- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
814

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raben - Raben, Peter - Rabener, Gottlieb Wilhelm - Rabenius, Olof Ingelsson og Lars Georg og Olof Mathias Theodor - Rabenhorst, Ludwig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til sit eget. Han blev Student 1807, cand. jur.
1811, var en Tid Legationssekretær i Haag og
havde senere i en Aarrække Sæde i
Stænderforsamlingen i Roskilde. Hans Hustru, Julia
Adelaide Harriet, f. Bornemann (1808—88), blev
1876 Overhofmesterinde hos Dronning Louise.
Det barnløse Ægtepar stiftede Den
R.-Levet-zau’ske Fond
(s. d.) og fem
R.-L.-Bornemann’ske Pengefideikommisser. Hans Broder,
Kammerherre, Hofjægermester, Grev Josias
R.-Levetzau
(1796—1889), tiltraadte
Grevskabet i 1879 og fik 24. Maj 1881 kgl.
Anerkendelse af fra samme Tid at være optaget
i grevelig Stand. Sidstnævnte var Fader til
Grev Frederik Christopher Otto
R.-Levetzau
(s. d.). Ved kgl. Resolutioner af
9. Marts og 30. Apr. 1904 fører Lensbesidderens
yngre Sønner friherrelig Titel og disses
Sønner igen blot Navnet R.
P. B. G.

Raben, Peter, dansk Admiral, f. omtrent
1661, d. 29. Septbr 1727. R. antoges som Lærling
i Marinen 1681, tjente en Tid lang i hollandsk
og fransk Orlogstjeneste og blev 1685 Officer.
Hans Virksomhed falder væsentlig under den
store nordiske Krig, hvor han først som
underordnet Admiral, senere som Flaadens
Øverstkommanderende havde forsk. Kommandoer;
1715 maatte han i sidstnævnte Egenskab bestaa
en haardnakket og ret heldig Kamp mod den
sv. Flaade under Sparre, hvem han forjog fra
Rügen. R. var en energisk og dygtig Skibschef;
som Admiral var han for forsigtig og spildte
derved Frugterne af sine Sejre; han var dertil
intrigant og — navnlig i sine sidste Leveaar —
meget uomgængelig. Mod Marinens øverste Chef
C. C. Gabell førte han efter Krigen en
hensynsløs Strid, der endte med, at denne fik sin
Afsked, ligeledes bekæmpede han Judichær, Ulr.
Kaas og fl. af sine Samtidige.
C. W.-S.

Rabener, Gottlieb Wilhelm, tysk
Satiriker, (1714—71), studerede Filosofi og
Litteratur i Leipzig (1734), blev Revisor under
Skattevæsenet og til sidst »Steuerrat« i Dresden
(1763). Han hørte til den Kreds, der samlede
sig omkr. »Bremer Beiträge«, og blev p. Gr. a.
sine Satirer, som nu synes meget spagfærdige
og uskyldige, erklæret for at være Tysklands
Swift. R.’s Skr gjorde Lykke hos Samtiden,
selv Goethe fandt Behag i hans satiriske Pile,
der mere var tamme Spøgefuldheder end bitre
og menneskefjendtlige Udfald. Allerede 1751
udkom »Sammlung satyrischer Schriften« (4
Bd). E. Ortlepp udgav 1839 »Sämtliche
Schriften«. Efter R.’s Død udsendte Chr. F. Weisse
hans Breve med Biografi (1772). (Litt.:
Mühlhaus, »G. W. R.« [1908]).
C. B-s.

Rabenius, 1) Olof Ingelsson, sv.
Retslærd, f. 1730, d. 16. Maj 1772, Student 1738,
Dr. jur. 1752, beklædte forsk. akademiske
Hverv, 1766 Prof. i Upsala. R.’s Skr, for en
stor Del lat. Disputatser, udmærker sig ved en
ualmindelig Skarpsindighed og har bevaret
hans Navn som en af Sveriges ypperste
juridiske Forfattere. Særlig Processen og
Civilretten, men ogsaa Rets- og Litteraturhistorien,
var Genstand for hans samvittighedsfulde og
kritiske Forskning. Ogsaa som Deltager i
Lovgivningsarbejdjet var han virksom. Af hans
Skr skal fremhæves: De fori competentiæ, I—III
(1751—52), De infamia juris, sueth. Vanfräjd«,
I—II (1755), De matrimonio clandestino (1759),
»Om klander å lös egendom, som på god tro
kommit i tredje mans hånd« (1770), De antiquis
Vestrogothiæ Legiferis
(1769), De fatis
litteraturæ juridicæ in Suecia
, I (1770, omtrykt 1772)
o. m. fl. R. var paa en Maade Aarsag i, at J.
D. Michaelis skrev sit berømte Værk
»Mosaisches Recht«, hvilket da ogsaa blev tilegnet ham.

