at Fællesbudgettet, for saa vidt det
vedrørte Holsten, for første Gang forelagdes
Stænderne. Det skete imidlertid under en uklar
og uheldig Form, og der herskede Tvivl om,
hvorvidt det forelagdes til Beslutning, saaledes
som det fordredes fra Holstenernes og
Forbundets Side, ell. kun til Forhandling. I det kgl.
Budskab, R. overbragte til Itzehoe, var det
sidste nærmest Forudsætningen, men siden var
Hall ved de neutrale Magters Pression drevet
over til det førstnævnte Standpunkt, og da han
derefter instruerede R. til at udtale sig i
samme Retning, ansaa denne, i Betragtning af sit
selvstændige Ansvar som Minister, sig for
uberettiget dertil, før der forelaa en udtrykkelig
Beslutning derom, fattet af Kongen i
Geheimestatsraadet. Følgen var, at R. i Itzehoe
besvarede Stændernes Interpellationer angaaende
Budgetsagen paa en svævende og uklar Maade,
som stod i den uheldigste Modsætning til de
Erklæringer, Hall paa denne Tid afgav til de
fremmede Magter, og kastede et Skær af
Tvetydighed og Upaalidelighed over den danske
Regerings Politik, som voldte betydelig Skade.
Da R. i Paaskeferien vendte tilbage til Kbhvn,
for at faa Sagen klaret, kom det til heftige
Scener i Statsraadet, som, da de øvrige
Ministre sluttede sig til Hall, endte med R.’s
Udtrædelse af Ministeriet. Som Efterspil fulgte en
bitter offentlig Polemik mellem Hall og R.
Senere angreb denne i en Rk. Smaaskrifter fra
Aarene 1863—66 skarpt den nationalliberale
Politik, ligesom han var en af de ledende Mænd
i »Augustforeningen«. Hans forsk. Forsøg paa
at opnaa Valg til Rigsdagen strandede dog, og
han kom ikke mere til at spille nogen Rolle i
det offentlige Liv. (Litt.: H. R., »Min Politik«
[1873]).
2) Valdemar Rudolf, dansk Officer og
Politiker, foreg.’s Broder, f. 6. Novbr 1815 i
Altona, d. 14. Febr 1883. Han gik den militære
Vej, gjorde 1840—41 Tjeneste i Algérie, deltog
som
Artillerikaptajn med
Udmærkelse i
Felttogene
1849—50, tog
Afsked efter
Freden og gik til
Nordamerika,
hvor han
virkede som
Civilingeniør.
Samtidig fik
han Lejlighed
til gennem den
amer. Presse
at gøre den
danske
Regering væsentlige
Tjenester i
Spørgsmaalet
om
Fristaternes Stilling til Sundtoldspørgsmaalet, og
dette førte til hans Ansættelse som Danmarks
diplomatiske Repræsentant i Washington,
hvilken Stilling han beklædte fra 1859 til 1866. I
denne Periode anvendtes han ogsaa til en
ekstraordinær Sendelse til Kina, hvor han
afsluttede en for Danmark meget gunstig
Handelstraktat. R. havde ved at færdes under store
Forhold udviklet sine naturlige Evner som
praktisk Statsmand, og der næredes hos fl. et
Ønske om at anvende ham i den hjemlige
Politiks Tjeneste. Under et Besøg i Danmark 1866
opfordredes han, som imidlertid havde faaet
Generalstitelen, til at indtræde som
Krigsminister i Ministeriet Frijs for at gennemføre den
ny Hærordning, som var bleven nødvendig efter
Krigen. R.’s praktiske Dygtighed fornægtede
sig heller ikke her, og navnlig viste han, skønt
til en Beg. ret fremmed for indre dansk
Politik, en betydelig Evne til at forhandle med de
forsk. ledende Personligheder og til at faa
praktiske Resultater ud af Forhandlingen. 1867
gennemførtes Hærloven, og s. A. fik R., efter
omfattende forberedende Arbejder baade her og i
Nordamerika, gennemført en
Statsraadsbeslutning om Salg af de vestindiske Øer til de
forenede Stater. Den Købesum, R. var enedes med
Regeringen i Washington om, var 7 1/2 Mill.
Dollars; en Folkeafstemning paa Øerne gav stort
Flertal for Afstaaelsen, Rigsdagen gav sit
Samtykke til Traktaten, og R. rejste nu selv til
Nordamerika for at arbejde for dens
Ratifikation i Senatet. Denne stødte dog, p. Gr. a.
Forskydninger i den indre nordamerikanske
Politik, paa uventede Vanskeligheder, og 1870
udløb den forlængede Ratifikationsfrist, uden at
Senatets Samtykke var opnaaet. R., som havde
sat al sin personlige Autoritet ind paa at føre
denne Sag igennem, følte sig saa skuffet ved
dens Udfald, at han til sine Kollegers og
Rigsdagens Beklagelse i Apr. 1870 udtraadte af
Ministeriet. Han begav sig derefter til Udlandet
og paatog sig endnu kun en enkelt Gang en
offentlig Mission, idet han 1874 ved en dygtig
ført Forhandling med Japans og Kinas
Regeringer fik forsk. svævende Spørgsmaal m. H. t.
det store nordiske Telegrafselskabs Virksomhed
i hine Lande ordnede.
N. N.
 |
| V. R. Raasløff. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
