- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
816

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rabutin, R. de - Raby Castle - Racalmuto - Racan, Honorat de Bueil - Racconigi - Race - Race - Racebiologi - Racehygiejne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Rabutin [raby’tæ], R. de, se Bussy.

Raby Castle [’reibi-’ka.s£], Slot i det
nordlige England, Durham, 40 km S. f. Newcastle,
tilhører Hertugen af Cleveland, tidligere
Familien Neville, opført 1379, med en betydelig
Malerisamling. 9 km mod SV. ligger Ruinen
Barnard Castle.
G. G.

Racalmuto (Realmuto), By paa Sicilien,
Prov. Girgenti, ligger ved Jernbanelinien
Girgenti—Catania og har Brud af Svovl, Salt og
Gips samt Dyrkning af Vin og Oliven. (1911)
14300 Indb.
C. A.

Racan [ra’kã], Honorat de Bueil, Markis
af, fr. Digter, f. 1589 i Touraine, d. 1670. Han
tilbragte største Delen af sit Liv ude paa
Landet paa sit Slot, og hans Hovedværk er et
Pastoraldrama Les Bergeries (1618), hvori
skildres to Hyrders Kærlighed til den skønne
Artenice, deres vedholdende Bejlen og deres Kamp
om hende, det hele indrammet i en Række
Scener, hvori Landboernes Liv og Lege
fremstilles. Stykket, der blev modtaget med stort
Bifald, er skrevet i et behageligt Sprog, og
enkelte Steder har R. fundet et smukt og
følelsesfuldt Udtryk for sin Naturbegejstring. Hans
øvrige digteriske Produktion, der omfatter
Sonetter, Oder, Epigrammer o. s. v., er uden
Betydning.
Kr. N.

Racconigi [rako’nidзi], By i det nordvestlige
Italien, Prov. Cuneo, ligger ved Maira og har
et kgl. Slot, bygget 1570 og ombygget 1902.
Det er omgivet af en smuk Park og er fra
1901 Kongefamiliens Sommerresidens.
Silkeindustri. (1911) 9430 Indb.
C. A.

Race er en i Biologien, i Dyre- og i
Planteavlen ofte brugt, men ret uskarp Betegnelse
paa saadanne til en ell. anden Art (s. d.)
hørende Organismer, som har visse særlige
Fællespræg, hvorved de adskiller, sig fra andre til
samme Art hørende Individer. Derved
forudsættes i Reglen, at det paagældende
Fællespræg i Hovedsagen er arveligt; ligesom man
ogsaa oftest antager fælles Afstamning af de til
samme R. hørende Individer. Man taler
saaledes om forsk. R. af Heste, Hunde, Faar,
Kvæg o. s. v., ligesom ogsaa om Menneske-R.,
hver med deres karakteristiske Træk. Paa
tilsvarende Maader hos Kulturplanter. En R.
deler man ofte atter i forsk. »Stammer«, »Sorter«
o. s. v., snart især efter bestemte
Afstamningsforhold, snart navnlig efter særlige Egenskaber.
Det hele er i ikke ringe Grad Skønssag. En
ren R. skulde betyde en R., hvis Egenskaber
(d. v. s. Anlægspræg) nedarves sikkert, saa
længe Krydsninger udelukkes. I strengeste
Forstand ren er dog næppe nogen Dyre-R., da
Dyrene altid i flere Henseender vil være
uensdobbelt anlægsprægede og derfor viser flere ell.
færre »Spaltninger« i deres Afkomsrækker (se
Arvelighed og Bastard). Men naar en
R. i de for dens Anvendelse væsentlige
Henseender er ensdobbelt anlægspræget, saa at
Arven her er nogenlunde sikker, kan den dog,
praktisk talt, kaldes ren.

Ny R. kan dannes ved Krydsning af ældre og
derpaa flg. Udvalg bl. det uensartet
anlægsprægede Bastard-Afkom, ell. de kan (hos i
Forvejen urene R.) grundes ved Udvalg af
Individer, der besidder ønskelige Egenskaber,
betingede af særlige Forhold ved Anlægsprægene,
og som derfor kan være arvelige.

For den videnskabelige Arvelighedsforskning
har Betegnelsen R. som en efter Nutidens Krav
alt for vagt afgrænset Kategori tabt al Værdi;
men Livets Praksis kan ikke undvære
R.-Begrebet i sin hævdvundne Popularitet; en »R.«
er i øvrigt ikke sjældent blot ensbetydende med
en »Slags«.
W. J.

Race [reis] (eng.), Løb, Væddeløb. Paa
Væddeløbsbanen betegner Ordet, naar det
anvendes alene, i Reglen kun Fladløb, altsaa ikke
Steeplechase og Hurdleløb (hurdlerace).
O. P.

Racebiologi, nyere Betegnelse for
Antropologi, hvorved man søger at begrænse denne
Videnskab til, hvad der i egl. Forstand
henhører under Menneskets Naturhistorie med
Udeladelse af rent kulturhistoriske Fag som
Etnologi, forhistorisk Arkæologi og Lingvistik.
R. bliver derved i det væsentlige ensbetydende
med fysisk Antropologi, idet den dog optager i
sig ikke blot Raceanatomi og -fysiologi, men
ogsaa alm. Befolkningsstatistik og
Sygdomsstatistik samt overhovedet alt, hvad der
vedrører Menneskeslægtens eller -racernes Biologi
i Modsætning til Menneskets Biologi som
Enkeltvæsen. Saaledes opfattet er R. grundlagt af
Aug. Comte og videre udviklet af
Quetelet, men i øvrigt er dens Omraade saa stort
og saa vanskeligt at afgrænse, at der endnu
ikke er alm. Enighed om Begrebet. R. arbejder
i stor Udstrækning med Masseundersøgelser,
hvorved den bl. a. søger at belyse Vækstforhold,
lokale og temporære Forskelligheder, individuel
Variabilitet o. l. Spørgsmaal, der falder uden
for den alm. Anatomis og Fysiologis
Omraade (se Biometri). Ved sit Arbejde med
Racernes Udvikling og indbyrdes Forhold har
R. nøje Tilknytning til Arvelighedslæren, som
den bidrager til ved Familieforskning. R.’s
Arbejdsomraade kræver særlige Institutter eller
Laboratorier, og saadanne findes f. Eks. i
Upsala, Zürich og New York; i Kbhvn har den
antropologiske Komité skabt et lgn., men
endnu betydeligt mindre.
S. H.

Racehygiejne kaldes den Del af den alm.
Hygiejne, som særligt beskæftiger sig med, hvad
der kan opretholde Slægtens legemlige og
sjælelige Sundhed i Modsætning til Individets.
Navnet er misvisende, for saa vidt som
Kulturlandenes stærkt blandede Befolkninger ikke kan
opløses i Racer, men det foretrækkes i
Tyskland og Nordeuropa for det lige saa uheldige
Eugenik (s. d.), og det har den Fordel,
at det knytter R. til Hygiejnens øvrige Afsnit.
Spor af en R. kan allerede paa vises hos de
ældste Kulturfolk, og talrige Filosoffer har lige
fra Grækerne til Kant, Schopenhauer
og Nietsche beskæftiget sig med dens
Tanker, men virkelige Forløbere er enkelte
fremragende Læger som J. P. Frank og A. B.
Morel
. Den moderne Racehygiejne er
grundlagt omkr. 1890 af Galton i England og
Schallmayer og Ploetz i Tyskland, som
knyttede den til Darwinismen, idet de gik ud fra
den Antagelse, at man ved passende Udvalg
maatte kunne udvikle Mennesket til stedse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0842.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free