- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1004

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reedtz-Thott, Kjeld Thor Tage Otto - reel - Reel (Dans) - reelle Injurier - Ree, Lough - reelle Tal - reelt Billede - Reenberg, Holger - Reenberg, Morten - Reenberg, Tøger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landstinget, og Ministeriet maatte da træde
tilbage 23. Maj 1897. Ved de Begivenheder, der
havde ført hertil, var der indtraadt en ulægelig
Spaltning mellem R. og de faa Højremænd i
Landstinget, som stod ham nær, og
Landstingets egl. Højreflertal, og denne Spaltning
traadte tydelig frem, da det ny Hørring’ske
Mæglingsministerium i Foraaret 1900 var
blevet afløst af et udpræget Højreministerium
under Sehested. Med dette kom det snart til
aaben Strid, da R. og hans Gruppe havde
sluttet sig til den i Folketingets Skattekommission
i Sommeren 1900 opnaaede Overenskomst ang.
Skattelovene mellem Venstre og Kommissionens
to Højremedlemmer, og Følgen blev Dannelsen
af en selvstændig Højregruppe i Landstinget,
det senere »frikonservative« Parti, i hvilket R.
kom til at indtage en indflydelsesrig Stilling.
Han tog 1903 vigtig Del i Behandlingen af de
kirkelige Lovforslag og af Forslaget om
Almenskoler — var Formand og Ordfører for de
paagældende Udvalg, og ligeledes i Samlingerne
1906—07 og 1907—08 i Behandlingen af
Forslagene om Spirituosas Beskatning og om
Arveafgiften, hvilke væsentlig ændredes i
Landstinget — han var ogsaa der Udvalgets Formand
og Ordfører. Han blev 1902 Medlem af
Forsvarskommissionen og 1906 af Kommissionen om
Udenrigsministeriets og Diplomatiets Ordning.
Ogsaa havde han 1904—07 Sæde i det kirkelige
Udvalg og tog ivrig Del i dets Forhandlinger.
1910 nægtede han at modtage Genvalg til
Landstinget. — Fra 1867 indtil kort før sin Død var
R. Forstander for Herlufsholm Skole og Gods.
1897 udnævntes han ved sin Afgang fra
Konsejlspræsidiet til Geheimekonferensraad og ved
sin Afgang som Forstander fra Herlufsholm til
Ridder af Elefanten.
N. N.

reel [re’æl’] (fr.), virkelig, saglig; solid,
tilforladelig.

Reel [ri.£], en gammel Dans, rimeligvis af
keltisk Oprindelse, hjemmehørende i England,
Skotland, Irland og Danmark. Den er i todelt
Takt med hurtig Bevægelse og danses i Reglen
af 2 ell. 3 Par ad Gangen.
S. L.

reelle Injurier, se Ærefornærmelser.

Ree, Lough [’£åk-’ri.], Indsø i det midterste
Irland, mellem Provinserne Connaught og
Leinster, er 137 km2, meget langstrakt: Længde 27
km, Bredde 1 1/2—9 km, og gennemstrømmes af
Shannon. Dybden er 33 m. Kysterne er lave.
(M. Kr.). G. G.

reelle Tal kaldes de positive og negative
Tal. Modsætningen er de imaginære Tal.

reelt Billede, se Billede (optisk).

