- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
999

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Redskud - reducere - reduceret Pendullængde - Réduit - Reduktion - Reduktion - Reduktion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Myndighed. R. præsteredes særlig til Kongen og
hans Følge og dem, der rejste i hans Ærende.
P. J. J.

reducere, se Reduktion.

reduceret Pendullængde (Pendulets
»reducerede Længde«), se Pendul, S. 1057.

Réduit [dansk redu’i, fr. re’dyi] (fr.) er
Betegnelse for den Del af en befæstet Stilling, som
skal holdes længst mulig, ogsaa efter at
Stillingen er gennembrudt paa andre Steder. R.
vil derfor i Reglen ligge noget tilbagetrukket
og maa have Forsvar til alle Sider samt være
omgivet af Hindringer. Ogsaa ved Forsvar af
Landsbyer, Skove ell. andre naturlige
Terraingenstande, der egner sig til Forsvar,
tilvejebringes i Alm. en R. I den permanente
Befæstning tilvejebragtes i ældre Tid en R. inden
for de ydre Befæstningsanlæg, f. Eks. i Form af
et Citadel, ell. man indrettede R. i de enkelte
Forter. I den nyere permanente Befæstning
havde man dog p. Gr. a. Artilleriets stadig
voksende Ildkraft i alt væsentlig opgivet
Bygning af R., der ikke uden meget betydelige
Udgifter kunde gøres tilstrækkelig
modstandsdygtige.
Sch. P.

Reduktion (lat.), »Tilbageføring«,
Indskrænkning; reducere, indskrænke o. l.;
reduceret, til agters (bruges om en Person, der
er kommet langt ned økonomisk [efter at have
kendt »bedre Dage«], moralsk ell aandelig).

Reduktion (lat.). Ordet R. er i sv. Politik
og Historie blevet anvendt for at betegne
Geninddragelse til Kronen af Kronjord ell. Renter,
som tidligere paa en ell. anden Maade (Len,
Gave, Pantsætning m. m.) er kommet under
Kirken ell. Adelen. R. er i Sverige oftest
foretaget i Forbindelse med Omvæltninger i
Statens Styrelse ell. Forvaltning ell. har givet
Foranledning til saadanne.

De vigtigste R. i Sverige er:

Margrete’s R., gennemført paa en
Herredag i Nyköping 1396 og rettet mod saavel Kirke
som Adel.

Gustaf Vasa’s R., vedtaget paa Västerås
Rigsdag 1527, rettet mod Kirken og nærmest
sigtende til at inddrage Biskoppers,
Domkirkers og Klostres overflødige Indtægter under
Kronen. Ogsaa Adelen fik paa visse Betingelser
Lov til at faa Gods tilbage fra Kirken. Denne
R. foretoges i Beg. successivt og med
Forsigtighed, men udstraktes 1540 egenmægtig ogsaa
til Landskirkernes saavel faste som løse
Ejendom. Denne R. var af gennemgribende Natur
og drog uhyre Summer ind under Kronen. Den
staar i allernøjeste Forbindelse med den kat.
Kirkes Fald og Reformationens Indførelse i
Sverige. Paa den anden Side var dens
Udvidelse til Landskirkerne en vigtig, medvirkende
Aarsag til Dacke-Fejdens Udbrud.

Karl X Gustaf’s R. 1655, den saakaldte
»fjärdepartsräfsten«, foraarsaget af de store
Gods- og Skattetab, Kronen havde lidt, navnlig
paa Kristina’s Tid, og ved hvilke de ufrelse
Stænders Stilling lige over for Adelen var
blevet stærkt truet. Karl Gustaf foreslog 1655 en
R., og Adelen saa sig nødsaget til at indrømme
den. Bl. de særlige Bestemmelser var den, at
Fjerdedelen af alle Forleninger, som var
blevne bortgivne efter Gustaf Adolf’s Død, skulde
gives tilbage; heraf er Navnet
»fjärdepartsräfsten« opstaaet. Denne R. varetoges af et
Reduktionskollegium og førtes med Kraft 1655
samt under den første Del af
Formynderregeringen og Tiden 1673—80. »Fjärdepartsräfsten«
traadte efter 1680 i Baggrunden for Karl XI’s
R. og ophørte helt 1687.

Karl XI’s R. Paa Rigsdagen 1680
gennemførtes paa de ufrelse Stænders Forslag en R.,
ihvorvel Formerne for Lovens Vedtagelse ikke
var aldeles lovlige. Denne R. skulde i
Hovedsagen ramme Højadelen. Den skulde udøves af
en af Adelen selv valgt Reduktionskommission.
Efter ny Fordringer om R., fremsatte af de
Ufrelse, fandt Adelen 1682 ingen anden Udvej
end af lade erklære R. værende underkastet
Kongens Beslutning. Herefter udvidedes R. i
høj Grad og ramte ogsaa de mindre
Forleninger. 1686 vedtoges Love vedrørende det
saakaldte Købe- og Pantegods, der var af den
Natur, at de yderligere maatte forarme
Adelen. Karl XI’s R. foregik indtil 1700. Den knuste
ganske Adelsvælden i Sverige og gjorde det ved
de forøgede Indtægter muligt for Kronen at
udføre et storartet Organisationsarbejde i den
militære og civile Forvaltning. »Paa een Gang
blev den rige sv. Adel fattig og den fattige sv.
Krone rig«.

Denne R. staar i en vis Forbindelse med den
samtidig stedfundne Indførelse af den
kongelige Enevælde.
(A. S.). G. C.

Reduktion er i Kemien Modsætningen
til Iltning. Ved R. forstaas en Proces, hvorved
en Ion berører een e. fl. elektriske Ladninger
ell. rettere paaføres een ell. fl. Elektroner.
Naar f. Eks. Merkuriionen Hg++ af en
Stannoion Sn++ omdannes til en Merkuroion Hg+,
medens Stannoionen bliver til en Stannion efter
Ligningen 2Hg++ + Sn++ → 2Hg+ + Sn++++,
sker der en Reduktion af Merkurionen, medens
Stannoionen iltes. Paa samme Maade er det en
Reduktion af Klor, naar Kloret ved at reagere
med Stannoioner omdannes til Klorioner efter
Ligningen Cl2 + Sn++ → 2Cl÷ + Sn++++,
medens Stannoionen som før iltes til en
Stanniion. En R. af et Stof og en Iltning af et
andet Stof foregaar altsaa altid jævnsides.

Foregaar Processerne ikke i Opløsning,
saaledes at vi altsaa ikke har Ioner, forstaas ved
R. en Proces, hvorved man berøver en kemisk
Forbindelse helt ell. delvis dens
elektronegative Bestanddele, altsaa Ilt (Afiltning,
Desoxydation), Klor, Brom, Jod, Svovl,
Syrerest, Hydroxyl o. s. v. R. iværksættes ved
Hjælp af et Reduktionsmiddel, og som
saadant benyttes saadanne Stoffer, som let
forener sig med de nævnte elektronegative
Bestanddele af Forbindelsen, navnlig Brint, Kul
og Metaller, samt Brintforbindelser, hvis Brint
er løst bunden, f. Eks. Svovlbrinte og Jodbrinte,
og lavere Ilter, som let optager Ilt, f. Eks.
Kulilte og Svovlsyrling, der let gaar over til højere
Ilter. Ofte indtræffer det, at
Reduktionsprocesser kan indtræde alene ved Lysets, Varmens
ell. Elektricitetens Virkning paa vedk. Stoffer.
Af alle Reduktionsmidler er Kulstoffet det
vigtigste; thi ved tilstrækkelig høj Temp.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free