Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Racine, Jean og Louis - Racket - Rački, Franjo - Rácky - Raclavice - Raco - Raczyński - Rada, Gerolamo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Franskmændene formaaet (undtagen da
Romantismen var oppe iblandt dem); men som en
betydelig og repræsentativ Skikkelse maa han
dog altid vise sig for enhver nogenlunde uhildet
litteraturhistorisk Betragtning. — R.’s Værker
er komne i mange Udgaver; her kan nævnes
Pragtudgaverne i Folio hos Didot (3 Bd, Paris
1801—05) og Bodoni (Parma 1813, ligeledes 3
Bd), Udg. ved Mesnard (8 Bd, Paris 1865—73),
og ved Saint-Marc Girardin og Moland (4 Bd,
smst. 1871—76). Paa Dansk er Esther og Athalie
oversatte af A. Langsted (Kbhvn 1888 og 1892);
paa Norsk Iphigénie af Chr. Lassen (Trondhjem
1876). Lettres inédites de J. et L. R. udgaves
1862 af A. de Laroque. (Litt.: E.
Deschanel, R. [1884]; P. Stapfer, R. et Victor
Hugo [1887]; P. Robert, La poétique de R.
[1890]; Delfour, La Bible dans R. [1891]; P.
Monceaux, R. [1892]; G. Larroumet,
R. [1898]).
2) Louis, fr. Digter, foreg.’s Søn, f. i Paris
6. Novbr 1692, d. smst. 29. Jan. 1763. Først
Sagfører, dernæst i en Inspektørstilling i Provence,
fra 1750 boende i Hovedstaden; Medlem af
Académie des Inscriptions. Religiøst anlagt;
trak sig helt tilbage fra Verden og levede kun
for Andagtsøvelser, da hans eneste Søn var
omkommen ved et Jordskælv i Cadiz 1755. Han
har skrevet Digtet La Religion i 6 Sange (1742),
La Grâce samt en Del mindre Digte og har
oversat Milton’s »Tabte Paradis«. Nogen stor
Poet var han ikke. Af Interesse er hans
Mémoires sur la vie de Jean R. (Lausanne 1747).
Œuvres, udg. af Lenormant (6 Bd 1808).
E. G.
Racket [’rãkit], Benævnelse paa
Lawn-Tennis-Ketscheren, se Lawn-Tennis.
Rački [’rat∫ki], Franjo, kroatisk
Videnskabsmand og Kulturbefordrer, f. 1829 i
Fiume, d. 1894. Efter teologiske Studier i Wien
blev R. først Præst, senere Prof. i
Kirkehistorie og kanonisk Ret ved det teologiske
Seminarium i Zengg, hvor han ivrigt drev Studier i
den kroatiske Kirkes ældre Historie og
organiserede Indsamling af Haandskrifter, skrevne
med den kroatiske Kirkes gl. Alfabet, det
glagolitiske; de betydeligste Frugter af disse
Forskninger var et Arbejde om de slaviske
Apostle Cyrillus og Metodius (»Viek i jelovanje
sv. Cirila i Metoda«, 2 Bd, 1857—59) og et
Arbejde om den slaviske Skrift (»Pismo
slovjensko«, 1861). Udnævnt til Kanonikus for det
illyriske Kapitel i Rom, fortsatte han i de
derværende Arkiver sine Studier i det kroatiske
Folks og særlig den kroatiske Kirkes Historie;
i Vatikanet kopierede han et af de ældste og
vigtigste glagolitiske Haandskrifter, det
saakaldte Codex Assemanii, hvilket han derefter
sammen med Jagič udgav 1865. Efter at være vendt
tilbage til Østerrig 1860, tog han, valgt til
Medlem af den kroatiske Landdag, ivrig Del i den
nationale kroatiske politiske Bevægelse og
virkede i saa Henseende ogsaa som Publicist.
