- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
808

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raastof - Raavaddam - Raavakke - Raba - Rabalder - Rabanus (Hrabanus) Maurus - Rabarber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Raastof kaldes i Alm. ethvert Stof, der
danner Grundlaget for et Haandværk ell. en
Industri, f. Eks. Træ for Snedkeren, Ler for
Teglværker, Svovlkis for Svovlsyrefabrikkerne o. s. v.
Imidlertid er en bestemt Adskillelse mellem R.
og færdig Vare umulig, idet eet og samme Stof
snart kan optræde som R., snart som Fabrikat.
Saaledes er f. Eks. Læder færdigt Produkt for
Garveren, men R. for Skotøjsfabrikanten, Olie
færdigt Produkt for Oliemølleren, men R. for
Sæbe- ell. Fernisfabrikanten. Blik færdigt
Produkt for Valseværkerne, men R. for
Metalvarefabrikkerne o. s. v.
K. M.

Raavaddam (Raadvaddam), den
Mølledam, som ligger ved Passet Raavad over
Mølleaaen c. 15 km fra Kbhvn, NV. f. Eremitagen,
og hvis Vand delvis driver de derliggende
Raadvaddams Fabrikker. R., Raadvaddam og
Raavad bruges ogsaa som Benævnelse for
Fabrikkerne, for det af Kjøbenhavnerne yndede
Sommerudflugtssted lige N. f. Mølleaaen og for
den nærmeste Omegn.
(F. W.). D. H. B.

Raavakke, en finkornet, graalig ell. gullig
Dolomit, i hvilken der findes talrige, forsk.
formede Hulheder, hvis Vægge er beklædte med
smaa Dolomitkrystaller. R. findes navnlig i
Permiformationen i Thüringen.
J. P. R.

Raba, Flod i Galizien, Syd-Polen, udspringer
i Karpatherne, strømmer først mod N. gennem
en snæver Bjergdal, derefter mod NØ. og
udmunder i højre Bred af Weichsel efter et Løb
paa 143 km.
(H. P. S.). N. H. J.

Rabalder (Støj, Larm) er en
Sammenblanding af balder (der er beslægtet med buldre) og
nedertysk rabbat, »Uvæsen«).
H. F.

Rabanus (Hrabanus) Maurus, Ærkebisp i
Mainz, f. 776 i Mainz, d. 856 i Winkel i
Rheingau. R. (ɔ: Ravn) fik sin første Uddannelse i
Fuldaklosteret, studerede senere i Tours under
Alkuin, som gav ham Tilnavnet Maurus for
dermed at sige, at han var hans kæreste Discipel,
ligesom Maurus var den hellige Benedict’s. 804
blev R. Lærer ved Klosterskolen i Fulda, som
han gjorde til Frankerrigets mest ansete Skole,
og Mænd som Walahfrid Strabo, Servatus
Lupus, Ottfrid og Gottschalk var hans Disciple.
Han rummede hele sin Tids Viden, ansaas for
sin Tids største Digter og kaldes »den første
præceptor Germaniæ« for de mange og
betydelige Skolebøger, han skrev. 822 blev R. Abbed
i Fulda, efter 20 Aars Virksomhed som saadan
trak han sig tilbage for helt at ofre sig for
Videnskaben. 847 blev han Ærkebisp i Mainz og
døde som saadan. R.’s samlede Skr udg. af
Colvenerius (Köln 1627), er trykte hos Migne
i Series Latina, 107.—112. Bd; hans Digte findes
i Monum. Germ. Poetæ Latini, II, 154 f., hans
Breve i Monum. Germ. Epist., V, 379 f. (Litt.:
Hauck, »Kirchengeschichte Deutschlands«,
II, 1912).
L. M.

Rabarber (Rheum L.), Slægt af
Skedeknæfamilien, kraftige fleraarige Urter med kort og
tyk Rodstok og store, haandnervede og i
Randen hele og bugtede ell. mere ell. mindre
indskaarne Blade, som ved Grunden har
»Kræmmerhus«. De blomstrende Stængler er høje og
hule, og Blomsterstanden oftest stor og rigt
forgrenet. Blomsterne er tvekønnede (ell. hanlige)
og har et kronbladagtigt Bloster af 6 omtr. ens
Blade; Støvdragerne sidder i 2 Kredse, af hvilke
den yderste oftest er fordoblet (ialt 9);
Frugtknuden er 3-kantet. Bestøvning ved Insekter. Frugten
er en 3-kantet Nød med Vinger langs Kanterne;
den indesluttes ikke af Blosteret. Over 20
Arter, der vokser fra Sibirien til Himalaja og
Palæstina. Bastarder med i Reglen spiredygtige
Frø dannes meget let mellem dem; Rendyrkning
af Frø er ikke mulig, hvor Rabarberplanter
staar tæt. Alle Arter har Krysofansyre i
Rodstok og Rødder. Det berømte og fra
ældgammel Tid kendte Lægemiddel Rabarberrod
stammer især fra Rodstokken af 2 R.-Arter. Den
ene Slags, Kanton-R., stammer fra Rheum
officinale
, den anden, Kron-R., fra Var.
tanguticum af R. palmatum. Men maaske giver
ogsaa andre Arter ægte Rabarberrod. R. officinale
Baill. (se Fig.) bliver indtil 2 m høj og har
lysegrønne, ved Grunden hjertedannede, tilspidsede
og ellers omtr. kredsrunde Blade, der er
lappede, og hvis Afsnit er groft takkede. Dens
Hjemsted er Himalaja og det vestlige Kina.
Var. tanguticum af R. palmatum L. har dybt
haandlappede Blade; den hører hjemme i
Vestkina. Fra 1728 blev Kiachta paa Grænsen af
Sibirien og Kina og det lige overfor liggende
Maimatschin i Kina Stapelpladser for
Rabarberrod, og senere monopoliserede den russ.
Regering Handelen dermed (Kron-R. ell. Russisk
R.
). Men efter Aabningen af de kin. Havne
fortrængtes Kron-R. efterhaanden (1860
fuldstændig) af Kanton-R., som især udførtes fra
Kanton. R. Rhaponticum L., med kredsrunde, ved
Grunden hjertedannede og i Randen bølgede
Blade, stammer fra Altai og Dahurien og giver

Rabarber.
Rabarber.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0834.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free