Reenberg, Holger, dansk Skuespiller, f.
3. Septbr 1872 i Kbhvn. R. begyndte sin
Teaterbane i Helsingør 6. Septbr 1896 som Orgon i
»Tartuffe« ved Oddgeir Stephensen’s
Skuespillerselskab og tilhørte dette, indtil han 31. Aug.
1900 debuterede i Kbhvn som »den blinde Mand«
i »Skt Hans Aftenspil« paa Casino, hvor han
straks vakte Opmærksomhed og snart brød
igennem som Michael i »Sangerinden«. I de flg.
10 Aar udførte R. et stort, forskelligartet
Repertoire og udvikledes derigennem til at blive
en udmærket Folkekomediehelt (Rudolf i
»Fangen paa Zenda«; Carton i »To Byer«), en
charmerende Operetteelsker (Grev Danilo i »Den
glade Enke«) og en fantasifuld
Karakterfremstiller af alvorlig Art (Copeau i »Faldgruben«;
1907). Paa dette Tidspunkt burde R. have
været knyttet til Nationalscenen, men da det
ikke lykkedes ham at gennemføre et
Engagement, blev hans omfattende Talent stadig
brugt og ofte misbrugt i Privatteatrenes
tilfældige Repertoire (ved Folketeatret 1911—14; ved
Casino 1914—17; ved Dagmarteatret 1917—22).
Fra 1922 tilhører han Betty Nansen-Teatret,
hvor han stadig virker i første Plan, og hvor
hans Evne har skudt friske Skud i komisk
Retning (f. Eks. Præsten i »Under Snefog«).
R.’s Kunst er menneskelig og jævn; han savner
det flammende Temperament, men hans
Situationsfølelse er baade af lyrisk og komisk
Art, og hans Figurer er altid prægede af
kraftig Karakteristik (f. Eks. Forretningsmanden i
»Den sidste Rejse«).
R. N.

Reenberg, Morten, dansk Præst, f. 18.
Juni 1660, d. 23. Febr 1736. R. blev Student
fra Viborg Skole 1677, tog teol. Attestats 1682
og begav sig derefter paa en længere
Udenlandsrejse. Han opholdt sig i længere Tid i
Oxford og Cambridge, men besøgte ogsaa
Frankrig, Holland og Tyskland. 1690 vendte
han hjem, men da det ikke lykkedes ham at
opnaa nogen Stilling, tænkte han en Tid paa
at rejse til England, hvor han havde gode
Forbindelser, og bosætte sig der. Biskop Hans
Bagger fik ham dog til at opgive det og
skaffede ham 1693 en Ansættelse som Feltpræst
ved de danske Hjælpetropper i Flandern. Han
var med i Slaget ved Neerwinden 1693 og var
nær kommet af Dage paa Flugten derfra. Han
vendte derefter tilbage til Danmark, hvor han
imidlertid var blevet udnævnt til Sognepræst i
Stege og Provst paa Møn. 1709 blev han uden
Ansøgning kaldet herfra til Sognepræst ved
Helliggeist Kirke i Kbhvn, og 1720 udnævntes han til
Stiftsprovst og Sognepræst ved Vor Frue Kirke i
Kbhvn. R. var en meget original Personlighed, hvis
Prædikener vakte stor Opsigt og udmærkede
sig ved en høj Grad af Frimodighed, selv over
for Hoffet. Han var en stor Fjende af
Pietismen og angreb i sine Prædikener stærkt
denne Retning, hvilket, navnlig under Kong
Christian VI, indbragte ham forsk. Irettesættelser
gennem Biskoppen. Han var, skønt han ikke
optraadte som Skribent, en meget lærd Mand
og besad et stort Bibliotek, et Naturaliekabinet
og en betydelig Møntsamling. Alt dette gik til
Grunde ved Kbhvn’s Ildebrand 1728.
L. L.

Reenberg, Tøger, dansk Digter, f. i
Viborg 10. Oktbr 1652, d. paa sin Ejendom
Ristrup i Jylland 24. Juni 1742. R. tilhørte en
anset og formuende Slægt. Efter at være blevet
Student fra Viborg Skole 1675 og 4 Aar senere
at have taget teol. Embedseksamen, turede ham
i nogle Aar om i det sydlige Udland og synes
navnlig at have modtaget Impulser fra den fr.
Klassicisme, i første Række af Boileau, under
hvis Tegn R.’s betydeligste litterære
Virksomhed former sig, nemlig som Skaber af den
æstetiske Kritik i Danmark. R.’s Liv faldt dog
helt uden for litterære Omgivelser. Noget efter
sin Hjemkomst forpagtede han
Fædrenegaarden Lynderup af sin ældre Broder, og 1703
købte han Herregaarden Ristrup, hvor han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free