Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rada, Gerolamo - Radau, Jean Charles Rodolphe - Radauti - Radbertus - Radbod - Radbrækning - Radbusa - Radcliffe - Radcliffe, Ann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Neapel 1843); Rapsodie di un poema albanese
(Firenze 1866); Poesie albanesi (6 Bd 1873—84,
Sangcyklus om Skandenbeg). Begyndte 1883
Udgivelsen af et albanesisk-italiensk Maanedsskrift
Fiamuri Arberit, La bandiera dell’ Albani, der
ophørte inden Slutn. af tredje Bd.
K. S.
Radau [ra’do], Jean Charles Rodolphe,
fr. Astronom, f. 22. Jan. 1835 i Angerburg,
Preussen, d. 21. Decbr 1911 i Paris, studerede
i Königsberg, gik 1857 til Paris, hvor han blev
naturaliseret, og hvor han væsentlig har været
sysselsat med teoretiske astronomiske Studier,
meddelte dels i Paris-Akademiets
Publikationer, dels i Bulletin astronomique, hvis
Medudgiver R. var. Af større Arbejder, publicerede
i Paris Observatoriets Annaler, nævnes: Sur la
théorie des refractions astronomiques (1882,
1889), Recherches concernant les inégalités
planetaires du mouvement de la lune (1895),
Tables de la lune (1911), grundet paa Delaunay’s
Teori; de benyttes nu i den fr. Connaissance des
temps siden 1915. R. var Medlem af Bureau
des longitudes siden 1899, af Akademiet i Paris
fra 1897 og Medlem af Tilsynskomiteen for
Observatoriet i Paris. Ved Siden heraf har han
skrevet talrige mere populære Opsatser af
astronomisk Indhold i forsk. fr. Tidsskrifter,
spc. Revue des deux Mondes fra 1864.
J. Fr. S.
Radauti [ra’dauti], 1) rum. Dept (Judet) i
den tidligere østerr. Prov. Bukovina. 2) R.,
tysk Radautz [’ra.da^uts], Hovedstad i ovenn.
Judet, ligger 56 km S. f. Czernowitz nær
Sereths Biflod Suczava, har (1910) 16640
hovedsagelig tyske Indb. Statsovergymnasium, stort
Statsstutteri, Maskin- og Papirfabrikation,
Bryggeri og Garveri.
N. H. J.
Radbertus, med Tilnavnet Paschasius,
Abbed i Corbie i Picardiet, f. i Slutn. af 8.
Aarh., d. i sidste Halvdel af 9., var en af sin
Tids betydeligste Teologer. Han var Abbed fra
844 til 851, men nedlagde saa Værdigheden paa
Grund af indre Klosterstridigheder og helligede
sig helt Videnskaben. Han har baade skrevet
eksegetiske, dogmatiske og historiske Værker.
Hans betydningsfuldeste Skrift er Liber de
corpore et sanguine Christi (831), i hvilket
der for første Gang i Kirkens Historie gives en
systematisk Skildring af Nadverens Væsen og
Bet., og som skaffede Forfatteren hans Tilnavn.
R. ser i Nadveren baade noget symbolsk og
noget realt. Den er et aandeligt Maaltid, som
kun nydes af dem, der tror paa, at aandelig
Næring og Syndsforladelse skænkes i de ydre,
symbolske Former, medens den uværdige
Nadvergæst modtager Elementerne til Dom. Og den
er noget realt. I Nadveren er det samme
Christi Legeme, som blev født af Maria, Brødet og
Vinen forvandles dertil ved en særlig
Skaberakt fra Guds Side paa Præstens Bøn. Her er
for første Gang den rom.-kat.