Mere betydningsfuld var imidlertid hans
samtidige kulturelle Virksomhed. 1864 grundlagde
han Tidsskriftet »Književnik«, i hvilket det
lykkedes ham at samle en Rk. af Kroatiens
bedste videnskabelige Navne og hvor han selv
offentliggjorde en betydningsfuld kritisk
Vurdering af de ældre Kilder til den kroatiske og
serbiske Historie. Efter at dette var ophørt at
udkomme var R. den mest fremragende Kraft
ved Oprettelsen af det sydslaviske Akademi i
Agram 1866; han fungerede som dets
Præsident lige til 1886, da Kejseren vægrede
sig ved at stadfæste hans Genvalg, og
offentliggjorde i Akademiets Aarsskrifter, »Rad«, en
Rk. betydningsfulde Arbejder, bl. a. »Pokret na
slavenskom jugu koncern XIV i početkom XV
stoljeća« (Bevægelsen i det slaviske Syden
ved Slutn. af det 14. og Beg. af det 15. Aarh.).
A. K.
Rácky [’ra.tskj?], se Blommebrændevin.
Raclavice [ratsla’vitsæ], Landsby i det
russ.-polske Guv. Kielce, N. f. Krakov. Her sejrede
Kosciuszko, bistaaet af de med Leer bevæbnede
Bønder, 4. Apr. 1794 over den russ. General
Tormassov.
Raco er et lugtfrit Dinitrokresolalkalisalt,
der stryges paa Træ for at hindre
Svampeangreb. Det fremstilles af det tyske Firma
Avenarius i 4 Farver som en Salve, der
bruges1 i 3 %-ig, vandig Opløsning.
E. Su.
Raczyński [ra’t∫ynjski], gammel polsk
Adelsslægt, bl. hvis Medlemmer skal nævnes:
1) Eduard R., Greve, polsk Forf. og
Mæcen, f. 1787 i Posen, d. ved Selvmord 1845. Efter
som Officer at have kæmpet med i den polske
Armé 1807—12 og som Repræsentant for Posen
at have deltaget i Rigsdagen i Warszawa 1812,
begav han sig 1814 paa vidtløftige Rejser, bl. a.
til Tyrkiet, og udgav en overmaade smukt
udstyret Rejseskildring derfra: »Driennik
podrozy do Turcyi« (1823). Han nedlagde senere
megen Energi i og ofrede vældige Summer
paa at samle og udgive historiske Dokumenter
vedrørende Polens Historie; fra et
videnskabeligt Synspunkt tilfredsstillede hans
Publikationer dog ikke, da alt, hvad der ikke stemte
overens med hans Anskuelser var udeladt. Selv
forfattede han »Wspomnicnia Wielopolski«
(Minder fra Stor-Polen, 1842—44) og »Gabizet
medalón polskich« (1838—43). R. udfoldede en
udstrakt Mæcenvirksomhed bl. Forfattere og
Kunstnere og skænkede til Byen Posen sit store
Bibliotek med tilhørende Bygning, nu
Stadsbibliotek. Han skænkede ogsaa til Posen
Statuer af Kongerne Mieczyslaw og Boleslaw
Crobry og bekostede Byens Vandledning.
2) Athanasius R., foreg.’s Broder,
preussisk Diplomat og Kunstelsker, f. 1788 i Posen,
d. 1874, blev 1830 Chargé d’affaires i Kbhvn
og senere Gesandt i Lissabon og Madrid, levede
derefter i Berlin. Paa talrige Rejser rundt om
i Europa tilvejebragte han en værdifuld
Samling ældre og nyere Kunst, som ved hans
Testamente tilfaldt den preussiske Stat og siden
1903 findes i Kaiser Friedrich Museum i Posen.
Han forfattede ogsaa nogle kunsthistoriske
Arbejder: Histoire de l’Art moderne en
Allemagne (Paris 1836—41), Les Arts en Portugal
(Paris 1846), Dictionnaire historique-artistique du
Portugal (Paris 1847).
A. K.
Rada, Gerolamo, albanesisk Forf.
(1814—1913). Har bl. a. udgivet Poesie albanesi del
secolo XV. Canti di Milosao figlio del despota
di Scutari (Neapel 1836); Canti di Serafina Popia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