2) Lars Georg, foreg.’s Søn, sv. Retslærd
og Nationaløkonom, f. 18. Jan. 1771, d. 23. Juli
1846, Student 1783, Magister i Filosofi 1791,
Cand. jur. 1792, Lic. jur. 1800, 1807—37 Prof. i
Upsala. Foruden en Del akademiske
Programmer o. l. — Observattiones Historiam
Ziguenorum illustrantes
(1791), Officium parentale etc.
til Axel Fersen’s Minde (1811), »Åminnelse-tal
öfver Matthias Calonius« (1817) — skrev R.
»Lärobok i svenska Kameral-lagfarenheten«
(1825, 2. Oplag 1832), »Lärobok i
National-Ekonomien« (1829), »Lärobok i svenska
Kyrko-Lagfarenheten«, som med et Digt tilegnedes
Frans Mich. Franzén (1836). R. var Medlem af
Straffelovskommissionen, men hans Udkast
tilfredsstillede ikke denne, hvad der havde hans
Udtrædelse deraf til Følge.

3) Olof Mathias Theodor, foreg.’s
Søn, sv. Retslærd og Nationaløkonom, f. 25.
Aug. 1823 i Upsala, d. smst. 24. Febr 1892,
Student 1839, Magister i Filosofi 1845, cand. jur.
1850, Docent i Upsala 1851, 1854 Prof. i Lund,
1862—89 Prof. i Upsala, 1860—63 beskæftiget i
Justitsministeriet med Lovudarbejdelse. Af hans
grundige og klare Forfattervirksomhed skal
flg. Afhandlinger nævnes: »Om båtsmanhållet«
(1851), »Om tionden« (1853), »Om
beskattningens grunder« (1862), »Om eganderåtten til
grufvor« (1863), »Om näringsfrihetens
utveckling« (1867), »Om lyxen« (1868), de fire
sidstnævnte i Upsala Univ.’s Aarsskrift. R., som
havde haft en væsentlig Andel i Søloven af
1864, udgav 1869 en »Handledning vid
föreläsningar i sjörätten«. Hans Hovedværk er den
vægtige »Handbok i Sveriges gällande
förvaltningsrätt«, I-III (1866, 1871, 1873, I Bd i 2.
Opl., 1875). R. var en mangesidig interesseret
Mand, med udpræget æstetisk Begavelse,
navnlig paa Musikkens Omraade. (Litt.: H. L.
Rydin
i »Tidsskrift for Retsvidenskab«, V
[1892], S. 514—16).
Fz. D.

Rabenhorst, Ludwig, tysk Botaniker
(1806—81), levede som Privatmand, først i Dresden,
senere i Meissen. Han studerede særlig
Kryptogamer og udgav »Deutschlands
Kryptogamenflora« (1844—48, 2 Bd). Dette Værk blev senere
omarbejdet og udg. under Titlen
»Kryptogamenflora von Deutschland, Österreich und der
Schweiz« i 6 Bd, hvoraf 1. Bd (1881—1905)
omhandler Svampe (ved Winter, E. Fischer,
Allescher og Lindau), 2. Bd (1882—85)
Havalger (ved Hauck), 3. Bd (1884—89)
Bregneplanter (ved Luerssen), 4. Bd (1885—1904)
Løvmosser (al K. Limpricht), 5. Bd (1889—1900)
Characeer (ved W. Migula) og 6. Bd (1906)
Halvmosser (ved K. Müller). R. publicerede
desuden flere for sin Tid vigtige Arbejder over
Sporeplanter, saaledes: »Die

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0840.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free