Transsubstantiationslære (s. d.) fremsat, men
den Iblev ikke uimodsagt. Navnlig
Ratramnus angreb R. I det store og hele fulgte
Kirken dog R. R. har ogsaa skrevet et Skrift om
Jomfrufødselen og hævder, at Maria var Jomfru
ogsaa under og efter Fødselen, saaledes at hun
har født med lukket Moderliv. R.’s Skr er
udgivne af Sirmond (Paris 1618) og af Migne
i Patrologia, series latina (Bd 120, Paris).
(Litt.: Ernst, »Die Lehre des heiligen
Pasch. R. von der Eucharistie« [1896]).
A. Th. J.
Radbod (Rodbod), Konge over Friserne,
d. 719. R. kæmpede med Dygtighedi og Held for
at værge sit Lands Uafhængighed mod de
frankiske Hushovmestere Pipin og Karl Martel.
Kristendommen bekæmpede han som Frankernes
naturlige Forbundsfælle. Pipin tvang ham vel
til at taale Missionærer i sit Land; men efter
Pipin’s Død (714) nedrev R. Kirkerne og
hindrede Missionen. Da han var død, maatte
Friserne finde sig i det frankiske Herredømme.
(J. L.).
Radbrækning (af Rad ɔ: Hjul) forekommer
som Straf allerede hos Grækerne og Romerne
og anvendtes i de fleste europæiske Stater lige
til Slutn. af 18. Aarh. over for Mordere,
Brandstiftere, Landevejsrøvere, Kirkeskændere o. a.
I dens mest kvalificerede Form fuldbyrdes R.
ved, at Forbryderens Legeme anbringes og
Lemmerne fastbindes paa et X-formet Kors
(Andreas-Korset), hvorefter Bødlen med en
Jernkølle knuser først Skinneben og
Underarme, derefter Laar og Overarme og sluttelig
Brystkassen. Legemet flettes derefter paa
Hjulet med Arme og Ben bundne sammen paa
Ryggen og Ansigtet vendt opad, og
Forbryderen overlades til sin Skæbne og sin ofte meget
langvarige Dødskamp. I mildere Form
forekommer R. saaledes, at Forbryderen kvæles,
før Lemmerne knuses, ell. Brystkassens
Knusning sker saaledes, at Døden straks indtræder
(Naadestød). I de nordiske Lande har R.
(»Stejle og Hjul«) aldrig været synderlig
anvendt. I Christian V’s D. L. trues Højforrædere,
visse Mordere og Mordbrændere med Stejle og
Hjul, men paa levende Mennesker er R. næppe
bleven fuldbyrdet siden 15.—16. Aarh.
A. Gl.
Radbusa, se Beraun.
Radcliffe [’rädk£if], By i det nordlige
England, Lancashire, ved Irwell, 8 km Ø. f. Bolton,
med Bomulds-, Papir- og Maskinindustri samt
store Kulgruber i Omegnen. 24759 Indb. (1921).
G. G.
Radcliffe [’rädk£if], Ann, f. Ward, eng.
Romanforfatterinde (1764—1823), blev 1787 gift
med Juristen William Radcliffe (senere
Udgiver af The English Chronicle), rejste
sammen med ham paa Fastlandet 1794 og levede
siden i London. 1789 udgav hun sin første
Roman The Castles of Athlin and Dunbayne,
hvis Handling er henlagt til Skotland; den
vakte med Rette ingen Opmærksomhed; den
næste The Sicilian Romance gjorde derimod
Lykke. Betydeligst er The Romance of the
Forest (1791) og endnu mere The Mystery of
Udolpho (1794). Hendes Romaner, der nu kun
har historisk Interesse, som et Led i den eng.
Romans Udvikling, hører til de bedste i den
Genre, som Englænderne senere kaldte
German Horrors; det er Ridder-, Røver- og
Spøgelseshistorier, ofte skrevne med stor Kraft og
Fantasi. (Litt.: Walter Scott har
skildret hendes Liv i Biographical Notices of
Eminent Novellists og besørget en Udgave af
hendes Romaner i Ballantyne’s Novellists
Library).
(T. L.). I. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
